kommandoen gamle prøvede Generaler og Officerer, som lidet var tilsinds at bøie sig for den nye Mand.
Augerau, som var tolv Aar ældre, pustede sig op og mente, han skulde ikke lade sig imponere af den lille tynde Fyr fra Corsica; men allerede da han kom ud fra den første Præsentation, var han myg; og skjønt Augerau aldrig var andet i Napoleons Øine end en tapper, men opblæst Pralhans og en uforbederlig Plyndrer, steg han dog op til Marechal og Hertug af Castiglione og var med overalt indtil Slutten, da han svigtede.
Thi ligesom Napoleon aldrig havde Yndlinge, som fik beholde de høie Poster trods Uduelighed, saaledes viste han paa den anden Side at paaskjønne og anvende endogsaa Mænd, der var ham imod, og om hvis falske Færd han gjennem sine Spioner havde fuld Besked.
Et Par andre af de store Navne omkring Napoleon var alt fremme i 1796. Berthier, som havde været med Lafayette i America og paa Jamaica og som var avanceret til Oberst under den gamle Kellermann - Sejerherren ved Valmy - han blev en af Napoleons Generaler, men især hans nærmeste Omgangsven. Berthier var med paa Toget til Egypten; men
