paa saadanne Lehnsherrers ugrundede Beskyldninger, eller ogsaa var Beviset af allersletteste Art. Der skete mangt et Justitsmord i Norge i den Tid. Det værste Exempel derpaa, man kjender, er den i Norske Saml. II. 31 meddelte Sag, der viser, at 6 Guldøler dømtes fra Livet af 12 Lagrettesmænd og henrettedes 1574 efter Ludvig Munks Forlangende uden anden Grund, end „at de havde klaget over denne i Kjøbenhavn, hvilket ansaaes for Bevis paa Oprør og Mytteri“. Herredagsdommene kom ofte for sent til at skaffe anden Opreisning end Pengeerstatning og Dom over Lagrettesmændene, at de skulde tage Liget op af Galgestedet og nedgrave det paa Kirkegaarden[1]. Lehnsherrerne nøiede sig ikke engang med i Lagrettesmændene at have gode Stemmemaskiner; – de fandt det bekvemmere at gaa dem ganske forbi og drev det Liebhaberi at samle paa deres Segl, ved hvis Hjælp Domme og Thingsvidner istandbragtes end mere fabrikmæssigt. Og det hjalp kun lidet mod dette Uvæsen at give Lagrettesmændene strenge Paalæg om at forvare deres Segl omhyggeligt; se Retterbøder 1568 (Paus II. 354), 1584 Art. 22 o. fl.
Det er let at forstaa, at saadanne Dommere vare aldeles uduelige til at skifte Ret, naar begge
Parter var lige mægtige; og det er vist kun et
- ↑ Se den i Nye Danske Mag. II. 239 meddelte Sag, hvorunder Erik Munk 1585 fik 12 Mænd til at dømme en Mand fra Livet for 3die Gangs Hor (efter dansk Ret) efter en berygtet Kvindes Beskyldning. Et andet mærkeligt Exempel paa Justitsmord er vistnok ogsaa den interessante Underslæbssag mod Fogden Dynes Pedersen 1571, Norske Mag. I. 408.
