Hun svaret: ach! jeg undris paa
I mig Naemi kalder/
Jeg heller Mara kaldis maa/
Mig Verden bitter falder;
Naemi, det er Lystighed,
Men hvor er den at finde/
Af Lyst og Fryd jeg intet veed
Jeg usle fattig Qvinde;
Thi den almægtig HErre GUD
Mig har bedrøvet saare/
Først blef min Mand af Døren ud
Henlagt paa Dødsens Baare/
Dernest min’ Sønner ligesaa
Blef skiult blant Torf og Steene/
Nu maa jeg her i Verden gaa/
Som den der er alleene.
Fuld drog jeg bort fra Betlehem/
Men tom kom jeg tilbage/
Tom har vor HErre ført mig hiem/
Det er min Hiertens Klage:
Jeg er som den der grummelig
Er lagt i Bolt og Klemme/
I dog Naemi kalder mig/
Hvor kand det sig beqvemme.
Saa kom Naemi med sin Ruth
Til Betlehem at være/
Da Bygget var om Høsten skut
Og Folket skulle skiære;
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/26
Denne siden er korrekturlest