Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom/Schweigaards Examination ved den juridiske Embedsexamens mundtlige Prøve

VI.
Schweigaards Examination ved den juridiske Embedsexamens mundtlige Prøve
21de December 1831[1].
Lasson[2].

Schweigaard. Jus civile quid? Jus, qvod qvisque populus sibi constituit; in sensu stricto jus qvod valuit ex responsis prudentum. Jus scriptum? Distingvit inter jus scriptum et non scriptum. Species juris scripti? Leges centuriatæ, plebiscita, senatusconsulta et const. principum; respectu originis edicta præt. et resp. prudent. pertinent ad jus non scriptum, sequiori tempore pert. ad jus scriptum, id quod demonstratur. Leges cent.? Lex, quam populus const. Plebiscita? Leges, quas const. plebs Romana in comitiis tributis. Quando ab usu recesserunt leges cent. et plebiscita? Tempore Tiberii. senatusconsulta? Antiqu. temporibus decreta senatus de rebus mandatis curæ hujus ordinis; seqv. temp. leges quas const. senatus loco populi ad orationem principis. An prætores leges dare et tollere potuerunt? Negatur; sed sibi sumserunt facultatem leges supplendi et corrigendi, id quod usu et consuetudine valebat. An jus novum semper const. edictis prætorum? Affirmatur. Edictum perpetuum? Auxilio Salvii Juliani collegit Hadrianus edicta prætorum in une corpore, quod erat edictum perpetuum. Species juris non scripti? Jus honorarium, disputatio fori et mores majorum. Fundamentum juris hujus? Plerumque putatur consensus imperatoris, sed hoc negat cand.

Kan efter vor Lovgivning Sædvaner ophæve den ældre Lovgivning? Dette antager Kand. ikke; saaledes antager han, at, uagtet det er sædvane i Tobakshandel, at 1 ℔ er 24 Lod, kan man dog formedelst Frd. 10de Jan. 1698 fordre Vægt af 32 Lod; Frd. 13de Aug. 1734 nævnes; Reskr. 24de Aug. 1736 erindredes ikke. Er Sædvaner den eneste Modsætning til jus scriptum? Dertil kan og henføres den naturlige Ret. Har sædvaner hos os Retskraft? Dette antages; Kand. gjennemgaar flere Argumenter for den modsatte Mening, saasom en arg. e contrario fra mange Lovbud, hvori konkurreres til det sædvanemæssige, Forholdet mellem Folket og den lovgivende Magt. Disse Argumenter gjendrives og vises derefter, at en saadan sædvanemæssig Ret er grundet i Nødvendigheden. Exempler paa, at Lovgiveren slutter sig til det sædvansmæssige? R. April 1728, R. 3die April 1785, Frd. 29de April 1752, K. Skr. 5te Septbr. 1797 (skulde være 15de Septbr. 1798). Kan Domstolene selv afgjøre, hvad der er sædvanemæssigt? Ja, undertiden, naar dertil ikke udfordres særlig Sagkundskab. Injurie? Krænkelse af en andens Æresrettighed. Hvorledes deles med Hensyn til Rettigheden, som krænkes? Hvorledes efter Maaden? I reelle og verbale. Straffes symboliske Injurier? 1–12–1 og Frd. 13de Aug. 1766 nævnes; ligeledes Frd. 27de Septbr. 1799. Fortolkes kriminelle Love paa en særegen Maade? Dette benægtes, og antages det specielt at være urigtigt, at de skal fortolkes paa mildeste Maade. Gives Love, som ikke kan udvides? Kand. antager, at det er urigtigt at statuere dette om Privilegier; men maaske kan det antages om Ranganordninger og Toldtariffer. Frd. 11te Juni 1802 nævnes.

Motzfeldt.

