Bibelen (1891)/Johannes's første almindelige Brev
Johannes forkynder Jesus som Livsens Ord for de Troende, forat de skulle have Samfund med ham, 1-4. Det kunne de ikke have, uden naar de vandre i Lyset og bekjende sine Synder, fra hvilde de renses ved Christi Blod, 5-10.
HVAD der var fra Begyndelse, hvad vi have hørt, hvad vi have seet med vore Øine, hvad vi have beskuet og vore Hænder følt paa, nemlig om Livsens Ord.
2 og Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde eder Livet, det evige, som var hos Faderen og er blevet aabenbaret for os, —
3 hvad vi have seet og hørt, forkynde vi eder, forat ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Christus.
4 Og dette skrive vi eder til, forat eders Glæde maa vorde fuldkommen.
5 Og dette er det Budskab, vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der aldeles intet Mørke i ham.
6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og gjøre ikke Sandheden.
7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
8 Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og Sanhedens er ikke i os.
9 Dersom vi bekjende vore Syndre, er han trofast og retfærdig, saa han forlader os Synderne og renser os for al Uretfærdighed.
10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
Jesus Christus er Synderes Talsmand, 1. 2. De Troende holde Guds Bud, vandre efter Christi Eksempel og elske sin Næste, 3-11. De formanes til ikke at elske Verden, 12-17. De skulle vogte sig for Antichrister og følge Aandens Kald, 18-27, blive i Christus og øve Retfærdighed, 28. 29.
MINE Børn! Dette skriver jeg eder til, forat I ikke skulle synde; og dersom Nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Christus, den Retfærdige,
2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke for vore alene, men ogsaa for hele Verdens.
3 Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
4 Hvo der siger: Jeg kjender ham, og ikke holder hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke.
5 Men hvo der holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.
6 Hvo der siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.
7 Brødre! Jeg skriver eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Detgamle Bud er det Ord, I have hørt fra Begyndelsen.
8 Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.
9 Hvo der siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket.
10 Hvo der elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ikke Anstød i ham.
11 Men hvo der hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket og ved ikke, hvor han gaar, fordi Mørket har forblindet hans Øine.
12 Jeg skriver til eder, min Børn, thi eders Synder ere eder forladte for hans Navns Skyld;
13 jeg skriver til eder, I Fædre, thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af; jeg skriver til eder, I Unge, thi I have overvundet den Onde. Jeg skrev til eder, min Børn, thi I have kjendt Faderen;
14 jeg skrev til eder, I Fædre, thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af; jeg skrev til eder, I Unge, thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den Onde.
15 Elsker ikke Verden, ei heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.
17 Og Verden forgaar, og dens Lyst; men hvo der gjør Guds Vilje, bliver til evig Tid.
18 Mine Børn! Det er den sidste Time; og som I have hørt, at Antichristen[1] kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne, hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time.
19 De ere udgagne fra os, men de vare ikke af os: thi dersom de havde været af os, da vare de vel blevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at ikke Alle ere af os. 20 Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt.
21 Jeg skrev ikke til eder, fordi I ikke vide Sandheden, men fordi I vide den og vide, at ingen Løgn er af Sandheden.
22 Hvo er Løgneren, uden den, som negter, at Jesus er Christus? Dette er Antichristen, han, som negter Faderen og Sønnen.
23 Hver den, som negter Sønnen, har ei heller Faderen. Den, som bekjender Sønnen, har ogsaa Faderen.
24 Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.
25 Og dette er den Forjættelse, han har tilsagt os, det evige Liv.
26 Dette har jeg skrevet eder til om dem, som forføre eder.
27 Og den Salvelse, I have annammet af ham, bliver i eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære eder; men ligesom den samme Salvelse lærer eder Alt og er sand og ingenlunde Løgn, saa bliver i ham, ligesom den har lært eder!
28 Og nu, mine Børn, bliver i ham, forat vi, naar han aabenbares, kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskjæmmede af ham i hans Tilkommelse!
29 Dersom I vide, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.
De Troende have et saligt Haab; derfor rense de sig og gjøre ikke Synd; thi den, som gjør Synd og ikke elsker sin Næst, er af Djævelen, 1-10. De skulle elske hverandre, endskjønt Verden hader dem; thi den, som hader sin Næste, er en Manddraber, og Kjærlighed er Guds Børns Kjendetegn, 11-24.
SER, hvor stor en Kjærlighed Faderen har bevist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden ikke os, fordi den ikke kjender ham.
2 I Elskelige! Nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er.
3 Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
4 Hver den, som gjør Synd, begaar og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
5 Og I vide, at han er aabenbaret for at borttage vore Synder, og der er ikke Synd i ham.
6 Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke seet ham, ei heller kjendt ham.
7 Mine Børn! Ingen forføre eder! Hvo der gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
8 Hvo der gjør Synd, er af Djævelen; thi Djævelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Søn aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger.
9 Hver den, som er født af Gud, gjør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
10 Derved ere Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, ei heller den, som ikke elsker sin Broder.
11 Thi dette er det Budskab, I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
12 ikke som Ka’in var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
13 Forundrer eder ikke, mine Brødre, om Verden hader eder!
14 Vi vide, at vi ere gangne over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker sin Broder, bliver i Døden.
15 Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber, og I vide, at ingen Manddraber har det evige Liv blivende i sig.
