Akershusregisteret af 1622/Indledning
Forord.
Professor dr. Gustav Storm havde før sin død i 1903 truffet forberedelser til udgivelsen af Akershusregisteret, idet han havde ladet det i Riksarkivet i Kristiania beroende eksemplar afskrive. Denne afskrift havde han selv gjennemgaaet og forsynet med henvisninger og fortløbende numere. Denne af professor Storm gjennemgaaede afskrift var i 1909 sendt til trykkeriet, da Kildeskriftkommissionen fik meddelelse fra rigsarkivar Secher om, at der i det danske Rigsarkiv var fundet et tidligere ukjendt eksemplar af det samme Akershusregister. Kildeskriftkommissionen fik laane dette nyopdagede haandskrift, og af en nærmere undersøgelse fremgik det, at man her stod overfor et bedre eksemplar.
Foruden disse to nævnte registre findes to yngre afskrifter, no. 881, qv. i den Arnamagnæanske Samling og en afskrift fra o. 1800 i Riksarkivet i Kristiania. Disse to sidste afskrifter har ingen selvstændig interesse og er ikke benyttet under udgivelsen. Af de to originaleksemplarer, som ligger til grund for nærværende udgivelse, er det danske betegnet med A, det norske med B. En sammenligning viser, at de begge skriver sig fra aaret 1622. Det kan ikke med sikkerhed afgjøres, om baade A og B er nedskrevet under selve forretningen i dette aar, eller om bare det ene eksemplar er nedskrevet under registreringen og dette igjen nogen tid efter afskrevet. Baade A og B har kancellisekretærerne Gregers Krabbe og Mogens Høgs egenhændige underskrifter. Det danske manuskript har ikke saa hyppig fordobling av konsonanter og sjeldnere stumme bogstaver. Kursiveringen af latinske ord er i A gjennemført med større konsekvens. Skrivemaaden er i det hele bedre og mere konsekvent i A end i B. Det er ogsaa tænkeligt, at der er benyttet to skrivere under forretningen, og at disse saa senere har konfereret dokumenterne med hinanden. Begge manuskripter har flere tilføielser, som kan være vidnesbyrd herom. A er dog fuldstændigere end B.
Under udgivelsen er ved noter i teksten angivet, hvilke ord mangler i det ene manuskript, og naar der er afvigelser af betydning. Ellers er altid i klammer tilføiet stedsnavnene i B, naar disse har en anden skrivemaade end i A. Personnavne i B er kun sat i klammer ved siden af, hvis B virkelig har andre navne end A. Personnavnenes forskjellige skrivemaade er derimod ikke betegnet, hvis begge manuskripter har samme navn.
Som hovedregel er fulgt en bogstavret udgivelsesmaade. Som undtagelse fra denne hovedregel maa nævnes, at store forbogstaver kun er benyttet ved egennavne og efter punktum. Manuskripternes tegnsætning er ganske vilkaarlig og inkonsekvent. Den er derfor ikke bibeholdt. Navnene er ikke forandret. Aabenbare skrivfeil er dog rettet eller betegnet ved et tilføiet udraabs- eller spørgsmaalstegn. Forkortelser er ikke opløst. Flere steder er ord sammenføiede til ét i manuskriptet, uden at de dog hører sammen. I disse tilfælde er de ved trykningen adskilte, og omvendt er urigtig sammenføiede ord igjen adskilte. Saaledes er navne som Rygge sogn altid opført i to ord, selv om manuskriptet har Ryggesogn i ét ord. Omvendt er ord som kiøbebref og pantebref altid trykt i ét ord, selv om manuskriptet har to ord.
Numereringen er foretaget fortløbende af udgiveren. Overalt hvor manuskriptet har numerering, er dets numere opført ved siden af med mindre typer. I flere tilfælde er brevenes antal ikke nærmere angivet, men der staar nogle hoshæftede breve, et knippe breve e. l. Isaafald er disse breve givet ét numer. Latinske ord er altid kursiveret, selv om dette ikke er skeet i manuskriptet. I klammer er af udgiveren efter hvert brev tilføiet det aar, fra hvilket brevet kan antages at skrive sig, hvis aaret alene er angivet ved en konges regjeringsaar eller paa anden maade tilnærmelsesvis lader sig bestemme.
Registrene er udarbeidet af udgiveren. Stedregistret skyldes dog for en væsentlig del bibliotekar A. Kjær’s sagkyndige bistand, idet det har lykkedes ham at løse de fleste af de vanskelige spørgsmaal, som maatte reise sig under arbeidet med at identificere manuskriptets stedsnavne, der i mange tilfælde er rent forskrevne og misforstaaede af vedkommende skriver i 1622.
Kristiania den 28. februar 1916.
G. Tank.