Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/413

Denne siden er korrekturlest

ligesaa snart de satte eller lagde sig en times tid paa berget. «Jeg for min Del havde til Underklæder tvende gode Trøyer, derover igjen en Renskinds-Pæls, om Natten indviklede jeg mig i en skiøn dobbelt foret Kappe, tilligemed indputtede Fødderne i en Pose af Biørne-Skind, men ved alt dette var jeg ikke i Stand at kunne beholde Varmen.

«Jeg kand sige, at af saa mange haarde Vinter Nætter som jeg har camperet paa Marken i Grønland, ingen har af Kulden incommoderet saa stærkt som disse første i September-Maaned.»

Denne lidet paaagtede beskrivelselse meddeler tydelig nok den første kjendte iagttagelse af den sterke kulde, som foraarsages ved udstraaling fra indlandsisen, og som vi fandt der i den samme maaned.

Efter Dalager og lige til langt ind i vort aarhundrede er der kun faa europæere, som vides at have betraadt eller besøgt indlandsisen.

En af de faa er den i forrige aarhundrede levende bekjendte grønlandske naturforsker, presten Fabricius, fra hvis haand vi har en afhandling om isforholdene i Grønland[1]. Denne er i flere henseender merkelig for sin tid og giver et ganske godt begreb om Grønlands isdannelser; det fremgaar deraf, at Fabricius maa have besøgt indlandsisen og været oppe paa den.

Den tyske mineralog Giesecke havde under sin 8-aarige reise i Grønland (1806—13) flere gange anledning til at besøge indlandsisens rand. Nogen opfatning af dens videnskabelige

betydning havde han imidlertid lige saa lidt som

  1. O. Fabricius. Om Drivisen i de nordlige Vande og fornemmelig i Davis-strædet. (1784) — Dansk Vid. Selsk. Skrifter. 1788. 3; 65—84.