Thi saa befaler Mose Lov
Om døde Brødris Enker/
Derfore giøris vel behov
Du dig der i betænker.
Den Arving svaret: er det saa/
Da kand jeg det ey giøre/
Før skal jeg ald min Ræt afstaa
Og intet derved røre:
Jeg heller overlader dig
Den Ræt/ som mig tilfalder/
Arf du det ickun frit for mig/
Og brug det al din Alder;
Thi skulle jeg mig tage paa
Den fremmet Seng og Leye/
Da kunde snart forloret gaa
Min egen Arf og Eye;
At og min egen Oddels-Ræt
Med Gods og Eyendommer/
Forspildis kunde ganske læt
For all’ min Efterkommer;
Saa hafde jeg kun Sorg der af/
At al min Slægt og Sønner/
Mig bande skal udi min Graf
Og ønske slemme Bønner.
Der var i fordum saadan Skik
Blant HErrens Folk og Slægter/
Naar nogen ud at selge gik
Sin Jord og sin Indtægter/
Side:Trende Bibelske Bøger udi Riim forfattet av Peder Dass.djvu/48
Denne siden er korrekturlest