B. Moes Tidsskrift for norsk Personalhistorie
At der i dette Hefte, som dog burde selv i Artiklernes Omfang antyde Udgiverens Plan med Tidsskriftet, er indrømmet Litteratur-Artikkelen et ubetydeligere Rum, end Hensigten for Fremtiden er, har deels sin Grund i den foregaaende Afhandling, der blev længere end man havde formodet, og dog ikke passende kunde fordeles paa to Hefter, deels deri, at Udg. gjerne vilde erfare Landsmænds Dom om hans Plan i det Hele, førend han søgte at vinde de mange forskjellige Medarbeidere, som ville udfordres for at Litteratur-Artikkelen kan blive hvad den bør være.
1. Tidsskrift for den norske Personalhistorie, udgivet af Bernt Moe. Første Række. 1–9 Hefte. Christiania 1840–1846. 581 S. 8vo. med mange Stamtavler. Chr. Schibsted. Subskriptionspriis 1 Spd. 96 ß. – 2den Række. 1 Hefte. Joh. Dahl. 24 ß.
I 7 samfulde Aar har dette Tidsskrift vandret sin stille Gang, uden, saavidt erindres, at nogen offentlig Anbefaling er falden i dets Lod. Det vilde da vistnok være et unødigt Arbeide nu, da dette første Bind snart ikke længere vil være fuldstændigt at erholde, at anmelde det for den litterære Verden, dersom Tidsskriftet hermed var sluttet; men da Udg. med ny Forlægger har begyndt en ny Række, maa et Tilbageblik paa hvad hidtil er præsteret være hensigtsmæssig i flere Henseender.
Allerede ved en anden Anledning (Literaturtid. No. 9) har Anm. paavist slige personalhistoriske Samlingers Vigtighed som Forarbeider for Rigshistorien, og at det Felt, Hr. Moe har valgt, ikke i tilbørlig Grad paaskjønnes af dem, der iøvrigt fatte en Nationalhistories Betydning, og ikke undlade at klage over, at den ikke allerede er skreven. Og dog er det vist nok, at mange nye Lys maa tændes, mange ubetraadte Stier banes, førend et saadant Arbeide kan leveres, passende til Nutidens Fordringer. Et Forarbeide af slig Art, og ikke uden Vigtighed især for det forrige Aarhundredes Historie er det her omtalte Tidsskrift, hvis samtlige Artikler ere forfattede af Udgiveren selv. Man erholder heri biografiske Efterretninger om Familierne Werenskjold, Gyldenpalm, Kløcker i 1ste Hefte, Peter Tordenskjold og hans Slægt (Wessel) i 2–4 Hefte og Familien Anker i 6–9 Hefte. 5te Hefte bestaaer kun af Privatbreve fra Edv. Storm, interessante nok for hans Slægt og til Kundskab om hans Sindsstemning og simple Forholde under hans rolige Ungkarlsliv i Kjøbenhavn, men efter Anm.s Formening ikke af tilstrækkelig historisk Betydning, til at indrømmes et heelt Hefte, ligesom i det Hele slige Brevsamlinger mere høre hjemme i Forarbeider for Litterærhistorien. Udg. har ogsaa her været sparsommere paa egne Meddelelser om Manden og Slægten, end sædvanligt og ønskeligt. Desuden finder man i dette Bind en interessant paatænkt Trykkefrihedssag mod Præst Hount til Berg, foranlediget af den constituerede Stiftamtmand Falbe, men forpurret af gamle M. G. Rosenkrants (3die Hefte); Indskrifterne paa Kisterne i Onsø Kirkes adelige Gravkapel (3die Hefte), nogle i det Hele for Personalhistorien uvæsentlige Optegnelser fra 1727 af en Skoleholder i Aal, samt en desto interessantere Karakteristik af Trondhjems Magistrat og Borgerskab 1708, indgivet af Vicestatholder Joh. Vibe (begge i 9de Hefte) og ledsaget af Personalnotitser af Udgiveren. Bindet slutter med et godt Personalregister. For at give dem, som ikke have havt Anledning til at see dette Tidsskrift, et Begreb om den Masse af Oplysninger om norske Slægter, det indeholder, veed Anm. intet kortere og hensigtsmæssigere Middel, end at aftrykke af Registret blot et enkelt Bogstav, valgt i Blinde med Udelukkelse af de i Skriftet egentlig behandlede Familier, f. Ex. Bogstav C. Herunder findes: Calmeyer, Carbiner, Carlsen (3 Personer), Carstens, Carstensen (3 Pers.) Castberg (10 Pers.) Chesnocopherus, Christensdatter, Christensen (4 Pers.) Christian VI, Christian August, Christian Fredrik, Cicignon (2 Pers.) Classen (2 Pers.), Claussen (2 Pers.), Coccius, Colbjørnssen, (8 Pers.), Cold (4 Pers.), Collett (7 Pers.), Collin (10 Pers.), Cramer.
