Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/710

B1—:FO1‘HNmG. 699 finnerne ikke har været meget længe hen I Værdalen har man fjeldet Nyamoǫokka med grænserøs nr. 174; røs nr. 180 ligger paa det høie fjeld Allegaisa. Nyamo(;okka ligger i nordvest for Skjækerhatten, og her kan den gamle sydgrændse for finnerne sættes — Heller ikke her er sporene efter dem stærke. Først 11orden- for Tunnsjøen, ved Limingens afløb til Sverige, et af Ångerman- elvens tilløb, bliver finske stedsnavne talrigere; der ligger rundt grændsen fjelde med navne af tydelig finsk oprindelse, og først her er man kommen paa ægte finsk grund, hvor finnen har været herre og streifet omkring længe før nogen nordmand. Her mødes offerpladse, gravsteder og stedsnavne. Herfra er folkevandringen gaaet videre mod sy(l, 2 breddegrader, helt ned til den 62de. Det er ogsaa i historiske kilder muligt at forfølge finnernes fremtrængen mod syd. Finnerne har først boet inde paa Namse- og Snaasefjeldene, har efterhaanden trængt nedover mod syd, indtil de for hundrede aar siden omtrent var udbredte som nu. Særlig lader deres fremrykken i Hedemarkens amt sig eftervise. Der er en Statistik fra 1734 over antallet af finner fra det missionsdistrikt, som omfattede Overhalden med Grong og Snaa- sen med Li (296 individer) og fra Inherred (l15 individer), men der er ingen opgave længer syd fra, sandsynligvis fordi finnerne der var saa faatallige. Den bekjendte Thomas v. Westen omtaler kun en enkelt gang i Sine skrivelser i 1724 finner fra Tønset, hvortil dengang hele Tolgen hørte. i De første udførlige efterretninger om finnerne i disse egne lindes i grændsereguleringens papirer i relation af major Peter SChnitler, og han giver oplysning om indvandringen. Tiden for finnernes bosættelse paa Tyda]sfjeldene opgiver S(rhnitlPr til «o1n- trent en mandsalder-» før l742 og et andet sted i itZige. Efter dette skulde de omtrent ved aar 17OO have vist sig for første gang saa langt mod syd som paa Tydalsfjeldene. O Schnitler har derhos givet den vigtige oplysning, at finnerne havde villet udbrede Sig ogsaa over de sydligere trakter ved Brek- ken og paa østsiden af Fæmunden, men at de der havde fundet modstand af bønderne, som ikke vilde have deres dyr ind paa sine slaattemarker. Indtil l742 har bønderne efter dette holdt finnerne borte fra de egne, hvor der paa den tid fandtes en fastboende norsk befolkning Paa fjelde, som laa længere borte fra bygden,. og hvor bønderne ikke regelmæssig færdedes, forblev finnerne, naar de engang havde trængt sig ind. I Tydalsfjeldene, hvor de norske bønder holdt sig i dalene, havde finnerne engang faaet indpas, og der holdt de sig i det 18(le aarhundrede. I Rørosegnen, hvor den norske befolkning er Spredt udover selve de store vidder, var denne til en tid mere aarvaagen.