At Ruth dis før kand komme fort
Til Egteskabs Foreening?
Men her/ min Ven/ jeg svarer saa:
Sligt sømmer ey de Fromme/
Mand intet Ont maa finde paa
At Got der af kand komme;
Hvo vil med Blod sig vaske vel/
At toe sin’ Hænder reene?
Hvo slage vil en Præst ihiel/
Sin GUD der med at tiene?
Hvo vil forhærde slæt et Land/
At Fred paa Foed kand bringis?
Bør saadan en forhærdet Mand
Ey drives bort og tvingis?
Men see/ vor GUD/ som alting veed
For sine smugt at lave/
Hand Qvindens U-betænksomhed
En god Udgang lod have:
Langt over det vi self forstaar/
Hand ofte tit kand giøre/
Og giver ofte bedre Kaar/
End Bønnen frem kand føre.
Den Tid at Ruth fik endelig
Naemi Raad at høre/
Hun svaret: Moder/ hvad I mig
Befaler/ vil jeg giøre.
Hun straxen hen til Loen gik/
I Hiertet heel belettet/
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/40
Denne siden er korrekturlest