Akershusregisteret af 1622/Rettelser og tilføielser
Rettelser og tilføielser.
Side 9, no. 118. Fiorholdt er ikke noget navn, smlgn. no. 1666, s. 110. Om fjarhald se Fritzner: Ordbog I, s. 425–26.
– 9, no. 121. Brevet er antagelig at datere 1485 istedetfor 1585, medmindre det skulde være en vidisse. Arild Kane, der omtales i uddraget, døde nemlig i 1497, se D. N. V, no. 977 og VII, no. 625.
– 10, no. 137. Netlag bør helst skrives med lidet forbogstav, da det ikke er navn paa nogen gaard, men appellativ, der dog her muligens er brugt som en stedsbetegnelse. omend ikke som et egentligt stedsnavn. Om ordets betydning se Fritzners Ordbog, II. s. 816.
– 14, linje 2 f. n. er ordet: [och] faldt ud efter: Bligsøy. Det staar ikke i teksten og sættes derfor i klammer.
– 15, no. 198. Tallene: 1281–82 udgaar, da den her nævnte Sigurd Olafssøn tydeligvis er den samme person, som forekommer i brevene no. 273–75 sammen med Amund Bolt, der levede c. 1400.
– 16, no. 220. Da hr. Amund Berdersen er ridderen Amund Bolt, der levede c. 1400, maa brevet blive at datere 1404–05.
Side 18, no. 238. Efter aarstallet 1309 tilføies: (ɔ: 1409), smlgn. bemerkningen ad side 16.
– 21, no. 284. Eline Bersveinsdatter tør være Haakon Eyvindssøns hustru, og da han døde 1385, bliver brevet at henføre til 1390–91.
– 21, no. 290. Naar dette brev sammenholdes med de følgende, vil sees, at brevet maa være dateret 1374–75.
– 28, no. 389. Efter: »Sogen« tilføies [Soegenn].
– 34, no. 471. medell gaarden, læs: Medellgaarden. Det er Mellegaarden, Vaaler, som menes, smlgn. no. 457, s. 33.
– 34, no. 472. festen, læs Festen. Gaarden heder nu Feste.
– 40, no. 568. Brevet skriver sig antagelig fra 1531, da Christian II foretog sit tog til Norge, smlgn. Lange: De norske klostres historie, 2. udg., s. 471.
– 42, no. 588. Efter: ytre Hedom tilføies [Ystehedom]. Gaarden heder nu Ystehede.
Side 56, no. 832 har aarstallet 1568. Her maa tilføies (= 1468?).
59, linje 9 f. n. sogenn, læs Sogenn. Det er nemlig gaarden Sogn i Aker.
68, no. 1016. Da den Ludvig (Lodin) Eyvindssøn. der omtales, maa være befalingsmanden paa Tønsberghus, der døde c. 1375, maa brevet blive at henføre til 1368–69. Smlgn. forøvrigt ogsaa no. 991, s. 66.
– 69. no. 1026. Der tilføies: [1308].
– 70, linje 19 f. o. 1446–47, læs 1046–47.
– 71, no. 1055. Brevet maa henføres til 1317–18, da den Mads, der nævnes i uddraget, er den M. Alfssøn, der oftere forekommer omtalt i D. N. fra tiden o. 1300.
– 86, linje 11 f. n. Jerusolymitans, læs Jerusolymitani.
– 90, no. 1354. Tholl, læs tholl.
– 92, no. 1383. Da den Didrik Eilifssøn, der omtales i brevet, maa være den person, der levede o. 1400 og var raadmand i Oslo, maa brevet have været dateret 1390–91.
– 94, no. 1406. Da Paal Baardssøn var erkebiskop i Nidaros 1333–46, maa brevet være feildateret og antagelig fra 1336.
– 105, no. 1604. wrfeden, læs Wrfeden. Ordet er opfattet som et stedsnavn.
– 113, no. 1745. Brevet er antagelig fra Magnus Erikssøns tid, smlgn. no. 1691–94, s. 111.
– 113. linje 4 f. n. sogen, læs Sogen (ɔ: Sogn, Aker), smlgn. no. 1754–61.
– 114, linje 9 f. o. sogen, læs Sogen (ɔ: Sogn). No. 1754–61 maa sammenholdes med no. 1746.
Side 115, no. 1785–86. Efter brevet tilføies: [1207–17]; smlgn. Reg. Norv., I, no. 208. Den bortskjænkede gaard heder nu Bodding.
– 117, no. 1849. Brevet skriver sig fra aarene 1357–88, da Sigrid Jonsdatter var abbedisse i Oslo, smlgn. Langes Klosterhistorie, 2. udg., s. 429 flg.
– 121, no. 1919–20. Brevene maa være fra aarene 1387–1402, da Eystein Aslakssøn var biskop i Oslo 1386–1407 og Vinald erkebiskop i Nidaros 1387–1402.
– 128, no. 2013 er sandsynligvis fra Magnus Erikssøns tid, smlgn. no. 2006–07.
– 135, no. 2152. Brevet skriver sig fra aarene 1231–52, da Sigurd var erkebiskop i Nidaros.
– 135. Efter no. 2157–58 tilføies: [1209–17], smlgn. Reg. Norv. 1, no. 219. Den bortskjænkede gaard er i stedregistret opført som Fjæstad, Romedal.
– 138, no. 2202. Brevet skriver sig fra aarene 1404–28, da Eskill var erkebiskop i Nidaros.
– 139, no. 2213. Det er antagelig den ældre erkebiskop Thore, som er ment, hvorfor brevet kan dateres: [1206–14], smlgn. no. 981 og Reg. Norv. I, no. 203.
– 139, no. 2218. Ordet »fosßen« er opfattet som appellativ og er derfor ikke medtaget i stedregistret. Muligens er det Lierfossen eller en enden, men det kan ogsaa være en forsvunden gaard i Urskog.
Side 141, no. 2244. Da den i brevet omtalte person Eindride Erlendssøn levede o. 1400, maa brevet blive at datere 1407–08, og tallene 1298–99 udgaar.
Side 142, no. 2277. Da Peder af Husastad var erkebiskop 1225–26, maa dette originalbrev skrive sig fra disse aar. Smlgn. vidisserne no. 1936, 2051–52 og 2094.