Bibelen (1891)/Paulus's Brev til Filemon
←Paulus's Brev til Titus | Paulus's Brev til Filemon av |
Paulus's Brev til Hebræerne→ |
[ 1192 ] Paulus ønsker Filemon Naade, takker Gud og beder for ham, 1-6, berømmer hans Kjærlighed, formaner ham til igjen at modtage den, fortløbne og omvendte Træl Onesimus, 7-20, Paulus er forsikret om hans Lydighed, haaber snart at komme til ham, beder at hilse, ønsker ham Naade, 21-25.
PAULUS, Christi Jesu Bundne, og Broderen Timoteus til Filemon, den Elskelige og vor Medarbeider,
2 og til Appia, den Elskelige, og Archippus, vor Medstrider, og til Menigheden i dit Hus:
3 Naade være med eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesus Christus!
4 Jeg takker altid min Gud, idet jeg erindrer dig i mine Bønner,
5 efterdi jeg hører om din Kjærlighed og din Troskab mod den Herre Jesus og mod alle de Hellige, —
6 at din Delagtighed i Troen maa ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i eder, blive virksom for Christus Jesus.
7 Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges
[ 1193 ]Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!
8 Derfor, endskjønt jeg i Christus har stor Frimodighed til at befale dig det, som er tilbørligt,
9 saa formaner jeg dig dog heller for Kjærlighedens Skyld, jeg, der er en Saadan, som den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
10 Jeg formaner dig andgaaende min Søn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
11 som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage;
12 annam du ham, mit eget Hjerte,
13 hvem jeg vilde beholdt hos mig, forat han i det Sted skulde tjent mig i mine Lænker for Evangeliets Skyld,
14 men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, forat din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Vilje.
15 Thi maaske er han derfor bleven skilt fra dig en liden Tid, forat du maatte have ham evindelig igjen,
16 ikke fremdeles som en Træl, men Mere end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
17 Dersom du da anser mig for din Meddelagtige, saa annam ham som mig!
18 Men har han gjort dig nogen Uret, eller er han dig Noget skyldig, da før mig det i Regning!
19 Jeg, Paulus, ahr skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, — forat jeg ikke skal sige dig, at du skylder mig endog dig selv.
20 Ja, Broder! Lad mig have Glæde af dig i Herren! Vederkvæg mit Hjerte i Herren!
21 I Tillig til din Lydighed har jeg skrevet til dig, da jeg ved, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.
22 Men bered mig tillige Herberge! Thi jeg haaber, at jeg ved eders Bønner skal blive skjenket eder.
23 Epafras, min Medfange i Christus Jesus,
24 Markus, Aristarchus, Demas, Lukas, mine Medarbeidere, hilse dig.
25 Vor Herres Jesu Christi Naade være med eders Aand! Amen.