Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/19

Denne siden er korrekturlest
7
indledning.


Hvor fuldstændig overlegen en skiløber er alle andre paa Grønlands snemarker, tror jeg maa fremgaa tydelig nok fra de to lapper, Nordenskiöld havde med sig.

Jeg mener derfor, at en ekspedition paa ski (med skikjælker, muligens trukne af hunde) vil have al mulig udsigt til at komme lykkelig gjennem Grønland.»

Efter derpaa at have redegjort for min plan, slutter ansøgningen saaledes:

«I anledning denne plan vil jeg forespørge det ærede kollegium, om det tror sig istand til at bevilge midler dertil, eller om det vilde opføre paa budgettet for iaar de nødvendige midler til denne reise.

Omkostningerne, om reisen skulde foretages paa her antydede maade, vil antagelig beløbe sig til kr. 5 000,00.

Kristiania 11 nov. 1887.
Ærbødigst
Fridtjof Nansen.»


Ansøgningen blev paa det kraftigste anbefalet af det akademiske kollegium og oversendt til regjeringen, forat denne kunde tage den under overveielse og befordre den videre til stortinget som regjeringsforslag paa regelmæssig vis. Fra regjeringen blev der imidlertid svaret, at man ikke fandt at kunne optage forslaget, og i et af de regjeringsvenlige organer blev det endog antydet, at man ikke kunde se nogensomhelst grund til, at det norske folk skulde betale en saa stor sum som femtusend kroner, forat en privatmand kunde gjøre en forlystelsesreise til Grønland. De fleste, som hørte om planen, mente, det var det reneste galmandsverk, jeg maatte enten være mindre vel bevaret eller kjed af livet; hvad var der at hente i Grønlands indre?