Arbeiderforeningen i Bergen (Del 2)
FolkevennenEllevte Aargang (s. 479-491).
◄  Del 1
Arbeiderforeningen i Bergen (Del 2)

Bergens Arbeiderforening.[1]
(Af et Medlem.)

Den Gjæring, som den franske Revolution i Februar 1848 havde fremkaldt hos de lavere Klasser i Frankrig, og som nogle Maaneder senere kom til et saa voldsomt Udbrud mod den offentlige Orden og Eiendommen, at hele den franske Armee kun efter megen Blodsudgydelse var istand til at dæmpe det, udbredte sig efterhaanden til Arbeiderbefolkningen i de omliggende Stater, ja, naaede endog op til vort rolige Land, naturligvis først til Hovedstaden.

Den norske Arbeidsklasses Stilling var dengang i det Hele taget god; der var fuldt af Beskjæftigelse for alle Hænder, og Arbeidslønnen stod i Forhold til Priserne paa de vigtigste Livsfornødenheder. Der var ingen Grund til Klager, man hørte heller ikke mange saadanne, og den Gjæring, som i andre Lande, hvor Arbeidernes Kaar vare mindre gunstige, havde udartet til Voldsomheder og Blodsudgydelse, syntes derfor, da den begyndte at vise sig hertillands, at ville blive en Spire til Arbeidsklassens Fremgang i materiel og aandelig Henseende.

Man begyndte nemlig paa flere Steder i det østlige Norge at stifte Foreninger blandt Arbeiderne med det skjønne Formaal at understøtte hinanden, naar Sygdom satte Medlemmerne ud af Stand til at erhverve det Fornødne til deres og deres Familiers Livsophold, samt at befordre de lavere Samfundsklassers Oplysning. Men uheldigvis herskede den rette Aand ikke længe inden disse Foreninger. – Ledede af ubetænksomme eller egennyttige Mænd, der haabede at vinde noget for de arbeidende Klasser eller for sig selv ved en Omvæltning i de bestaaende Forhold, lod de sig benytte til Demonstrationer, der syntes farlige for den offentlige Orden, den udøvende Statsmyndighed greb ind, flere af Foreningens Ledere overgaves til Domstolene, og berøvede disse Ledere sygnede de østlandske Foreninger snart hen.

De Skridt, Arbeidsklassen i Christiania og Omegn havde gjort for at hjælpe sig selv i Nødens Tid, bleve gjennem de offentlige Blade snart bekjendte for Arbeiderne her i Bergen. Enkelte af Marcus Thranes Nærmeststaaende havde desuden Nærbeslægtede her, paa hvem de direkte søgte at virke for den Sag, der syntes at interessere dem selv saa sterkt. Man begyndte at raisonere om Sagen her; man indsaa let, hvilke Fordele Foreningen af fælles Kræfter, naar de anvendtes rigtigen, kunde bringe den hele Arbeidsklasse saavel som det enkelte Medlem deraf; man holdt nogle Møder; men som det saa ofte gaar heroppe, Ingen, eller ialfald Ingen, der besad nogen Anseelse, lod til at føle Lyst til at stille sig i Spidsen for Arbeiderne, og det saa ud til, at Begivenhederne udenfor skulde blive ganske uden Indflydelse paa de bergenske Forholde.

Men, saaledes blev det dog ikke. – Nogle klartseende Arbeidere havde indseet, at skulde der gjøres noget for den Stand, hvortil de hørte, maatte det ske ved Hjælp af Mænd af de høiere og mere oplyste Samfundsklasser, da de ikke alene vilde have mere Indflydelse paa de lavere Klasser end Mænd, der tilhørte disse, men ogsaa kunde yde dem bedre Raad og Veiledning. De henvendte sig derfor først til afdøde Adjunkt Brømel og derpaa til Cand. theol. Andr. Grønning og nuværende Byskriver Solberg i Trondhjem med Anmodning om at være dem behjælpelige med Dannelsen af en Forening blandt Arbeiderne til gjensidig Understøttelse og Befordring af Oplysning, og de vare saa heldige i disse et finde Mænd, der ikke alene følte varmt for de arbeidende Klasser, men ogsaa vare villige til at offre sin Tid og sine Kræfter for deres Vel.

