Side:Krag - Krøniken om hr Villum.djvu/47

Denne siden er korrekturlest
43


Hun lænede sig tilbage i Vognen, og endelig engang vovede hun at tænke tilbage paa det, som hendes Sind i al denne Tid havde veget ræd tilbage for at dvæle ved, fordi hun syntes hun maatte blive gal, hvis hun en eneste Gang gjennemgik disse forfærdelige Minder. — —

— — Hun saa sig som ung attenaarlg Pige — Hofdame hos Prinsessen, selv født blandt de første. — Hvor havde hun ikke følt sig lykkelig — som en ung hvid Hind, der en Sommermorgen springer afsted over skjønne solbeskinnede Marker. — Hvor havde hun ikke været omsværmet af Kavalerer! Hvormange Digte paa rosenfarvet Velin var ikke smuglet ind til hende i store Buketter af unge Roser! —

— Netop i denne Tid fuld af Lykke og bedaarende Ungdom var det, hun havde mødt sit Livs Skjæbne. — Det var en fremmed Diplomat; han var ikke helt ung mere; han var gift, men der sagdes, at han ikke var lykkelig i sit Ægteskab.

— Ak ja, det var Daarskab, at hendes Elskov netop skulde falde paa denne Mand.