Side:Om Myrdyrkning.djvu/60

Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
34
Om Markens Tilstand.

20 Tommer, bestaaende af saakaldet Skovrøte. Undergrunden bestaar af en Blanding af Leer og Gruus.

Hør- og Dampnæsmyrene i Drangedal er naturlig vandsyg Eng, tyndt bevoxet med Birk, Vidier, Svartor og Hvidor. Jorden bestaar af Sandmuld paa dybt liggende Leerbund. De oversvømmes som oftest af Hørvandet og kunn ikke opdyrkes, førend dette bliver sænket omtrent 3 Alen, hvilket bør kunne ske ved Oprenskning af Hørvandets Udløb.

2den Klasse. Jord af mindre god Beskaffenhed. Som Exempler anføres:

Storbraatsletten, under øvre Vefald i Drangedal, er høitliggende Sandjord, bevoxet med tynd Skov, stykkeviis vandsyg og som Følge deraf bedækket med høi Bjørnemose og Hvidmose.

Præsteskoven, under Østre Molands Præstegaard, er Gruus- og Sandbund, som er bedækket med et omtrent 10 Tommer tykt Lag af saakaldet Skovrøte. Den er bevoxet med tynd, daarlig voxende Barskov, tæt besat med høie Tuer, bevoxede med Pors, Blaabærlyng og Tyttebørriis, samt mellem Tuerne med Storrgræs. Den lider af Vand men har godt Fald. Man bør forsøge hvad den duer til, ved at opdyrke et mindre Stykke.“


2. Fjeldmyrer, Heidmyrer og Tjærn.

De Myrer, som i vort Land rimeligviis have den største Udstrækning, ere Tørvmyrerne paa Vestlandets Øer og i dets Kystegne, samt Heidmyrerne eller Fjeldmyrerne i Norges Høifjeldsegne. De første af disse have den største Betydning baade for Landets Forsyning med Brændsel og som en Jordbund, af hvilken der, ved forstandige og skjønsomme Anlæg af beskyttende Hegn og Plantninger, samt ved en ordnet Brugsdrift, maatte kunne vindes en rigelig Avling, saavel af Korn som af Græs. Heidmyrerne ere derimod som oftest ikke skikkede til at bære Korn, forid de i mange Tilfælde ligge saa høit, at Kornet ikke bliver modent. Derimod er det meget rimeligt, at det vilde lykkes at bringe saadanne Myrer til at bære rigeligt Græs. Hvis dette, som man har al Grund til at slutte, skulde stadfæstes, er det klart, hvilke Guldgruber og hvilken Mark for Fliden, der aabnes her. Fæavlen hiver alt, under dens nuværende klene Tilstand, et Udbytte og en Vinding, der udgjør 11 Millioner Species om Aaret, medens Jordbruget omtrent giver 8 Millioner aarlig. Dette store Udbytte maa for største Delen tilskrives Landets vide Sommerbeiter i Skov- og Fjeldmarker og paa Høifjeldsvidderne; men ligesaa stor som vor Rigdom er paa Sommerhavning, ligesaa stor og følelig er Mangelen paa Vinterfoder.