Schweigaard. Voluntas humana an libera vel necessaria? Putat voluntatem humanam tanqvam absolutum quoddam spectari posse; in effectu putat hanc voluntatem necessariam, et modo in notione ɔ: in idea vel tanquam visu hominis vere liberam; explicat omnem actionem esse effectum motivorum. Indeterministæ ponunt motivum superius in ipsa voluntate, Deterministæ autem stastuunt, voluntatem esse seriem motivorum. Distinguere inter jus extremæ necessitatis et moderamen inculpatæ tutelæ? Explicat distinctionem. An ex jure naturali competit jus extremæ necessitatis ? Hoc putat, observata tamen regula, minus malum eligendum ad majus evitandum; aliter factum fit injustum et culpabile, non autem punibile; ex theoria legis poenalis, quæ ponit effectum in ipsa existentia legis ad homines abstinendos a delictis; exceptionem facit tamen respectu militum. Distinguere inter fideicommissum et legatum? Explicat notionem, item quæ distinctio hanc ob causam erat inter eum cui libertas legatu et fideicommissa erat. An erat distinctio inter substitutionem et fideicommissum? Affirmatur et explicatur. Species substitutionum ? Vulgaris, pupillaris, qvasi pupillaris et militaris. Qvot modis destitutum fit testamentum? Explicatur. Substitutio tacita? Explicat et ostendit, eum, qui pupillariter substituit, vulgariter quoque substituisse censetur. Actiones prætoriæ, actiones poenales prætoriæ, item mixtæ modo per annum durabant, excepta actione rerum ammotarum. Actiones prætoriæ instituebantur ex pactis vestitis.

Exempler paa Forkjøbsrettigheder? 4–2–14, 5–3–51, 3–14–3 og 4, 4–1–35, 5–2–64. Berganord. 7de Septbr. 1812 paa flere Steder, saasom Grubeeierens Ret til Træprodukter til Grubens Drift relativt til Grundeieren. Frd. 18de Juni 1723 eg 25de Febr. 1733. Har Auktionsvæsenet ophævet de lovgrundede Forkjøbsretter? Benægtes, da endog yngre Love erkjende legale Forkjøbsretter. En Laantagers Forpligtelser? Han svarer og til Kasus efter 5-8–1. 5–8–2 gjør en Undtagelse. Ligeledes antager Kandidaten, at man herfra kunde undtage, naar Tingen ogsaa vilde forgaaet i Eierens Værge. Selve 5–8–2 tror han maaske kan anvendes ved enhver Kasus, naar Eieren ogsaa omkommer. Hvilke Regler gjælder i disse Henseender om Leietageren? 5–8–10 fritager Leietageren for at tilsvare Kasus. Hvad om Depositarer? 5–8–17 nævnes. Kand. tror ikke, at herved sigtes til culpa in concreto efter Analogi 5–7–1.

Steenbuch.

Schweigaard. Libertas vel suverænitas civitatis? Liberæ dicuntur civitates, quæ arbitrio aliorum civitatum non subsunt. An unio civitatum tollit libertatem vel suverænitatem? Hoc pendet ex natura unionis. Civitates liberæ nominentur? Respublica Ionica, et explicat causam. Uniones reales? Unio, quæ nititur non jure imperii, sed jure civitatis. Unio inter Britanniam et Hannover est modo personalis. Exempla foederum inæqvalium, quæ tollunt libertatem? Unum offert exemplum. Foedera protectoria? Explicat notionem et putat libertatem civitatis interdum tolli his quoque foederibus. Servitutes juris publici? Explicat notionem, sed non libertatem tolli talibus servitutibus.

