Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/288

Denne siden er ikke korrekturlest

AKEB HERRE1). g 283 Da abbed Mathias var bleven afsat fra I–Iovedøens kloster, fik dette en ung abbed i Hans Anderssøn, som blev opsendt af abbeden i Sorø, der af kong Fredrik den 1ste havde faaet tilsynet med rigernes cistercienserklostre. Han havde brev med fra kongen til Norges rigsraad om at anerkjende ham som abbed. Dette skeede ogsaa. Abbed Hans har rimel§gvis været en dansk mand. Da ‘ . ê“ 9„m..til...Osl-O or at gjenerobre sit rige sendte kong Fredriks høvedsmand paa Akershus, Mogens Gyldenstierne, bud til Hovedøens kloster og udtog derfra saa mange madvarer, som han kunde overkomme, laks, flesk, kjød o. s. v., for at forsyne slottet til den forestaa- ende beleiring. Klostrene var i regelen i hine tider de steder som var bedst forsynede. Han opfordrede ligeledes .ab-bad-.Hans.til at trække sig ind i Akershus slot med sine kostbarhe er; men dette negtede abbeden og„sLu1.;– å§(–æ-lsågá saasnart var bleven herre over Bjørviken, –i det s e t ud til enne herre, støttede ham med penge og var medudsteder af rigsraadets brev af 6te januar 1532, hvori dette meddeler keiser Karl den -5te kong Kristians lykkelige ankomst til Norge og erklærer, at de paa første herredag vil tilsige hans søn Norges rige. Dette kom klostret dyrt at staa, thi da kongen foreløbig opgav beleiringen af Akershus lag foi-lagde kri- gen til Baahuslen, bemægtigede Mo t“erne sig ostret og dets e1endomme,.fordi det (paa grund a abbed ans’s »forræ er1c var forbrudt til kronen. Han fgnægåle e ligeledes abbeden og tog ham med sig til Akershus Kristian vendte a er tilbage til 0slo; men da Fredrik den 1ste havde sendt hJælpetropper op for at støtte Akershus, gjorde disse ved en leilighed land- gang paa Hovedøen „gg..,oph-rændte- kl(1str.et, som den gang var forladt af munkene. Det omtales som et abbedi opført af sterkt tømmer og forsynet med dobbelte mure og skydehuller. Først et halvt aar senere fik abbeden 1gJen sin“frihed. Et forsøg paa atter at gjenoprette klostret mislykkedes, da i-eformatiå)nen kort hgfgteË–D blev indført og „Hoxgfidgensnklǫstergods l;gmmtil.g1: 1 e un er „Affegs vedlen. ostret avde 1 t1dernes løb forstaaet at samle sig et uhyre Jordegods En af den methoder som abbederne hyppig anvendte, var at afstaa en større gaard til en mand for hans levetid mod en mindre, paa betingelse af, at eg-ge gaarde efter ma(pd)ens (ilød skulde tilfalde. klostret . lek ve ran en, foruden mkpmp som se- fisket i Djupvik ved Modum m. v.,„.443 “ hvora 48 i Akers sogn. Blandt disse kan nævnes Frogner, Huseby, Smedstad, Børgen, Ris Vinderen, BJølsen, Frøn, So n, Voksen, Bogstad, Grefsen, Taasen, Skjerven, Fllingsrud, Øre-ker, Munkeru(i Linderen, øvre Foss, Skøien, Tveiten og Hov. Nordmarken Nordmarken er navnet paa en del af det store fjeldparti, der ligger mellem Øvre Romerike i øst, nedre Romerike, Aker, Bærum Og Askeri syd og Lierda1en, Tyrifjorden og Norderhov i vest. I nord staar det ved en smal fjeldryg, der skiller Toten fra Hade- land og Land, i forbindelse med det store fjeldparti mellem Gud- brandsdalen og Valders. Nordmarken – der i udvidet forstand omfatter aaserne mellem Nittedalen. Hadeland, Tyrifjorden, KrokSkogen, Asker, Bærum og Aker – er et vildt fjeldlanskab, dækket af mægtige skoge, med svære koller, –der tildels falder af med steile sider mod de dybe dale, som paa alle kanter gjennemfurer landSkabet, og mod de talrige, tildels Store vande, der fylder sænkningerne mellem kollerne og I’yggene. Navnlig er dalene omkring NordmarkenS høieste fjeld,– 0pkuven, trange og dybe og snevrer Sig undertiden ind til kløfter, hvori der kun er plads til elven i dalens bund. –