Side:Kielland JACOB.djvu/193

Denne siden er korrekturlest
187

Men der gik Nat efter Nat hen, hvor hun forgjæves lyttede efter de kjendte smaa Lyd i Dørlaasen eller paa Loftsgulvet, naar han kom listende; thi han kom ikke mere; han flyttede endog uden et Ord til hende; og i Butiken gik han med et Stenansigt, som hun ikke udholdt at møde.

Da blev hun ganske ræd for ham. Det forekom hende ufatteligt, at han kunde være saadan — som i Eventyrene, hvor der i Nat sens Mørke kommer en deilig Prins til Prinsessens Leie; men om Dagen var der ikke andet end en fæl sort Bjørn.

Den store Bertha derimod havde forlængst resigneret. Hun indsaa, at Tørres var for stor og fin for hende. Men hun besøgte ham i hans nye Leilighed, naar hun havde fri Søndag; hun havde givet ham sine Sparepenge at bestyre.

— Det kom ikke til noget Brud mellem de to Veninder Julie Krøger og Fru Steiner.

Den Stemning, der saa stærkt var falden over Fruen under Ballet, fik endmere Magt ved den ubehagelige Slutning paa Festen. Hun saa nu Selskabet her i den mindre By som en