At controllere Udg. med Hensyn til hans utallige Specialefterretningers Paalidelighed er naturligviis ikke muligt, selv ikke for den, som nøiere end Anm. var inde i det forrige Aarhundredes Personalia her i Landet. Ved Arbeider af denne Natur maa Enhver stole paa Rigtigheden af de opgivne Data, indtil anderledes oplyses; Hr. M. veed, at hans Tidsskrifts væsentligste Værd netop beroer paa Paalideligheden af Detaljerne og en omhyggelig Korrektur. Anm. har ikke ved Skriftets Benyttelse fundet Anledning til Frygt for Mangler i disse Henseender, og det er denne Omstændighed, som i hans Øine mere end opveier den stundom mindre sømmelige Tone, hvori de Mænd, hvis Liv han skriver, eller de Anskuelser, han ikke selv bifalder, ere omtalte. Sidehug til Adelsskab f. Ex. passer neppe i et Tidsskrift, som fortrinligviis indeholder Adelsmænds Levnet og Familieforholde; det skader det tvertimod, forsaavidt man maa befrygte, at selve Familierne paa Grund deraf ville vise sig tilbageholdne ved Meddelelsen af de Oplysninger, Forf. fra dem nødvendigviis maa ønske og behøve, og at de i hans Tidsskrift ere unødige Opinionsytringer, vil han sikkert indrømme.
Den nye Række, der indeholder: Begyndelsen af en hemmelig Brevvexling mellem Kong Frederik VI og General v. Krogh (S. 3–20), Fortegnelse over norske Familier, hvis trængende Efterslægt er adgangsberettiget til Pension i en kjøbenhavnsk Stiftelse, (S. 21–38) samt 2 Breve fra L. Holberg med Indledning (S. 59–72) synes bestemtere, end Slutningen af den første, at tyde hen paa en Forandring i Planen, som Anm. ikke kan bifalde, og derfor med et Par Ord vil henstille til Forf. nærmere Overveielse. I Tidsskriftets første Hefter leverede han i Almindelighed Slægternes Familieforholde og Historie, og knyttede dertil som Hovedsag Meddelelsen af autentiske Aktstykker, Breve, Digte m. m. Mod Slutningen af 1ste Bind derimod, og især her i ste Hefte af 2det har han valgt den modsatte Vei; han leverer Dokumenterne, og til disse som Hovedsag knytter han enkelte, i No. 1 af Heftet endog ubetydelige biografiske Oplysninger eller Personalhistorien lidet vedkommende politiske Notitser. Her troe vi Hr. Forf. er paa en farlig Afvei, som vi af oprigtig Interesse for Sagen ville raade ham fra længere at følge, hvormeget lettere Arbeidet for ham selv end derved maatte blive. Hans vel begyndte Tidsskrift vil derved udarte; man vil ikke der finde hvad man søger, eller dog mindre end man af Omfanget kunde vente. Hine Breve fra Frederik VI oplyse dennes, men ikke Modtagerens, General v. Kroghs, Anskuelser, og dog er det denne sidstes og ikke den dansk-norske Konges Forholde, hvorom vi i et Tidsskrift for norsk Personalhistorie vente Efterretninger. Rigtigere efter Skriftets Bestemmelse havde det været, om Forf. havde med 2den Række paabegyndt Familien Kroghs Historie, og derunder vilde et passende Udvalg af hine Breve været paa sit rette Sted, som Vidnesbyrd nemlig om den Tillid, Kongen viste Familiens mærkeligste Mand. Som de nu staae høre de nærmere hjemme i et Magazin for den norske og danske Rigshistorie. – Det andet Stykke i dette Hefte derimod, “Fortegnelse over norske Familier, hvis trængende Efterslægt er berettiget til Pension i en kjøbenhavnsk Stiftelse,“ forsvarer, skjønt hovedsagelig kun et Optryk af allerede trykt Skrift, sin Plads, fordi Kjendskabet til denne Forenings Medlemmer er af væsentlig Interesse for mange Familier her i Landet. Vore Tidender have vel allerede gjort opmærksom herpaa, men det vil dog ikke skade at gjentage, at samtlige i Norge bosatte Interessenters Navne her ere opregnede, og at disses Efterkommere have Adgang til Livrente i Kjøbenhavn. Det sidste Stykke, et Par fra Indholdens Side uvæsentlige Breve fra L. Holberg, faaer sit Værd fra de temmelig udførlige biografiske Oplysninger, som ledsage den. Men – jeg gjentager det – disse skulde været Hovedsagen, Brevene en Bisag, som de virkelig ere. Opstilles dette ikke som Princip, da er Læseren ikke berettiget til at fordre Alt hvad Forf. veed angaaende den Mand, om hvem eller fra hvem han meddeler Aktstykker, og at hans Tidsskrift derved vil tabe i Værd, er uimodsigeligt. – Og hermed være Hr. Moes norske Personalhistorie paa det Bedste anbefalet til en større Afsætning, end den med 5te Hefte trykte Fortegnelse over Subskribenterne synes at antyde, hidtil er falden i dets Lod.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |