Side:Omkring Napoleon, Bind I.djvu/32

Denne siden er ikke korrekturlest

1799 uden at have mødt et eneste af Lord Nelsons Skibe, som ellers krydsede over hele Middelhavet og opsnappede næsten alt, hvad der passerede.

Det egyptiske Feldttog lignede i visse Maader, men i en mindre Maalestok det russiske Feldttog i 1812. Begge mislykkedes og tildels paa Grund af den samme Mangel paa Kjendskab til Land og Folk, Geografi og Klimat. Og fra dem begge listede Føreren sig hjem og lod de andre sidde igjen med Elendigheden.

Det var derfor ikke til at undres over, at Officerer og Soldater, da de fik vide, at Generalen var seilet hjem, syntes, at han skammeligen havde forraadt og forladt dem midt i Egypten-Ørkenen, - ganske ligesom Keiserens Generaler rasede mod ham om Morgenen den 5te December 1812 i Krasnoe, da det blev bekjendt, at Keiseren om Natten var kjørt vestover mod Frankrige overladende Levningerne af den store Armée til Kulden og Kosakkerne.

Men alle de Egenskaber, og Følelser af Solidaritet og Hensynstagen, som hos den gode Borger udvikler et Samsind, der bærer det daglige Liv - det private som det offentlige - det var altsammen ganske fremmed for Bonapartes Natur; han har vist aldrig ofret noget af