det franske seigneur, lar. senior, men, skulde det vise sig at være ældre end fransk eller latinsk Indflydelse i Norge, tør det udledes af शंयु, s̓aṅju, adj. happy, prosperous, fortunate.
jarl eller jall, Hertug eller Greve, er meget omtvistet med Hensyn til Oprindelse. Hald. sætter det i Forbindelse med ár, en Drabant (अर, ara, swift, speedy); Ihre med eriles eller heriles (diminut. af herus), der i det senere latinske Sprog brugtes som Benævnelse paa fyrstelige Personer. Seldenus de tit. honor. udleder det af æra, ærlig, i hvilket Tilfælde vi gjenfinde det i zend. airja, venerandus,[1] sanskr. अर्य्य, arjja, excellent, subst. a master. Da rl og ll i Oldn. udtaltes næsten som dl, synes mig यत्र्, jatr, to subdue or regulate, at ligge meget nær til Sammenligning.
hundingi, en Høvedsmand, egentl. en Anfører for hundrede (centurio); sml. शत, s̓ata, n, a hundred, hvoraf, ved Indskydelsen af en Nasal, kommer baade det lat. centum, fr. cent, og det goth. og angls. hund, hvilen Form ogsaa i Oldn. synes at have været den ældste, maaske ved Siden af sund; thi þúsund, tusinde, er sikkerlig dannet af tugr, et Antal af ti, og sund = hund.
hari, en stor Helt; sml. हार, hâra, m, war battle; af हृ, hṛ, to seize.
halir, pl. Helte, er maaskee blot en Variant af foregaaende; ellers kan sammenlignes det pers. يل,jal, a hero, a brave man (svensk hjelte).
hetja, f, en Helt, Kjæmpe; sml. हठ्, haṭ῾, to treat with violence, to oppress; hindust. هتھيانا, hathjânâ, to seize.
grer, en stor Helt; sml. hind. گريار, garijâr, stout hearted, obstinate.
rekkr, en modig, tapper Helt; sml. रक्ष्, raks̔, to guard, to protect.
frakki, en mandig, tapper og mægtig Mand; sml. पुरुष, purus̔a, m, a man, hind: پرکھ, purukh, a man (vir).
bauti, m, den som slaaer, fælder; sml. बध, bad῾a, m, a killer, a slaughter, e बध्, bad῾, substituted for हन्, han, to kill.
bani, m, en Banemand; sml. zend. vana, destructeur (Burnouf).[2]
gunni,m, en stridbar Mand; sml. गुण, guṇa, m, heroism, valer.
herjan, m, Kriger, Odins Tilnavn; sml. हृ, hṛ, to destroy, to take by violence.
hirð eller hyrð, f, Livvagt; sml. hind.