Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/69

Denne siden er korrekturlest

Worm. Peder Christenssøn paa Svinevig var Lensmand i Undal omtr. 1630 og rimeligvis beslægtet eller besvogret med Hr. Peder, og den anden Ejer er aabenbart den Søn af Biskop Jørgen Erikssøn, der fra 1608 var Sogneprest i Mandalen og døde omtr. 1650. Denne Bog er saaledes efter Hr. Peders Død forbleven hos hans Slægt i Undal, er derfra vandret til Presten i Mandal og af denne rimeligvis sendt til Ole Worm, hvis Sønnesøn gav den til Arne Magnussøn i 1706.

c) I AM. 94 qv. findes en Sammenarbeidelse af Lovbogen og Rettebøderne til et sammenhængende Værk; paa de Steder i Lovbogen, hvor Rettebøderne skulde staa, gives kun et Uddrag af disse med Henvisning til dem; iøvrigt indeholder Bogen det samme som de nævnte 5 Bøger tilsammen. Den er skreven helt igjennem af den samme, der har skrevet Bl. 476—82 i Stk. 36, men som de andre korrigeret af Hr. Peder.

7. „Stavanger Stifts Beskrivelse“. Det er rimeligvis Biskopen Laurits Scavenius, som har ledet Hr. Peders Forfattervirksomhed i topografisk Retning, og begge synes paa en Maade at have arbeidet sammen, idet Biskopen paa sine Visitatsreiser gjorde Samlinger til et Kart over Stavanger Stift og Hr. Peder overtog den historisk-geografiske Beskrivelse. Denne, hvoraf vi kun har Brudstykker igjen [S. 439—456], synes ifølge Udtrykkene S. 4477 og 44827 (jfr. med 30629 og 3094) at være forfattet i Aarene 1608—9; længere tilbage i Tiden kan Afhandlingen heller ikke sættes, da Forf. S. 441 citerer Mester Claus Christoffersens (ɔ: Lyschanders) „Grønlandske Chrønike“, som udkom i 1608 og som han vistnok har lært at kjende hos Biskopen, der var Lyschanders Svoger. Forf.“synes trods sit betydelige Kjendskab til Stoffet endnu ikke fuldstændig at have behersket sit Emne, han fortaber sig navnlig i Begyndelsen i etymologiske Funderinger (S. 439—42, S. 443, S. 444), og han behandler langtfra de forskjellige Dele i samme Udstrækning; man ser nemlig, at dette Skrift fortrinvis hviler paa Selvstudium fra Forsatterens Reiser inden Stiftet og saaledes var betinget af disses Hyppighed og Udstrækning.

8. „Norriges Beskrifuelse“. Det heldige Udfald af