Baron von Münchhausens vidunderlige historier og eventyr/8
En dag stod jeg i fare for at omkomme i Middelhavet. Jeg badet nemlig en skjøn sommereftermiddag ikke langt fra Marseille, da jeg saa en svær fisk komme svømmende mot mig med aapent gap. Der var ingen tid til redning og ikke mulighet for at undkomme. Jeg trykket mig derfor sammen og gjorde mig saa liten som mulig, trak benene op under mig og klemte armene ind til kroppen; i denne stilling gled jeg ned gjennem uhyrets hals. Jeg befandt mig i fuldstændig mørke, men varmen i maven føltes ganske behagelig. Det lot til at mit ophold i maven syntes at trykke dyret, og den vilde utvilsomt gjerne bli mig kvit; forat gjøre den det saa ubehaglig som mulig begyndte jeg at gaa og springe og at drive alslags spektakler i mit fængsel. Skotsk-dansen lot det til at den syntes var værst; den stønnet jammerlig og hævet sig undertiden med halve kroppen lodret op av vandet. I et saadant anfald fik man øie paa den fra et italiensk skib, den blev harpunert og inden et par minutter var den trukket ombord. Saasnart de hadde den indenbords, hørte jeg mandskapet samraa sig om paa hvilken maate de bedst skulde skjære den op for at de skulde faa mest mulig fett av den. Da jeg forstod italiensk blev jeg forfærdelig angst for at de skulde skjære mig istykker sammen med dyret. For at beskytte mig mot knivene stillet jeg mig i midten av maven hvor tolv mand i det mindste hadde kunnet faa plads, for jeg tænkte mig at de vilde ta fat paa de yderste dele først. Men jeg blev straks beroliget, ti de begyndte med at aapne buken. Saasnart jeg skimtet et lysskjær skrek jeg av alle livets kræfter, hvor glad jeg var over at gjøre herrernes bekjendtskap og over at bli befridd fra en stilling, hvor jeg snart vilde ha blit kvalt.
Det er ikke mulig at beskrive den bestyrtelse som malte sig paa mandskapets ansigter, da de hørte en stemme trænge sig frem fra fiskens buk; deres forbauselse blev dog endnu større, da de saa en fuldstændig nøken mand komme krypende ut. Kort sagt, mine herrer, jeg fortalte min oplevelse ganske som jeg har fortalt den nu, og sjøfolkene holdt paa at le sig næsten ihjel av den.
Efterat jeg hadde nydt nogen forfriskninger sprang jeg i vandet for at vaske mig ren og svømmet til stranden hvor jeg fandt klærne paa det selv samme sted, hvor jeg hadde lagt dem. Efter min beregning hadde jeg vætet omkring tre timer i maven paa bæstet.