Under disse Mænds Ledelse konstitueredes den 3die Juni 1850 Bergens Arbeiderforening, og en Kommittee nedsattes for at udarbeide Love for den, hvilke vedtoges den 15de September samme Aar. – Ifølge disse Loves ste Paragraf „var det Foreningens Formaal at befordre Flid, Orden, Sparsommelighed og Velvære blandt dens Medlemmer og at bistaa hverandre i Sygdommens og Nødens sørgelige Dage, i første Tilfælde ved Understøttelse, i sidste ved Laan,“ og dette Maal har Foreningen aldrig fraveget.

Foreningen nød i Begyndelsen en overordentlig Fremgang; næsten alle Arbeidere under 60 Aar (den daværende Aldersgrændse, som dog ikke strengt overholdtes) lode sig indtegne deri, og i 1852 talte den endog 1600 Medlemmer. Interessen derfor syntes derpaa at aftage noget; thi i 1854 var Antallet paa Medlemmerne gaaet ned til omtrent 1100. De fire derpaa følgende Aar holdt det sig dog i omtrent 1,000, uagtet Aldersgrændsen efterhaanden er bleven nedsat til 40 Aar.

Til Gjennemførelsen af Foreningens Formaal opkrævedes i Begyndelsen af hvert Medlem (gift eller ugift) 2 Stilling ugentlig foruden 3 Skilling ved et Medlems eller dennes Hustrues Død, og Understøttelsen bestod da i 1 Spd. ugentlig naar Sygdom gjorde et Medlem uskikket til Erhverv, dog ikke over 4 Spd. i Løbet af 6 Maaneder, samt en Begravelseshjælp af 20 Spd. ved indtræffende Dødsfald af et Medlem eller hans Hustru.

I 1851 antoges en Læge til at tilse Medlemmerne og deres Hustruer, og det overdroges ham at anvise Sygeunderstøttelsen, da han maatte være bedre istand til at bedømme Sygdommens Natur end Bestyrelsen og de den assisterende Rodemestere, der i det første Aar bestemte Understøttelsen. I 1852 vedtoges, at Medlemmerne skulde nyde Medicin, Igler, Kopsætning, og, naar det tiltrængtes, Bandager af Foreningens Kasse, og i 1857 udvidedes denne Nydelse til Medlemmernes Hustruer. – Naturligvis fordrede disse forøgede Fordele større Indskud fra Medlemmernes Side, og disse ydedes villigen og saa rigeligen, at der næsten hvert Aar var Overskud paa denne Gren af Foreningens Virksomhed, ligesom ogsaa Begravelsesbidragene vare mere end tilstrækkelige til at dække, hvad der udfordredes til den lovbestemte Begravelseshjælp. Overskudet gjordes frugtbringende dels ved Udlaan i Smaasummer til Medlemmerne, hvorved i den Tid af Aaret, hvori der er knapt om Arbeide, mangt et Savn blev afhjulpet dels ved Diskontering og Indlaan i den herværende Sparebank, og da Foreningens Kapital i faa Aar efter dens Oprettelse var steget godt op, udgjorde Renterne deraf en ikke uvæsentlig Del af Indtægten, i 1857 404 Spd., i 1858 483 Spd.

Men, denne materielle Understøttelse ved Sygepenge, Medicin, Lægetilsyn og Begravelseshjælp var kun en Del af Foreningens Maal, eller den var snarere kun et Middel til at fremme Hovedmaalet: Udbredelse af Flid, Orden, Sædelighed og Oplysning hos de arbeidende Klasser og derigjennem Befordringen af deres Velvære og Fremgang.

Som andre Midler dertil laa nærmest Bibringelsen af nyttige Kundskaber til Medlemmerne igjennem gode Bøger og Paavirkning igjennem lærerige Foredrag.

