EG havde ophørt at skrive og var saa lei af at læse, hvad de andre skrev, at jeg ikke viste, hvad jeg skulde tage i min Haand. Fra Ungdommen var vi saa forskræmte og saa uvidende, at skjønt jeg nok følte, at det eneste, jeg nu kunde læse, maatte være Historie, gik der dog en lang Tid, ingen jeg fik Mod til paa egen Haand at tage fat.
Det laa jo i os, at det kan ikke nytte at læse Historie uden at tage det grundigt; og det grundige var at begynde med Begyndelsen, — saaledes som de havde slæbt os ubarmhjertigt henover Ninives og Babylons Ruiner, fra Xerxes til Hystaspis — lige til Nabokodonozor, som gik paa Marken og spiste Græs.
Naar jeg nu endelig tog Mod til mig og spurgte mig selv, hvad jeg helst vilde vide historisk Besked om, fandt jeg snart ud, at jeg mest af alt trængte til at forstaa den Reaktion,
