Beretning om Fante- eller Landstrygerfolket i Norge/Anhang II

Anhang II.
Ordfortegnelse til det imellem svenske (vestgøthiske) Handelskarle

brugelige hemmelige Sprog (knallare-språk,

monsing[1].

Baimel, Hjem; hjemme.

balt, Dag; ibalt, idag.

barel, Aar.

balla, Nat.

beanins, ni

beatins, ti.

beatrins, tre.

beksasins, sex.

billing, Skilling (sml. Fantespr. billing, lidet Stykke.).

birafins, fire (se ovafins).

blakke, Buxe.

bleide, Tolvskilling.

blie, Skjorte.

boia, drikke (Fransk valte).

bolkel, Folk.

buaduns, du.

buflar, Plur., Penge (sml. Dph. povling, Dritling, liden Mynt).

byvaduns, syv.

byvatuns, Tøi (se piël).

ekel, jeg.

floing, Vand.

gjöl, Lensmand.

glisk, god (se noas).

gran, slet; grunnas, se nas.

gums, Told; gumsa, fortolde; gumsa-häkk, Toldbod.

habēra, have; ekel habērer. jeg har (Latin habere).

häkk, Hus, Herberge; By; häkka sig, lægge sig til Hvile, sove.

hår, min.

håt, vakker.

iborgons, igaar.

imatin, Time.

kassat, gammel (sml. „kasseret“).

kax, to (Kvænsk kaksi).

kjakka, kjøbe.

klyppa, spise.

krok, Moder, Kjærring.

kröle, Pige.

lis, Kjød (Kvænsk liha).

luns, Gut.

mēs, Mand (Kvænsk mies).

monsa, tale; monsing, de vestgøthiske Handelskarles hemmelige Sprog.

nabis, ikke (norsk og svensk Fantespr. naben, noben, Dph. nobes, nei).

nasa, sælge, handle; nas ell nasare, Handelskarl, især vestgøihisk omreisende Handelskarl; grunnas (se grun), omreisende Handelskarl fra Smaaland, Smaalænding.

noas, d. s. s. glisk.

olabons, Bord.

Orvelt, Norge.

ovafins, d. s. s. birafins.

pan, Brød (Lat. panis).

piël, d. s. s. byvatuns.

pikkus, Tyv (se repus).

pimma, Melk (Kvænsk piimä, tyk Melk).

pirk, Hue (Fantespr. pirka).

primer, Præst; prima, læse (Fantespr. primar).

probis, Kniv.

pudder, Smør.

repus, d. s. s. pikkus; repa, stjæle.

rita, skrive (Sv. rita, ridse).

sanga, Kirke (Dph. sjangert).

skene, Alen.

skubba, gaa (Dph. skoie; tydsk Rotv. scuf dich, pak dig, gaa bort. P. 2, 14).

skuv, fint Tøi, Silke.

slett, aatte.

sletter, Daler.

snurva, Hundrede.

stulpa, d. s. s. skubba.

stål, Penge.

tove, Tusinde (Kvænsk tuhas, tuhat).

trille, Kjærre, „Trille.“

tuve, Hat.

umtifen, femti.

Unkasvallet, Sverige.

vise, Pas (af at vise frem eller at visere).

yx, en (Kvænsk yksi).

ytel, megen, stor.

ånamons, Maaned.

örkel, Fader.


  1. Om dette fattige Sprog se S. 172 og 266. Ordfortegnelsen gjør opmærksom paa nogle Ord, der ere laante andensteds fra; de fleste ere imidlertid enten rent opdigtede, f. Ex. balt, barel, batla, eller ved Tilsætninger og Fordreielser dannede af de tilsvarende svenske, f. Ex. beanins, beatins, beatrins, maaske ogsaa olabons, ovatins o. fl.