Det første af disse Midler skaffedes snart tilveie, idet Arbeiderforeningen overdroges det nogle Aar før dens Oprettelse grundlagte Bergenske Almuebibliothek og senere skjænkedes det Bergenske Læseselskabs af omtrent 5,000 Bind bestaaende Bogsamling; men der hengik dog en temmelig lang Tid, inden man kunde gjøre sig disse Samlinger nyttige, da man manglede Lokale til Bøgernes Opstilling og frygtede for Udgifterne ved at lønne en Bibliothekar.

Til Foredrag udkrævedes først og fremst et stort Lokale; men der gaves i hele Bergen intet Rum foruden Theatret, der kunde optage over 3 à 400 Personer, og Arbeiderforeningen talte allerede kort efter dens Oprettelse 1000 Medlemmer. Man maatte jo desuden have et Sted til Afholdelsen af de regelmæssige Møder; thi i Exerceerhuset, som i Begyndelsen benyttedes, var det om Vinteren uudholdeligt, og Møderne der besøgtes kun sparsomt. Man fattede derfor allerede meget tidligt den Beslutning at opføre et Forsamlingshus for Arbeiderforeningens Medlemmer. Disse vedtoge til den Ende at betale 1/2 Skill. ugentlig til et Byggefond – 1/2 Skill. ugentlig af 1000 Mand vilde dog kun udgjøre lidt over 200 Spd. aarlig, og dermed vilde man bygge et Forsamlingshus, der skulde kunne rumme et Par Tusinde Mennesker! – Denne Tanke syntes jo næsten latterlig, og Mange lo ogsaa virkelig af Foreningens Beslutning; thi der vilde jo efter almindelig Beregning hengaa over Menneskealder, inden den kunde komme til Udførelse – Men, hvad der saaes i Kjærlighed, voxer i Herlighed, siger Ordsproget, og saaledes gik det ogsaa her.

Der viste sig i Aarene 1848–51 en mere end almindelig Interesse for de arbeidende Klasser hos de høierestaaende her som paa mange andre Steder, og da Arbeiderforeningens Bestyrelse udstedte Opfordring til Bidrag til det paatænkte Forsamlingshus, tegnedes dertil omtrent 1100 Spd. Foreningen havde i Begyndelsen af 1852 selv oplagt noget over 1300 Spd., og med denne Kapital indkjøbte Bestyrelsen, der synes at have været mere forudseende end mange Andre, en i Byens sydvestlige Del beliggende Eiendom, der foruden et ret godt Vaanehus indeholdt et Areal af omtrent 30,000 Kvadratalen fordetmeste god Byggegrund for den billige Pris af 4500 Spd., paa Betingelse at Kjøbesummen skulde afbetales med 100 Spd. aarlig. Foreningen havde nu Tomt, og man begyndte strax med Opførelsen af Fundament til et Forsamlingshus, der var bestemt at bygges af Træ som alle andre Bygninger i Byen. – Men videre end til Fundamentet kom man da ikke, da dette medtog alle de disponible Midler.

Nogle Aar senere solgtes Vaanehuset med 8800 Kvadratalen Grund for den samme Pris, som Foreningen havde betalt for den hele Eiendom; den store Ildebrand i 1855 gjorde en Omregulering af Byens sydvestlige Del nødvendig, flere Gader bleve anlagte over Foreningens Grund, og Foreningen fik for det derved tabte Areal en Erstatning af 3000 Spd. af Bergens Kommune, hvorhos denne, da to Gader kom til at overskjære det opførte Fundament, paatog sig at flytte og opsætte dette paa et andet Sted af Foreningens Tomt.

Ved senere Salg af Grundstykker til Byggetomter og ved Mageskifte med Kommunen har Foreningen endvidere indvundet henved 2500 Spd., og alligevel beholdt tilbage et Areal af omtrent 9000 Kvadratalen, der udgjør hele Kvarteret No. 10 efter den nye Regulering.

