og fra flere tyske Fyrster; - Slottet lignede næsten en kongelig Residens.
Uden tilsyneladende at forandre sig selv tog den unge Bonaparte alvorlig og kold - som altid - sin Plads; medens alle hans Omgivelser - kanske uden at forstaa - gled ind i den Formation, som fra nu af og i mange Aar skulde blive den faste: han alene midt i Centrum, og hele Verden i en Kreds omkring ham.
Diplomaterne - de fineste, Wien havde - kom og prøvede sig paa ham. Der var ikke den Ting, han ikke forstod, eller det Rænkespind, han ikke gjennemskuede, - langt mindre, at der fandtes noget under Solen, som kunde skræmme ham.
Derimod tog han - ikke i Hidsighed, men ganske kold og vel beregnende, hvad Indtryk det vilde gøre paa de gamle Parykker - General Bonaparte tog det kostbare chinesiske Theservice som Gesandten Kobentzl havde faaet af Catharina den 2den og kastede det i Gulvet: „Saaledes vil jeg sønderknuse Østerrig,“ sagde han og red bort som en Stormvind.
Ja - saa kom de jo ilende efter ham og bragte ham Fredstraktaten underskreven og færdig - netop som han vilde have den.
Han begyndte ogsaa med sine storartede Pro-
