Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/110

Denne siden er korrekturlest

overgangen given; thi at disse former er de samme, kan der vel neppe være tvil om[1].

Men hvorledes kan det forklares, at saa vidt adskilte folkeslag som de finske stammer ved Østersjøen og de tungusiske stammer ved det stille hav, adskilte ved ¼ af jordens omkreds, har faaet det samme navn for ski?

Saa vanskeligt det ved første øiekast kan synes at besvare dette spørgsmaal, saa ligger dog forklaringen nær nok, hvis man ser hen til disse to hovedstammers sandsynlige vandringer; begge maa nemlig, saavidt vides, være komne fra egnene omkring Baikal og Altai-bjergene. Deraf, at der ved Jeniseis og Obs kilder findes en hel række stedsnavne, som kun kan forklares ved det finske ordforraad, har man sluttet sig til, at finnerne maa have boet her. Tunguserne paa sin side er af jakuter og mongoler drevne mod øst og nord fra deres oprindelige opholdssteder.

Herigjennem føres vi altsaa direkte tilbage til en fjern tid, da den finsk-ugriske stamme og den tungusiske var nære naboer i egnene omkring Altai-bjergene og Baikal. Her maa vi derfor sandsynligvis søge oprindelsen til suks, skien, eller her har i ethvert fald disse folk først lært brugen af den. Her bor ogsaa den dag idag karagasser og sojoter, hvis skinavne svarer dertil.

Hermed har vi undersøgt den største af de hovedgrupper, hvortil navnene paa ski kan føres tilbage. Gaar vi imidlertid videre og sammenstiller de øvrige sibiriske ord for ski, saa vil vi finde endnu to grupper, som begge fører os tilbage til det samme sted for

sit udspring.

  1. I ordet suatakha for ski hos mandsjuerne, den sydostlige sidegren af tunguserne, gjenfinder vi muligens den samme stamme takh som i formen tokh hos mordwiner og ostjaker og formen artakh hos permerne.