Efter at det ældre Fundament i 1858 var bleven flyttet og opsat paa denne Tomt, paabegyndtes i 1859 under Arkitekt Stockfleths Opsyn Opførelsen af den Bygning, hvoraf der i Folkevennens 4de Hefte er leveret Tegninger, men hvis Dimensioner ere noget forskjellige fra hvad disse synes at udvise,[2] idet Bygningens Længde er 52 Alen og Bredden 26 Alen. Arbeidet foregik med saadan Kraft, at Forsamlingshuset allerede i Sommeren 1860 kunde tages i Brug, og det indviedes den Dag, Deres Majestæter kronedes i Throndhjem, den 5te Aug. 1860, af den konstituerede Biskop over Bergens Stift, Hr. Stiftsprovst Flottmann. Under Indvielsen afsendte Foreningens Bestyrelse efter Opfordring af de i et Antal af 2000 forsamlede Medlemmer og deres Hustruer, i Telegram til hs. Exellence Statsministeren Deres Majestæter Foreningens Lykønskninger og Bevidnelsen af dens Hengivenhed og Kjærlighed til det høie Fyrstepar, og den havde den store Glæde den følgende Morgen igjennem Ministeren at modtage Telegram, hvori udtryktes Deres Majestæters naadige Bevaagenhed mod Foreningen.

Forsamlingshuset er bygget af Mursten helt igjennem og med stadigt Hensyn paa ved Klassifikationen i Landets almindelige Brandkasse at blive optaget i første Klasse, hvilket ogsaa ved den senere stedfundne Besigtigelse blev Tilfældet. Det indeholder en Forsamlingssal, omtrent 35 Al. lang, 25 Alen bred og 16 Al. høi, forsynet med et 6 til 7 Al. bredt Galleri rundt de tre Vægge samt over dette i Bunden af Salen et andet Galleri af samme Bredde, hvilket uden synderlig Bekostning kan udvides til Sidevæggene, om saadant skulde ansees fornødent. Den anden Ende af Huset er delt i to Etager, hvoraf den første indeholder Kontorværelse, Beboelsesleilighed for Foreningens Bud, der tillige er Bibliothekar, Bibliothekværelse og et stort Aftrædelsesværelse. I anden Etage, der ligger i Flugt med Galleriet og staar i Forbindelse med dette, findes to store Læseværelser af omtrent 250 Kvadratalens Fladerum. Kjøkken og Forraadskammer for Budet ligger i Kjelderetagen. Hele Lokalet, der desuden er indrettet til at udleies til Concerter, offentlige Møder etc., oplyses med Gas.

Foruden det Rum, Bygningen indtager, har Foreningen altsaa en Tomt af henved 8000 Kvadratalens Fladeindhold, hvilken isommer er bleven indhegnet med et smukt Stakitværk af smedet Jern, og hvorpaa vil blive anlagt en Blomsterhave og en liden Park til Medlemmernes Afbenyttelse.

Uagtet Foreningen havde havt saa store Fordele ved Salget af Grundstykker af dens Eiendom, og uagtet den ogsaa havde havt betydeligt Overskud i sin øvrige Virksomhed, var dens egne Midler dog utilstrækkelige til at dække Bygningens Kostende, saameget mere som denne desuden tiltrængte et stort og temmeligt kostbart Inventarium, og man maatte derfor optage Laan i Sparebanken mod Pant i Forsamlingshuset til Beløb af 5000 Spd. Herpaa er iaar dog afbetalt 400 Spd., og hvis Forholdene ikke blive alt for ugunstige, antager jeg, at ogsaa de kommende Aar ville give saa stort Udbytte, at lignende Afbetalinger vil kunne ske. Foreningen har desuden endnu Kjøbesummen af et Grundstykke, som endnu ikke er indbetalt, 1200 Spd., at disponere over.

Saasnart Bygningen var saavidt tør, at den kunde afbenyttes, skred man til Ordningen af Bibliotheket, og Udlaan derfra begyndtes i Juli 1861. Det benyttes meget flittigt især i Vintermaanederne. Læseværelserne ere aabne to Aftener ugentlig, nemlig Onsdag og Søndag, og besøges fornemmelig den sidste Dag af en Mængde Medlemmer, der her hente Kundskab om Verdensbegivenhederne igjennem Blade som Almuevennen, Illustreret Nyhedsblad, Skillingsmagasinet, Dansk Illustreret Tidende og Skandinavisk Folkemagasin, hvoraf flere Exemplarer holdes, igjennem Tidsskrifter som Folkevennen og de paa den Gyldendalske Boghandels Forlag udkommende Folkeskrifter o. s. v. Den til Anskaffelse af Bøger, Tidsskrifter og Aviser bevilgede Sum af 50 Spd. synes dog at være utilstrækkelig, naar man tager Hensyn til den Bergenske Arbeidsklasses Lyst til Læsning og fornemmelig til Avislæsning.

Det Haab, man havde gjort sig om, naar Forsamlingshuset var færdigt, at paavirke Medlemmerne til det Gode og at bringe dem nyttig Oplysning gjennem mundtlige Foredrag, er langtfra bleven opfyldt i den Grad, som man havde ventet.

Det synes nemlig næsten, at de høiere staaende Klasser i Bergen mangle Evne til at meddele, hvad de have lært og erfaret, eller ogsaa ikke tænke paa, at der gives Medborgere, som vide Lidet og som dog baade trænge til at lære og gjerne ville det; thi uagtet flere offentlige Opfordringer, har der i de 21/2 Aar, Bygningen har været i Brug, foruden en Række religiøse Foredrag af Hr. Sognepræst Daniels, neppe været holdt ti andre, og der maa dog være Materier nok, der maa antages at ville interessere de arbeidende Klasser.

Meget Godt for Foreningen tør man haabe af en iblandt Medlemmerne og deres voxne Sønner ifjor oprettet Sangforening, der tæller omtrent 60 Medlemmer, og der under den dygtige Sanglærer Hr. Harloffs Ledning har gjort mærkelige Fremskridt.

Eftersom Foreningen gik fremad og udvikledes, undergik naturligvis de oprindelige Love forskjellige Forandringer, især med Hensyn til Medlemmernes Nydelser af og deres Indskud til Foreningen, og for at samle Tillægsbestemmelserne og ordne Lovværket i det Hele taget, nedsattes i 1860 en af Bestyrelsen og fem andre Medlemmer bestaaende Kommittee, der udarbeidede et Forslag, hvilket, efter i en Række af Møder at have været diskutteret af Medlemmerne, den 2den November d. A. enstemmigen vedtoges som Love for Foreningen fra 1ste Januar 1863.

Til bedre Belysning af Foreningens Virksomhed, hvad Understøttelsen angaar, medfølger et Udtog af Regnskaberne fra dens Oprettelse indtil Udgangen af 1861, samt et mere detailleret Regnskab for 1861.

Disse Udtog ville afgive det bedste Bevis paa, hvad der kan udrettes med smaa Midler, naar de forenes til gode og nyttige Øiemed; de ville være Vidnesbyrd om, at de arbeidende Klasser, naar de ville, kunne hjælpe sig selv og ikke trænge til at modtage Naadegaver af deres mere formuende Medborgere, og man vil af dem let indse, hvilke store Fordele Bergens Kommune har høstet af Arbeiderforeningen; thi uden den vilde Mange, som af den have nydt Understøttelse, sikkert have faldet Fattigvæsenet til Byrde.

Men saa store end de Fordele ere, som Arbeiderforeningen igjennem Understøttelsen har bragt Medlemmer og Kommune, saa opveie de dog langt fra den Nytte, den har stiftet som Middel til at fremme de arbeidende Klassers Oplysning til at vænne dem til Orden og Husholderiskhed og til at hæve deres Selvagtelse.

Arbeiderforeningens Bestaaen maa nu ansees sikkret for en lang Fremtid. Maatte den aldrig fjerne sig fra sit skjønne Maal, saa vil den visselig blive til Velsignelse for ethvert af dens Medlemmer som for den hele Bergenske Arbeidsklasse og for Bergens Kommune, og den vil kunne tjene til et lysende Exempel for Arbeiderne i Landets øvrige Byer.[3]

Bergen i Novbr. 1862.




