Side:Omkring Napoleon, Bind I.djvu/31

Denne siden er ikke korrekturlest

ske Hær uforstyrret i Land og Kampen begyndte strax.

Efter Bonapartes Indtog i Cairo den 25de Juli indtraf den store Ulykke, som gav Expeditionen den første og afgjørende Knæk - nemlig den franske Flaades Ødelæggelse i Bugten ved Aboukir den 1ste August. Nelson fandt den endelig; og skjønt der var en dygtig fransk Admiral, som forsvarede sig godt, saa var dog enhver Flaades Skjæbne omtrent ligesaa beseglet, naar den traf Nelson, som en Landhærs, naar den angrebes af Bonaparte. Det var ogsaa det svageste Punkt ved hele Planen til Toget, at en fransk Flaade forudsattes at kunne holde sig i Middelhavet, saa længe Lord Nelson var der.

Efter Toget til Syrien og de mislykkede Stormangreb paa Fæstningen St. Jean d’Acre fik Bonaparte i Cairo læse Aviserne hjemmefra og besluttede at vende tilbage til Frankrige. Han efterlod sig et Brev til General Kléber, hvori han overgav ham Overcommandoen i Egypten med en Masse Instruktioner, medens han selv med nogle faa Udvalgte i al Hemmelighed reiste ned til Kysten, hvor de indskibede sig paa to Fregatter og naaede - ubegribeligt nok Fréjus i Syd-Frankrige den 9de Oktober