„Tordenskjolds Søster“
Det fortælles, at en Broder af Tordenskjold, Anders Wessel, som blev Præst til Aafjorden i Throndhjems Stift, havde i sit Huus en ugift Søster, og at han lod hende blive Omgangsskole-Lærerinde i Bygden. Hendes Navn skal have været Beret og hun skal tilsidst være bleven gift til Gaarden Breivold i Aafjorden, hvor der endnu skal findes Efterkommere af hende. En Søn af Beret skal efter Morbroderen Tordenskjold (ved Førstebogstavs-Opkaldelse) være bleven døbt Theodorus, og denne Theodorus’s Datter endnu leve i en høi Alder.
Dette Sagn medfører ikke Sandhed, men optages dog her af den Grund, at det har været meddelt i den norske Folkeskole (1871 No. 23) og derfra er gaaet over i en stor Del Blade, hvorfor dets Urigtighed bør oplyses. Af Tordenskjolds sex Søstre hedte ingen Beret, og ligesaalidt blev nogen af dem gift i Bondestanden. (Se den i B. Moes Tidsskr. for den Norske Personalhistorie, 1ste Række meddelte Stamtavle over Familien Wessel). Heller ikke var den Anders Bredal Wessel, som mellem Aarene 1751–1770 var Sognepræst til Aafjorden (se Erlandsens biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift, S. 212) en Broder af Tordenskjold, men derimod hans Brodersøn, og end ikke han findes at have havt nogen Søster, paa hvem den fortalte Historie synes at kunne passe. Her maa altsaa i det Mindste være en Misforstaaelse tilstede.
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |