andre inden hans marck: da skal til de husze bud bæris oc fattige folck føris. Setter hand andensted bud eller fattige folck aff: da stande der til rette for. Ingen skal bære anden bud, eller føre fattige folck til anden om sommeren, siden soel er sæt, eller om vinteren, siden det er mørckt.
Haffuer53 nogen mand ødegaarde som er husze paa, oc hand saaer oc høster til, oc høster der korn oc høe: da skal hand bud bære. Vil hand icke bud bære, eller fattig mand flytte: da bære eller flytte den som nest boer did som folck boe, oc haffue halff affuel met den gaarden tilhører: vden de kand anderledis forenis der om.
Boer flere mend paa en gaard: da skulle de skiffte dem imellem at bære tingbud, oc flytte fattige folck, [effter som de ere mandtal til,[2] oc icke som de haffuer brug til.
Aff alle jorder som ere nyes indhegnit, [maa bønderne paa tinge biude den dem ejer, eller hans ombudsmand at giøre tingbud oc skiudsfærd aff.[3]
Hver54 maa skiere tingbud op, som behoff haffuer, oc ingen maa det nederfelde. Oc skal bæris ret frem [husze imellem, oc icke til affside.[5] Huem det nederfelder: bøde til konningen budfald, som førre er sagd.
Alle bønder som bud tilkommer, skal fare til tinge, vden enuirckis mand, (det er den ingen tienistmand haffuer)[6] eller yngre end 15. aar, huad heller det er hans søn eller anden.
- ↑ Kilden M. L. VII. 55.
- ↑ [ M. L. eptir bónda vilð ɔ: efter Bøndernes Bestemmelse.
- ↑ [ M. L. har: „maa Ejeren eller hans Ombudsmand paa Tinget opfordre Bønderne til at gjøre Budredsel (for ham).“
- ↑ Kilden M. L. VII. 56.
- ↑ [ M. L. „mellem Vinterhuse og ikke mellem Sætre.“
- ↑ Parentesen skulde først sluttes efter anden.
