Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/144

1)YP.EI.1v 0G JAGT. 133 og samle kollerne. Ved enden af parri11gstiden er hjorten skind- mager og aldeles uspiselig. — Paa Hitteren findes ikke jerv eller gaupe og, som berørt, neppe nok ræv; den skydes vistnok paa enkelte øer nær Hitteren, men den har endnu ikke naaet over; derimod har hjorten en farlig fiende i ørnen, der angriber de nyfødte kalve. Elgen (Cervus alCes) er jevnt udbredt i amtet, særlig i de store skogs i de østlige herreder i Selbu, Tydalen og Guldalen, ogsaa paa Fosenhalvøen. Den har i det hele været i tiltagende i de senere aar; i Selbu skydes der saaledes nu 35—45 stykker aarlig; for 25—30 aar siden fandtes næsten ikke elg i herredet. I Røros herred skydes elg aarlig ved Haasjøen, og gamle elggrave viser, at elgen tidligere har havt større udbredelse, hvor landet er bart, et bevis for, at skogene har strakt sig videre, end nu er tilfældet Vildrenen (rangxZfer taran(lus) er sparsomt tilstede paa amtets sydlige fjelde og ansees for at være i aftagende. I de senere aar er den iagttaget i amtets sydligste del, syd for Troldheimen mod Sundalsfjeldene. Tamren forekommer, som før omtalt, især i de østlige dele af amtet, Røros og Selbu og i dele af FoSen. Hvor der holdes tam- ren, mangler Vildrenen ganske. Jerv og ulv ledsager gjerne renen. “ Der fældes aarlig i amtet i de Senere aar af hjort ca. 7O stykker „ elg „ 1O0 „ „ vildren „ 2O „ Næsten alle hjortene er fældet paa Hitteren, Vildrenen i 0pdal, og af elgen det største antal i Selbu. Bæveren ((:astor jîber) kjendes nu ikke længer i amtet. Hør- bye anfører i et arbeide fra omkring 186O, at bæveren opholdt sig ved Essand og Nea indtil for 2O—3O aar siden, da de sidste ud- ryddedes af en svensk lap. I sandmælene ved Nea var levningerne af deres opholdssteder endnu længe derefter synlige, og førsti ]85O, da vaar— og sommerflom indtraf næsten samtidig, formaaede Nea at udslette de sidste spor efter dem. Haren (lepus borealis) optræder paa flere steder i mængde, saaledes er Røros og Selbu herreder temmelig rige paa harer, der dels skydeS, dels tages i snarer; iSelbu fældes aarlig ca. 10O harer foruden dem, som fanges i snarer. Ogsaa i Guldalen, Orke- dalen og i Hevne er der gode harejagter. Derimod er der ikke hare paa nogen af de større øer. Af Trondhjems jæger— og fiskeri- forening er der gjort forsøg paa at besætte nogle øer som Hitteren og Frøien, men der er ikke blevet nogen fast bestand endnu. I høifjeldet optræder i størst mængde lemænene (lemmus nor- vegicus). De er i almindelighed jevnt udbredt tilfjelds; enkelte aar formerer de sig meget stærkt og foretager om høsten vandrin- ger ned i dalene, hvor de ofte anretter skade paa engene.