Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/405

Denne siden er ikke korrekturlest

392 FmMAm(ENs AMT. Fisk og fiskeaffald kan grisen gjerne faa i ikke ubetydelige mængder. Men dette maa nødig udgjøre hovedfoderet, maa koges og ikke bestaa af eller være opblandet med lever eller sild, der giver flesket afsmag. Torsk, sei, hyss og brosme er god grise- mad. Stenbit og uer maa anvendes med forsigtighed. Desuden har man ude ved havet let for at skaffe tang, der godt kan ind- gaa i foderblandingen. Naar denne bliver godt vasket i fersk- vand og kogt sammen med fiskeaffald, hørusk og lidt mel, er det god grisemad. 2 a 3 maaneder før slagtningen bør der, som berørt, sluttes med fiskeaffald og tang og anvendes melmad og græs eller hørusk. G1–isen maa fodres ofte, 3 a 4 gange daglig, men til bestemte tider og ikke faa mere ad gangen, end den æder op. Det flesk, man producerer paa denne maade, vil være meget bedre end det amerikanske og vil falde billigere. ReIlSdy1’. Antallet af rensdyr var i 1900 74 383. Rensdyr- avlen er omtalt senere under afsnittet om finnerne. Fjæl’kl’æfiVI er indskrænket til lidt hønsehold. Ved tællingen i 189O var der l21O høns, l2 ænder og 8 gjæs, og i 19O0 1636 høns og 9 gjæs, saa hønseholdet er til- taget med nogle hundrede. Den mørke, lange vinter og den snedækkede mark gjør disse egne mindre skikkede for fjærkræavl. Udbyl:l3et af j0rdbrI1get. Der er gjort et par forsøg paa at angive mængder og værdier af jordbrugets udbytte. Landbrugsdirektør Smith regnede lOO0 liter melk pr. ko og værdi 10 øre pr. liter; tillæg af værdien for kalve 5 kr., og vær- dien af slagt 70 kr. Indtægten af hornkvæg aarlig fandt han at være 777 345 kr. Indtægt af faar aarlig, 10 kr. pr. stykke, giver 246 48O kr. Gjeter efter samme værdi 3411O kr. og 25 O0O kr. for hestenes arbeide udenfor jordbruget. Herved fremkommer som samlet sum for husdyrbruget l O82 935 kr. aarlig indtægt. Statistiken angiver avling af poteter og korn til en aarlig værdi af 74 637 kr., eller tilsammen for amtets landbrug 1l57 572 kr. Regnes med den i femaarsberetningen 1891–95 opgivne, laveste pris paa melk, fremkommer et tillæg af ca. 200 O00 kr. Korndyrkningen er ophørt, og da bortfalder den for denne beregnede værdi 6245 kr., men denne jord bærer fodervækster, der maaske kan regnes til omtrent samme værdi. I femaarsberetningen opstilles denne beregning over den ind- tægt, Finmarkens amt antages at have havt af jordbruget og fædriften i 1896–1900.