med godt Veir. — Ellers sammensat: Uversbolk, Klꜳrversbolk og fl.
Verbrag, n. Nordlys. Indr. (sjelden). See Brag. — Jf. Verljos.
Verbraut, f. Mælkeveien paa Himmelen. Nhl. Ellers kaldet Vetrabraut (Hard.), Vintersveg (Sdm.), Stjernebraut (Tr. Stift).
Verbrꜳ, n. Veirlig, et vist Slags Veir. Helg.
Verbrest, m. et Knald, som undertiden høres i Luften og ansees som et Veirmærke. I Sdm. Vedebrest.
Verbrigde, n. Forandring i Veiret. Sjelden. S. Verskifte.
Verbrot, n. Beskadigelse af Storm eller Uveir. Tr. Stift.
Verbyte, n. see Verskifte.
Vere (aab. e), m. et Slags Maddike eller Larve, som udvikles i Huden paa Køer og andre Dyr; egentlig Yngelen af Ko-Bræmsen. Ogsaa om de Huller i Huden, som foraarsages af disse Larver. B. Stift. I Tr. Stift gaaer det over til Væra og Vꜳrꜳ (Indr.); ogsaa Vuru, f. (i Ørk.), hvilket sidste forudsætter: Vera, f. Paa Helg. kaldes det Korme. — Verehol (aab. o), n. Huller i Huden, foraarsagede af disse Dyr. — verut (verette), adj. hullet eller knortet af Verer. verefri, adj. heel og fri for Verer.
verfast (ee), adj. veirfast, forhindret fra at reise ved Modvind eller Uveir. Dei lꜳg verfaste i ꜳtte Dagar.
Vergjeit, f. Horsegjøg (en Fugl); see Humregauk. I Sdm. Vedegjeit.
verhart, adj. n. veirhaardt, meget udsat for Storm og Uveir; om et Sted, ligesaa om en Søvei.
Verhꜳr, n. Mulebørster, Katteskjæg, de lange og stive Haar paa begge Sider af Munden paa Katte og andre Dyr. Tr. Stift. Andre Steder Værkonn. I Sdm. Veidebuste. (I Lighed hermed kunde Ordet maaskee forklares som Veirhaar, af G. N. veiðr, Fangst). Spotviis ogsaa om Knebelsbarter.
Verhꜳtt, m. en vis Beskaffenhed i Veiret. Indr. s. Verslag.
Vering (aab. e), f. Væren; Forbliven.
Veris (ee), m. Iisslag paa Træer, en tynd Iisskorpe paa Træernes Stammer og Grene. Tell. (Kunde maaskee forklares som Ve’aris, Vidar-is).
verja, v. a. (vær; varde, vart), 1) værge, forsvare. G. N. verja. Præsens (som skulde hedde ver’e), har almindelig Formen vær (uden Halvlyd). Imperf. hedder tildeels: vare. (G. N. varði). — 2) beskytte, dække, f. Ex. mod Vind og Uveir. Dæ vær so godt fyr Overa. (N. Berg.). Jf. Vartak, Varkufta, Varstyvel. — Det skal ogsaa have Betydningen: forvare, gjemme. Heraf Vær, (Var), Være, Vare (Varagn, Varꜳr, Varvott). — verja seg: værge sig, forsvare sig. verja fyre: afværge, forebygge.
Verja, f. 1) Værge, Vaaben. Meget brugl. (da „Vꜳpn“ er sjeldent). G. N. verja. Jf. Jorverja. — 2) en Værge, Forsvarer; ogsaa Forstander. Hertil Lagverja, Landverja, Kyrkjeverja. — 3) Varetægt, Forvaring. Sjelden. (See Være). I Sammensætning betegner det ogsaa noget som tjener til Dækkelse eller Beskyttelse for en Ting; saaledes: Soleverja (Mellemsaale i Sko), Torvaldsverja (see Torvol). Mærkeligst er Ordets Forekomst i Gangverja, ɔ: Klædning.
verjast (verjes), v. n. undsee sig, blues ved noget. Østerd. D’æ sꜳ at en kann verjes føre dæ: det er saa daarligt, at man maa blues derved.
Verje-ꜳndr (Verjꜳnder), f. Sneeskie som er betrukket med Reenkalveskind for ikke at glide tilbage naar man skal gaae op ad Bakkerne. Helg.
verjelaus, adj. værgeløs.
Verjeløysa, f. Værgeløshed.
Verk (Værk), m. 1) Smerte, Pine. Alm. og meget brugl. (G. N. verkr. Sv. värk). Hertil Tannverk, Hovu’verk og fl. Jf. Hugverk. — 2) i Fleertal (Verkje, r): Efterveer, Smerter efter Fødselen (hos Barselkoner). Ho va so lꜳk ta Verkjom. — 3) en Byld, Svulst. Tell. Buskerud. (Ellers Svoll, Kaun, Bolde). Nogle Steder ogsaa: Voer, Materie i Saar. (Ellers kaldet Vaag). — Verkfing, m. en bullen Finger (= Svollfingr). Tell.
Verk, n. 1) Værk, Gjerning. G. N. verk. I Rbg. betegner det især Pløiningen eller Vaararbeidet (= Vꜳronn). Tett fyre Værkj’e: kort før Pløiningen. 2) et Værk, et fuldført Arbeide, det som er gjort eller tilvirket. Hertil Togverk, Treverk, Murverk og fl. — 3) Maskine, Drivværk, kunstig Indretning. (Slagverk, Stampeverk, Sagverk). — 4) Fabrik, Tilvirkningssted. (Glasverk, Tiglverk, Spikarverk). — 5) et Bjergværk. — koma i Verk: komme i Gang, komme til Udførelse. taka Viljen fyre Verkj’e: see mere paa Hensigten end paa Udførelsen.
verka (værke), v. a. og n. (a—a), 1) virke, tilvirke, forarbeide et raat Stof,