Ulighederne i Foreningen mellem Norge og Sverige? De facto er en Ulighed, som dog ikke Grundloven hjemler, § 92 cfr. § 22, deri, at Norge ikke har nogen egen politisk Agent. Gr. § 11 gaar ud fra en vis Ulighed. Efter Gr. § 12 har Norge en Statsraadsafdeling i Sverige, hvortil Sverige dog har et Reciprocum; svensk Mand kan blive Statholder; efter Rigsakten foredrages de diplomatiske Sager af Hofkantsleren. Finder der Ulighed Sted med Hensyn til Regjeringens Førelse? Besvaret. Er Bestemmelserne om Regjeringens Førelse i Kongens Fravær lige i begge Riger? Vor Grundlov bestemmer, at Interimsregjering skal herske, naar det sv. Statsraad efter Sv.s Konstitution (sic.). Kan en Regjerings-Beslutning appelleres til Kongen? Nei, kan ei antages efter Gr. § 13. Har Lovene nogensteds tilstaaet svenske Embedsmænd eller Autoriteter Høihed over norske Undersaatter, som ellers ei tilstaaes over fremmede Landes Undersaatter? Ja, i Lov lite September 1818, som er meget favorabel for Sverige, hvis ei Reciprocitet finder Sted i Lovg. selv; Lov 4de August 1827 angaaende Handelen mellem Sverige og Norge er og mærkelig. Pleier den ene Stat at exekvere den anden Stats Domme? Ja, mellem de tydske Stater finder sligt Sted; kun undersøges Kompetencen. Vil Gr., at Konsulaterne kan gjøres til eet Embede for Sverige og Norge? Konsulen kan aldrig som norsk Konsul svare udenfor Norges Autoriteter. Hvad forstaaes ved en Stævning? Det er den Handling, hvorved en indkaldes til en Ret. Hvem forkynder samme? Besvaret efter Frd. 3die Juni 1796 rigtigt. Blev nu Stævningsmændene syge? Not. publ. kan bruges, dog kun i Nødstilfælde. Domstolene maa nemlig tillægge Not. publ. i denne Henseende fides publica ligesom ellers, men Not. publ. kanske drages til Ansvar. Formelen for Stævningsforkyndelses-Attestationen? Besvaret. Er der en Mangel i denne Formel? Da maa Stævningen afvises i Tilfælde af, at Indstævnte ei møder. Men naar Stævningsmændene fremkaldes og af beviste Mangelen? Det hjalp alligevel ikke af flere Grunde. Er den Indstævnte ei hjemme og ei at finde? 1–4–30 bestemmer en tredobbelt Forkyndelse af Høiesteretsstævninger, men kan neppe udvides, lige saa lidt Analogi af Budstikken. Vedkommende maa ansees som den, der ei vil lade sig finde og 1–4–10 og 12 anvendes. Hvad Forskjel er der mellem indv. og udv. Encycl.? Saasnart tages Hensyn til Indh. og samme kort fremstilles, er Encycl. indvortes. Er Lovhistorie væsentlig i Encycl.? Nødvendig er den vel, men dog blot udvortes for det meste. Hvilke er de fremmede Lovg., der er vigtigst for vor Ret? Den romerske ansees endnu vigtigst. Vigtigere er maaske svensk, tydsk og maaske engelsk Ret, da disse Folk har for det meste Herkomst tilfælles med os. Den svenske Ret især vigtig som Kilder. De vigtigste islandske Love med Hensyn til vor Ret? Graagaasen. Hvorledes inddeles Graagaasen? Hvorledes benævnes Kriminalretten? I hvilken Henseende Graagaasen især vigtig?

Platou.

Schweigaard. Hvor mange Slags Religioner? Fire Slags; kan og deles i to Slags, Monotheister og Polytheister. Stifter af den mohamedanske Religion? Mohamed. Hersker den i nogen europæisk Stat? Ja, i Tyrkiet. Osmannerne er Sunnitter, ikke Scheiter. Sunnitterne erkjende ikke Ali. Har den mohamed. Religion havt Indflydelse i Europa? Den har været et Foreningspunkt for at forene Europas Kraft med Asien. Har Araberne været mægtige i Europa? Ja, de herskede fra det 8de til det 15de Aarhundrede i Spanien. Opdagelser af Lande under Ferdinand den katholske? Amerika og Veien til Ostindien. Hvorledes behandledes Amerika i disse Tider af Europæerne? Besvaret og udviklet. Hvilke flere Nationer fæstede efterhaanden Fod i Amerika? Englænderne og Portugiserne. Har Spanien endnu disse Besiddelser i Amerika? Ikke i Syd-Amerika; men de har beholdt Mexiko og Guatemala. Portugals Hovedbesiddelser i Amerika? Brasilien, men dette Land nu adskilt fra Portugal. Har England beholdt sine Kolonier i Amerika? De har mistet deres vigtigste Kolonier i den nordamerikanske Frihedskamp. Statsforfatningen i de nordamerikanske Frihedsstater? Besvaret. Hvorledes kommer Nationalkongressen sammen? Besvaret. Er den engelske Forfatning gammel? Den har sin Oprindelse fra Johan uden Land, under hvem magna charta først blev givet; dette charta sidst affirmeret i 1715, da det hanoverske Hus kom paa Tronen. Er Jury-Indretningen gammel? Ja. Har de gamle Skandinaver havt Indflydelse paa den engelske Forfatning? Dette antages; Knud den store nævnes, ligeledes hans Søn Hardeknud; ligeledes Slaget ved Stafford Bridge; Harald Haardraades Død.

  1. Udskrift af Fakultetets Examinationsprotokol, hvor Referatet er forfattet af den daværende Notarius, senere Høiesteretsassessor E. Bruun.
  2. Examinator.