et Falskhedens Tegn, Ingen kunde kaste den første Sten paa.
Naar han tilslut hviskede til Louis Philippe, da han svor ham Troskabs-Eden: Sire! dette er den trettende! saa forarges vi mindre over dette Menneskes bundløse Falskhed; men vi gribes mere af Foragt for den Fyrste, som tog imod denne 13de Ed for hele den Samtid, som havde staaet og bukket til alle disse høitidelige Løgne.
Det Overlegne ved Talleyrand kaster Tidens Politik i den kolde Falskhed til begge Sider ligesom Snefaner, medens hans Skikkelse skjærer sig frem med noget lunt beroligende og samtidig med noget saa klart og skarpt, at det minder om den mest hensynsløse Oprigtighed.
Efter den anden Restauration kom der en fin fransk Emigrant til ham og bad om Talleyrands Anbefaling til en passende Tjeneste ved det nye Hof.
Gjerne; men paa hvilke Fortjenester søtter De Deres Andragende?
I de hundrede Dage fulgte jeg Kongen til Gent.
Ja, er De nu ganske vis paa det? fulgte De virkelig til Gent? eller var de bare blandt dem, som vendte tilbage? For — ser De — jeg —