16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han har sat sit Liv til for os. Ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham?
18 Mine Børn! Lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed!
19 Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunn vi still vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn;
20 thi om Hjertet fordømmer os, er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting.
21 I Elskelige! Dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud.
22 og hvad vi bede om, det faa vi af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham.
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle tro paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre, som han bød os.
24 Og den, som holder hans Bud, bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han har givet os.
De skulle prøve Aanderne, om de ere af Gud, 1-3, De Troende ere af Gud og ikke af Verden, 4-6. De skulle elske hverandre, som Gud har elsket dem og blive i Kjærlighed til Gud og Brødrene, 7-21.
I Elskelige! Tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud! THi mange falske Profeter ere udgangne i Verden.
2 Derpaa kjende I Guds Aand: Hver Aand, som bekjender Jesus Christus at være kommen i Kjødet, er af Gud.
3 Og hver Aand, som ikke bekjender Jesus Christus at være kommen i Kjødet, er ikke af Gud; og dette er Antichristens Aand, om hvilken I have hørt, at den kommer og den er allerede nu i Verden.
4 Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem; thi den, som er i eder, er større end den, der er i Verden.
5 De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
6 Vi ere af Gud; hvo der kjender Gud, hører os; hvo der ikke er af Gud, hører os ikke; derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
7 I Elskelige! Lader os elske hverandre! Thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud.
8 Hvo der ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed.
9 Deri er Guds Kjærlighed til os aabenbart, at Gud har sendt sin Søn, den Eenbaarne, til Verden, forat vi skulle leve ved ham.
10 Deri bestaar kjærligheden, ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
11 I Elskelige! Har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
12 Ingen har nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os.
13 Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand.
14 Og vi have seet og vidne, at Faderen har udsendt Sønnen til at være Verdens Frelser.
15 Hvo der bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.
16 Og vi have erkjendt og troet den Kjærlighed, som Gud har til os. Gud er Kjærlighed, og hvo der bliver i Kjærlighed, og hvo der bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham.
17 Deri er Kjærligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag; thi ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
18 Frygter ikke i Kjærligheden, men den fuldkomne Kjærlighed driver Frygten ud, thi Frygten har Pine; men hvo der frygter, er ikke fuldkommet i Kjærligheden.
19 Lader os elske ham! Thi han har elsket os først.
20 Dersom Nogen siger: Jeg elsker Gud, og han hader sin Broder, da er han en Løgner; thi hvo der ikke elsker sin Broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet?
21 Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.
Den, som elsker Gud, elsker Guds Børn, holder Guds Bud, overvinder Verden ved Troen paa Guds Søn, 1-6. Guds Vidnesbyrd om Sønnen bør annammes, 7-12. Dette skriver Johannes for at opvække de Troende til Standhaftighed i Troen og til Bøn, 13-17. Den, som er født af Gud, synder ikke: Christus har givet os et andet Sind; ved ha, som er Eet med den sande Gud, bør man blive og fly Afguder, 18-21.
HVER den, som tror, at Jesus er Christus, er født af Gud og hver den, som elsker Faderen, elsker og den, som er født af ham.
2 Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud.
3 Thi dette er Kjærligheden til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svære.
4 Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden, og vor Tro er den Seier, som har overvundet Verden.
5 Hvo er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Søn?
6 Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Christus, ikke med Vandet alene, men med Vandet og Blodet; og Aanden er den, som vidner, efterdi Aanden er Sandheden.
7 Thi de ere tre, som vidne [i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig-Aand, og disse Tre ere Eet;
8 og de ere tre, som vidne paa Jorden][2]: Aanden og Vandet og Blodet, og disse Tre udgjøre Eet.
9 Dersom vi antage Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Vidnesbyrd større; thi dette er Guds Vidnesbyrd, som han har vidnet om sin Søn.
10 Hvo der tror paa Guds Søn, har dette Vidnesbyrd i sig slev; hvo der ikke tror Gud, har gjort ham til en Løgner, fordi han ikke har troet paa det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn.
11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har giver os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn.
12 Hvo der har Sønnen, har Livet; hvo der ikke har Guds Søn, har ikke Livet.
13 Dette har jeg skrevet til eder, I, som tro paa Guds Søns Navn, forat I skulle vide, at I have det evige Liv, og forat I skulle tro paa Guds Søns Navn.
14 Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at, dersom vi bede om Noget efter hans Vilje, hører han os.
15 Og dersom vi vide, at han hører os i, hvad vi bede, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
16 Dersom Nogen ser sin Broder begaa en Synd, som ikke er til Døden, da skal han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden; om den siger jeg ikke, at han skal bede for den.
17 Al Uretfærdighed er Synd, og der er Synd, som ikke er til Døden.
18 Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men den, som er født af Gud, bevarer sig selv, og den Onde rører ham ikke.
19 Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det Onde.
20 Men vi vide, at Guds Søn er kommen og har givet os Forstand til at kjende den Sande, og vi ere i den Sande, i hans Søn Jesus Christus; denne er den sande Gud og det evige Liv.
21 Mine Børn! Vogter eder for Afguderne! Amen.