Side:Om Myrdyrkning.djvu/59

Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
33
Lindequists Myrinddeling.

smaat Lyng, hvor Hvidmosen udgjør hele Myrens Masse, er ethvert Forsøg paa at avle Korn eller Græs forgjæves, hvorfor saadanne Forsøg bestemt bør fraraades. Saavidt man hidtil veed, have alle deslige Forsøg ogsaa slaaet feil, hvilket undertiden har gjort, eller været Aarsag til, at man har fordømt alle Myrer og al Myrdyrkning. Efterat Afgrøftning har fundet Sted, fremkommer efterhaanden Skov paa saadan Myr, og Hvidmosen raadner, men begge Dele foregaar meget langsomt. Efterat Skoven saaledes er gaat forud, kan Myren i en fjern Fremtid komme til at bære Græs og Korn. Dersom Hvidmosen kun udgjør en Flo f. Ex. 1 ½ Alen, som har Leer til Undergrund, saa kunde der være Grundt til, efter Afgrøftningen, at søge at ødelægge Mosen ved gjentagne Brændinger, hvorved alligevel bør mærkes, at Hvidmosen er yderst vanskelig at brænde, samt at den efterlader meget lidet og kleen Aske. Dersom Undergrunden er fiin, usammenhængende Sand, saa vindes intet ved at ødelægge Hvidmosen. Mange have foreslaaet ved Paakjøring af store Masser Jord at gjøre Hvidmosemyrerne frugtbare; men jeg kjender Ingen, som har forsøgt det, og jeg tror, at den, som havde gjort et saadamt Forsøg, ikke vilde gjøre det om igjen, men da heller kjøbe dyrket Jord for billigere Priis. En mere eller mindre bred Rand omkring Hvidmosemyrens kanter bestaar ofte af Storrmyr, der kan være værd at dyrke.

6te Afdeling. Myrer, hvis øverste Lag bestaar af Hvid- eller Rødmose til 12 — 16 Tommers Dyb, hvorunder træffes en ringere Slags Dynd eller saakaldet Rødføle af omtrent 2 Alens Drøide, hvilende paa Gruusbund. Paa disse Myrer,voxer alene en og anden liden Fure samt Skjæne eller Myrbust (Scirpus cæspitosus), som ikke danner Tuer, men er mere jevnt fordeelt mellem Hvidmosen, hvorved Myren faar Udseende af en vakker grøn Eng, hvilket, i Forbindelse med at disse Myrer i Almindelighed ere flade og slette, ofte forleder den, der ikke forstaar sig paa Myrer, til at anse dem for særdeles gode. Saadane Eiere, som ikke føle Tabet af nogle Daler, har jeg raadet at afgrøfte en eneste Teig og derpaa lade den ligge nogle Aar, indtil Hvidmosen dør ud, hvorefter den bør ødelægges ved Brænding.

7de Afdeling. Dyrkbar Jord af forskjellig Slags, men som er af saadan Beskaffenhed, at den ikke kan faa Navn af egentlig Myr; den kan inddeles i 2de Klasse;

1ste Klasse. Jord af god Beskaffenhed. Som Exempler herpaa anføres:

Smedehulsmyren, under Nordbø i Bø, er tør Mark, bevoxet med middelshøi Skov og Busker, bestaaende af Svartor, Gran, Birk, Rogn , Blaabærriis, samt derimellem Storrgræs og forskjellige Græsarter. Jordlaget er 12 —

Myrdyrkning.
3