Afholdssagens historie/XXII
Dette selskab blev stiftet ved den nationale afholdskongres i Saratoga Springs 1865. Efter to dages forhandlinger besluttede kongressen, der reprsenterede alle de forskjellige kirkesamfund og afholdsorganisationer i landet, at oprette en fælles nationalforening og boghandel. “Den blev oprettet for det specielle arbeide at skabe og cirkulere sund afholdsliteratur, at fremme totalafhold fra brug, tilvirkning og salg af alkoholholdige drikke, at forene og koncentrere afholdsinteressen i landet mod drikken og drikketrafiken. Selskabet er baseret paa totalafhold for individet og total prohibition for staten. Hvemsomhelst kan blive aarligt medlem ved erlæggelse af 3 dollars, livsvarigt medlem ved at betale 20 dollars eller livsvarig direktør ved erlæggelsen af 100 dollars og kom saadan have livsvarig tale- og stemmeret ved alle dets møder.
Hvilkensomhelst kirke, søndagsskole, afholdsorganisation eller forening kan vælge sin prest, superintendent eller formand til livsvarigt medlem ex officio eller direktør ved at betale den ovenfor angivne sum. Hvilkensomhelst kirke eller afholdsorganisation kan blive en underafdeling af selskabet ved at betale 20 dollars pr. aar og derved faa ret til at vælge et aarlig medlem og at kjøbe selskabets bøger for indkjøbspris.
Selskabets forretninger drives af et board paa 30 medlemmer, af hvilke 10 vælges hvert aar. Boardet repræsenterer alle ledende kirkesamfund og afholdsorganisationer i landet. Selskabet er fuldstændig upartisk i politisk henseende, og usekterisk i religiøs, omfattende alle partier og denominationer. Det har en vice-præsident i hver eneste stat og agenter næsten overalt; dets arbeide dækker nationen, og dets literatur oversvømmer hele landet. Det skaffer ammunition og inspiration for de særskilte foreninger og klasser inden samfundet. Det træder ind i søndagsskolen, kirken og hjemmet med nøktern sandhed og sund oplysning. Det skaffer bøger for bibliotheker, blade for familien, pamfletter for arbeideren og sandhedssøgeren, traktater for masserne af folket. Kort sagt, det forsyner alle stænder og stillinger med alsidige oplysninger angaaende afholdsspørgsmaalet.
Dets katalog opviser over 2000 forskjellige skrifter fra traktaten paa en side til bogen paa 1000 sider. Det har trykt over 900,000,000 sider af afholdsliteratur og udbredt dem i hver eneste stat i unionen og hvert eneste land paa jorden. Over 1¼ million dollars har været modtaget og udgivet de sidste 30 aar.”
De fornemste blade er “National Temperance Advocate”, “Youths Temperance Banner” og “Water Lily”. Alle har stor udbredelse og øver en uberegnelig indflydelse.
Selskabet har taget en fremtrædende, aktiv del i næsten alt vigtigt arbeide for totalafhold og prohibition i de forenede stater de sidste 30 aar. Det har gjort særskilte anstrengelser for afholdssagens fremme blandt negrene i syden ved at sende dem talere, missionærer og literatur. Ligeledes har det gjort meget til, at undervisning om alkoholens virkninger nu er gjort til tvungent fag i omtrent alle af landets skoler. Store massemøder, konventioner og konferenser har fra tid til anden været foranstaltet, ved hvilke afholdssagen har været fremholdt og alsidig drøftet. Selskabet har taget speciel interesse i de forskjellige staters prohibitionskampe, skaffet talere og spredt ud literatur med rund haand. Det har gjort udkast til og fremlagt for kongressen flere vigtige lovforslag, deriblandt forslaget om probibition for District of Columbia og forslaget om at nedsætte en kommission til at undersøge følgerne af rusdriktrafiken. Sidstnævnte forslag er blevet fremlagt ved hver eneste session siden 1873, men uden resultat indtil 1895, da det nationale Bureau of Labor blev bemyndiget at gjøre undersøgelser angaaende drikketrafikens økonomiske følger for arbeiderbefolkningen.
Selskabets første præsident var William E. Dodge. Mr. Dodge døde i 1883 og blev efterfulgt at Mark Hopkins. I 1885 blev Theodore L. Cuyler valgt til formand, hvilken stilling han indehavede, indtil han for et par aar siden blev afløst af Joshua L. Baily.
Den utrættelige, dygtige og selvopofrende J. N. Stearns har været selskabets sekretær og publishing agent lige fra dets stiftelse og indtil hans død i 1895. I hans sted er nu valgt J. W. Cummings. Mr. William D. Porter er selskabets nuværende kasserer.