som den tiltrængte. Skaanes Historieskriver, Cronholm, oplyser, at det af Kongen begunstigede Christiansands Anlæg (1641) voldte Tab for Landskrone. Da den skaanske By i Krigen 1643–1645 havde lidt store Tab, klagedes der ogsaa over Christiansand, som i Mandal efter Rettergang og Dom havde tilegnet sig flere Landskroneborgeres Gods, og i en Forestilling til Kongen udtaltes, at Haabet om bedre Dage beroede paa skibsfarten og den norske Handel[1]. Landskrones Privilegier ere naturligviis helt ophørte med Skaanes Afstaaelse til Sverige 1658. Endnu ned i det attende Aarhundrede seer man, at Navnet „Mandals Boder“ vedblev at bruges om det ved Landskronefiskeriet i sin Tid fremkaldte Handelssted.
Naturligviis maatte det indtræffe, at Andre forsøgte at drive Handel i Mandal og derved kom i Conflicter med Landskrones Borgere. I 1553 seer man, at Tydskere forsøgte at indtrænge sig i Mandal, men i 1569 finde vi en Morten Baad, over hvem der fra Landskrone førtes heftige Klager, fordi han, der havde nedsat sig i Mandal, drev Handel, Kjøbmandskab og Fiskeri der. Der udgik derfor Kongebrev til Lensherren, Erik Brockenhuus, om at forsvare Landskrones Borgerskab i dets Ret[2]. Men Morten har ikke ladet sig fordrive, og vi finde ham fremdeles 1578 bosat i Mandal[3], og i 1584 gjentages Klagen over ham fra Landskrone, og ny Henvendelse skeer fra Regjeringen til Henrik Brockenhuus[4].
Tilfældigviis er for en Tid siden fremdraget nogle samtidige Optegnelser af en fynsk Præst, Christiern Brun, der under Aaret 1584 meddeler følgende Oplysninger om Laxehandelen fra Norge, hvorved tydelig sees, at der nærmest sigtes til Mandal:
„Nota. Der gaar 28 Bismer Pund Lax udi Norrig udi en hiel Tønde, naar man salter den der, og fordi at vor Bismer Pund her i Danmark er noget større, da er det vel
