Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/48

NATURLIG BESKAI?FENHED. 37 fra Sverige, men sydlig for Elgeklinten til amtsgrændsen’ mod Sverige gaar de norske elve over grændsen ind i Sverige. Allerede denne vandskjellets beliggenhed viser, at der langs den norske grændse mod Sverige ikke i dette amt gaar nogen udpræget ryg, og en nærmere undersøgelse af høiderne vil vise, at noget høidedrag, der kan betegnes med et fælles navn Ix)ølen, ikke findes langs grændsen her. Sædvanligvis er der langs grændsen store skogstrækninger, der er tyndt befolket, og i den nordligste del er der høifjeld langs grændsen. Her i amtets nordøstlige del ligger de høieste fjelde ikke langs grændsen, men nærmere Fæmunden, mellem denne sjø og grændsen, saaledes Svukuen, l430 m., Grøthogna, 1430 m., Elgaahogna, 1487 m. Længer syd ligger vistnok høie fjelde nær gi-ændsen som Herjehogna, 1170 m., Kvithogna, 1l48 m., Brat- jjPld, l035 m., Faluj)eld, 1OO11 m., Bryn;flaaen, 959 m. og Fakse- -f)“eld, 887 m. Sædvanligvis angives det, at fra F aksefjeld fort- sætter «Kjølen» ind i Sverige som Dalfjeldet, paa grændsen mellem Dalarne og Vermland, og sænker sig saa mod det svenske lavland. Det er ovenfor angivet, hvorledes vandskjellet mellem de trondhjemske vasdrag og Glommens vasdrag har en retning fra vestsydvest til østnordøst. De gamle geografer og ældre karter angav her en fjeldryg eller bjergkjede, som kaldtes Dovrefleld“. Grændserne for det, som kaldes Dovrefjeld, angives forskjellig Dovrefjeld, som benævnelsen bruges af befolkningen, er vel egentlig kun det høifjeld i den egn, hvor hovedveien fører fra Laagens dalføre over i Drivas, over Fokstuen, Hjerkinn. Dovrefjeld vil saaledes vel ikke sige andet end høifjeldet i Dovre herred, og de toppe, som hæver sig paa høifjeldet her, siges at ligge paa Dovrefjeld, saaledes Snøhætta paa Dovrefje1d. Denne lokalbenævnelse er da udstrakt til større eller mindre dele af den strækning, der ligger nær eller paa vandskjellet mod det trondhjemske, eller mellem det søndenfjeldske og norden- fje1dske. Reiser man over dette vandskjel, saa maa man passere en høitliggende strækning, der naar over skoggrændsen, og dette er den almindeligste betydning af .fjell i det norske sprog, idet fjell helst br11ges «om bjerge eller bjergmasser, som stiger saa høit, at skogvæksten ganske eller næsten ophører». (Aasen.) Betegnelsen Dovrefjeld er da forsøgt udvidet til at betegne en ryg eller fjeldstrækning med retning fra vest til øst, hvilken 0pstil1es sammen med Kjølen og Langfjeldene, men denne ud- videlse af betegnelsen Dovrefjeld kan neppe opretholdes. Beliggenheden og grændserne for Dovrefjeld er angivne af