Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/526

FISK OG FISKERIER. 515 Ved den nye svenske fiskerilov af 17de Oktober 19OO § ti er krebsfangst forbudt fra og med 1ste mai til og med 31te juli, og i Overensstemmelse med 14 i samme lov er i denne tid ligeledes handel med krebs forbudt Hos os vilde krebsen kunne trives i hele den sydligere del af landet, hvor vandene er passende. Krebsen trives ikke paa steril sandbund eller paa jevn stenbund. Krebsen maa foruden fede ogsaa finde beskyttelse mod fiender og mod solskin; den maa kunne gjemme sig under stene, rodstubber, træstammer og lignende. Bedst er bratte strande og lerholdig jord, især hvis stranden er bevokset med træer og buske, hvis rødder nede i vandet danner rodhvælv, under hvilke krebsen flnder sin bedste beskyttelse. Krebsens fede bestaar af lavere dyr, som opholder sig i Siv og græs, desuden af visse planter, hvorhos krebsen æder levende eller døde fiske, padder, kjed af fugle og pattedyr; flaaede padder samt ekornkjed siges at være dens største 1ækkerheder. Saa æder den ogsaa rogn. Krebsen spiser ikke raaddent kjed, og krebs- fangere maa forsyne sine fang-stredska-ber med frisk agn, ellers faar de ikke nogen krebs. “ Krebsen er seiglivet og taaler godt transport, naar den sendes i tør indpakning, f. eks. i mos eller lyng. Imidlertid heder det om flere udplantningsforseg, at de mis- lykkes, saa udplantningen synes ikke at være helt simpel. Naar krebsen har været nogen tid paa land, taaler den ikke uden videre at slippes ud i vandet. Under transporten paa land fyldes nemlig krebsens eller med luft, der tilligemed nogen fugtighed i gjel1eme tilfredsstiller aandedrættets behov. Slipper man krebsen uden videre ud, saa forhindrer luften vandet fra at trænge ind i gjellerne, og naar dens surstof er forbrugt, saa der krebsen af kvælning. Lægges krebsen paa ryggen ned i vandet, strømmer luften ud af gjellerne og giver plads for vandet. Men dette er ved udplantning af mange krebs omstændelig-t. Man pleier derfor at overspreite dem entagne gange, hvorved gjellehulerne lidt efter lidt optager fugtighed, hvorefter man bringer dem til af sig selv at gaa i vandet, derved at man —- hvor det lader sig gjøre — lægger dem paa strandbredden, eller ogsaa paa et fra stranden udlagt fugtigt bret. Om vaaren eller forsommeren kan rognbærende hunner ud- plantes for at faa yngel samme aar. Æggene farer imidlertid ikke vel under transporten, og yngelen bliver det daarligt med, og desuden er hunnerne da i den daarligste kondition til at taale flytningen.