Arbeidersoreningens Formue bestod ved Udgangen af 1861 i
Laaneindretningens Fond. Spd. 1,093 3 ß.
Indlaan i Privatbanken og Sparebanken 121 53 -
Ældre Restancer hos udmeldte Medlemmer 112 213 -
Restancer hos Medlemmer for 1861 90 56 -
Do. hos Rodemesterne for 1861 56 66 -
Forsamlingshuset med Inventarium kostede 17,319 343 -
Kassebeholdning 246 731/2 -
Spd. 19,039 671/2 ß.
derfra Pantegjælden 5000 -
Spd. 14,039 671/2 ß.
Udtog af Regnskabet for Arbeiderforeningen for 1861.
Indtægt.
Medlemmernes Indskud. Spd. 3563 19
Indtrædelsespenge af 123 Medlemmer 65 72
Do. af to gjengifte Enkemænd for deres nye Hustruer 4
Indvundne Renter 54 87
Grundeleie 10
Leie af Forsamlingshuset og af et Grundstykke 419 80
Spd. 4117 18
Udgift.
Begravelsesbidrag Spd. 1200
Sygeunderstøttelse til 284 Medlemmer 671 60
Medicin, Igler, Kopsætning 671 1
Lægens Løn 250
Budets Do. 40
Aviser og Bøger til Læseværelserne og Bibliotheket 53
Reparation paa Bogsamlingen og Indbindning af nye Bøger 50 68
Regnskabsbøger, Skrivematerialier og Trykningsomkostninger 46 27
Diverse Udgifter 23 38
Skatter, Brandkontingent og Grundeleie 101 71
Renter af Pantegjælden 227 73
Gas, Brænde, Rengjørelse, Opsyn med Bibliotheket 224 35
Revisionsantegnelser til Regnskabet for 1860 21 8
Overskud 516 117
Spd. 4117 18
Udtog af Regnskabet for Bergens Arbeiderforening for Aarene 1850—1861
Aar. Medlemmernes Antal. Foreningens Formue. Ydede Understøttelser
Spd. ß Sygehjælp. Medicin. Begravelseshj. Lægens Løn. Budets Løn. Tilsammen.
Spd. ß Spd. ß Spd. ß Spd. ß Spd. ß Spd. ß.
1850 631 52 34 340 374
1851 1,311 41 220 500 100 12 832
1852 omtr. 1,600 1,571 66 770 11 298 1,300 150 20 2,538 11
1853 - 1,300 2,588 24 640 312 860 150 20 1,982
1854 1,100 3,939 45 562 48 261 860 150 20 1,853 48
1856 - 1,000 4,318 571/2 418 60 207 980 150 25 1,780 60
1856 - 1,000 6,880 36 440 178 680 150 25 1,473
1857 1,000 10,428 13 529 1011/2 380 35 920 198 80 40 2,128 103
1858 - 994, hvoraf 100 Enker 11,780 401/2 529 1011/2 385 56 720 200 40 1,875 371/2
1859 - 1,102, hvoraf 116 Enker 12,265 151/2 623 544 110 720 250 40 2,177 110
1860 - 1,148, hvoraf 123 Enker 13,522 701/2 585 60 537 22 1,040 250 40 2,542 82
1861 - 1,245, hvoraf 151 Enker 14,039 671/2 691 60 671 1 1,200 250 40 2,852 61
Sp. 6104 881/2 3,744 104 10,120 1,998 80 322 22,320 321/2
For 1862 er Lægens Løn bestemt til 300 Spd., Budets og Bibliothekarens til 100 Spd.
  1. Se Tegningen af Foreningens Hus Side 325.
  2. En Architekt her i Byen har udført Tegningerne for Folkevennen efter de Original-Tegninger, som man havde faaet til Laans fra Vedkommende i Bergen. Redaktionen.
  3. Redaktionen skulde gjerne ville se lignende Beretninger fra andre Byer, f. Ex. om et Selskab i Throndhjem til Almuens eller Arbeidsklassens Dannelse.