Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/272

sKoG oG MYH1–:n. 259 var dem i Veien. Indbyggerne af næstmældte Sogne have vel derfore havt i Sinde at ville søge at faae denne Foss sprengt; men denne Sag er endnu uafgiort.» Ved bygningen af Norsjø-Bandakskanalen er i den senere tid denne Vanskelighed helt overvundet, som før berørt. Vrangfos gik gjennem et trangt fjeldskar mellem høie, til- dels overhængende fjeldvægge. De for flødningen hinderligste steder var den saakaldte Kræppen ved Dyrtid, hvor fossen dannede et lodret stup, medens elven umiddelbart nedenfor var udholket til en stor dybde, hvor stokkene holdtes igjen og førtes tilbage med den ene ende ind i fossen igjen, hvorved de med megen voldsomhed vippede rundt og kastedes mod fjeldvæggen, der lmækkede eller splintrede dem. Nedenfor dette sted laa den saakaldte Trangen-. Her bandt tømmeret sig ofte mod frem- stikkende odder, medens noget holdtes tilbage i en liden evje, Bagerovnen kalde-t, hvor betydelige tømmermasser ramponeredes. De Tømmervaser, som dannede sig her, kunde ofte alene med stor fare rives. Længer nede ved Knud Standar, hvor løbet var smalt og urent, samt ved Holmstupet ved Holmen, hvor fossen deltes i to løb, dannede tømmeret ligeledes let vaser. Det samme var ofte tilfældet ved Eidshaugøren nederst i Vrangfos. Det hændte i 1818, at Trangen i Vrangfos tilstoppedes a1deles, saaledes at flere tusinde tylvter tømmeri en strækning af en hel fjerding laa optaarnede paa hinanden. Vanskelighederne ved flødningen i Vrangfos er omtalt i et af stevene, hvor det heder: Og skal eg stille den stride straum sa den fer inki renne, sa skal du löySe den store brukshaug, som i Vrnngefoss mon hang(–P. Medens endnu fiødningsvæsenet stod paa et primitivt stand- punkt, og tømmeret havde liden værdi, kunde vase1ne undertiden blive saa store og gamle, at man fandt det fordelagtigst at brænde dem. Saadant har skeet i mange vasdrag, og herom erindrer flere stedsnavne, saaledes « Det brændte bjerg» i Aren- dals vasdrag. I mange vasdrag foregaar flødningen næsten udelukkende ved hjælp af slippedamme. Dette er saaledes tilfældet i Kragerø vasdrag, som uden slippedamme neppe vilde være flødbart. Til sine tider var regjeringen nødt at ty til sin politi- myndighed for at faa tømmeret frem. Da saaledes lasten i Vrangfos havde samlet sig i Saadanne masser, at den stansede al drift, paabød regjeringen ved reskript af 27 de Oktober 1813,