men da den fyldigst findes hos den sidste, skal jeg tage den for mig. Bugge har følgende to Argumenter:
„1) 1 1198, da Kong Sverre kræver Hjælp af Bymændene i Bergen mod Baglerne, optræder der paa Borgernes Vegne en Mand, som kaldes Finnr forræði eller forræðismaðr. Forræði eller forræðismaðr betyder en Mand, som har Bestyrelsen af et eller andet. Denne Mand, der optræder som Borgernes Repræsentant ligeoverfor Kongemagten, hvad andet kan vel han have bestyret end netop Byen og dens Anliggender?
2) I Magnus Lagabøters Bylov, der egentlig er Bergens Bjarkøret, forekommer 1 § 4 følgende Passus: ok svá ef formenn eða ráðsmenn koma eigi til þings sem bok segir. Disse „Formænd“, som ellers ingensteds nævnes, synes her at stilles ved Siden af Raadmændene og at have havt den samme Virkekreds. De har med andre Ord været et Slags Raadmænd og repræsenterer et ældre Trin i Bergens kommunale Udvikling.“
Man vil se, at Læren om denne Institution hviler paa Antagelsen, at Tilnavnet. „forræði“ og Ordet „formenn“ betegner det samme. Men Forklaringen af det sidste Ord anser jeg for ubetinget urigtig. Hertzberg har i Glossariet til de gamle Love (S. 202), gjort opmærksom paa, at Ordet „formenn“ paa det eneste Sted, hvor de nævnes, betyder Lagthingets Ledere (Lagmænd, Sysselmænd m. v.), og en nærmere Betragtning af Sammenhængen vil vise, at han har ubetinget Ret heri. I Thingfarebalken (Kap. 2) bestemmes Bøder for Raadmænd og Nævndermænd ved Lagthinget, og derefter siges: „Nu er Gjaldkere og Sysselmænd og Kongens og-Biskopens Ombudsmænd og alle Raadmænd skyldige at komme til Lagthinget, og hvis de bliver borte uden lovligt Forfald, skal de bøde 3 Mark Sølv eller mere, efter som Kongen vurderer deres Brøde“. Om disse Bøders Fordeling giver nu Kap. 4 nærmere Bestemmelser: „Af alle Thingbøder i Bergen til 5 Mark, eller mindre, skal Kongen have to Tredjedele, men Bymændene én Tredjedel, og ligeledes om Formænd eller Raadmænd ikke kommer til Things, som Bogen siger“. Den naturlige Forklaring er dog her, at Henvisningen „som Bogen siger“ gaar tilbage til Kap. 2, og da bliver det evident, at „Formænd“ i Kap. 4 svarer til det mere fuldstændige i Kap. 2 „Gjaldkere, Sysselmænd og
