varmeudstraalingen fra jordoverfladen de nederste luftlags temperatur bli lavest over jordbund bestaaende af slet varmeledende lag, omend selve udstraalingen herfra muligens maatte være noget mindre. Vi maa saaledes vente at finde et sterkere fald i temperaturen om natten over sneflader, især med tykke lag af løs sne, end over isflader, og endvidere sterkere over løse jord- og sandlag — som er slette varmeledere — end over fast jordbund af fjeld eller fugtig jord.
I sammenhæng med den slette varmeledning staar naturligvis det, at disse løse sne- og og sandlag representerer en langt mindre masse end et tilsvarende kubikindhold is, sten eller fugtig jord — følgelig har de ogsaa et tilsvarende mindre absolut varmeindhold. Tab af en bestemt mængde varme vil følgelig foraarsage et langt større temperaturfald hos f. eks. en kubikfod løs sne eller sand end hos en kubikfod is eller fast fjeldmasse.
Paa saadanne steder med løse lag maa følgelig temperaturforskjellen mellem dag og nat ventes at være paafaldende stor, idet ogsaa solen der har lettere for at opvarme de allerøverste lag om dagen, uden at de meddeler for meget deraf til de underliggende lag. Dette stemmer overraskende godt med de iagttagelser i den retning, som kjendes. Temperaturforskjellen mellem dag og nat var, som vi har seet, 20 til 25° i Grønlands indre; et lignende forhold, om end langtfra i saa paafaldende grad, fandt den britiske polarstation over snefladerne ved Fort Rae (store Slave-sø) i mars 1883. Endvidere er Sahara og de asiatiske ørkenstrøg bekjendte for sin store forskjel mellem dag- og nat-temperatur, og den synes der at kunne være lige stor, om ikke større end i den grønlanske sneørken.
I dennes indre del maa der være alle betingelser for en sterk afkjøling ved udstraaling. Det er kun midtsommers, at solen og frosten formaar at frembringe en tynd isskorpe over sneen, som altsaa er en tættere masse, en bedre varmeleder og en lidt mindre god varmeudstraaler. Størstedelen af aaret er den imidlertid dækket af fuldkommen tør sne, som vistnok er sammenpakket af vind, men som er falden under lav temperatur og er yderst fin og følgelig en yderst slet varmeleder.
Men kan nu denne udstraaling til det kolde verdensrum fra sneoverfladen fremkalde et saa stort fald af de laveste luftlags temperatur en sommernat, hvilke lave temperaturer maa den da ikke kunne fremkalde over denne sneørken om vinteren, da solen staar lavt eller — længere nord — er ganske borte. Vi har neppe endnu noget maal, der sætter os istand til endog tilnærmelsesvis at beregne, hvor dybt temperaturen da kan synke. Det maa følgelig antages, at der er en stor forskjel mellem temperatur vinter og
sommer[1].
- ↑ At sneen ikke her ved sin smeltning kan bidrage meget til at gjøre sommerne forholdsvis kolde og saaledes til en vis grad udjevne temperaturforskjellen mellem sommer og vinter, saaledes som vanlig er tilfældet, fremgaar deraf, at smeltningen er meget ringe selv midtsommers.
