Wikikilden

Biskop Jens Nilssøns liv og virksomhed 1538–1600/2

< Biskop Jens Nilssøns liv og virksomhed 1538–1600
◄  I.
III.  ►
II.

Jens Nilssøn var født i Oslo 1538; kun aaret, ikke dagen, kjendes. Faderen, Nils Jørgenssøn, var født dansk, men synes at have været bosat i Oslo og var gift med en kvinde af norsk herkomst, Hilleborg Jonsdatter. Der er i forskjellige skrifter tillagt Jens Nilssøn familienavne som Hack eller Sass;[1] men disse nævnes ikke i samtidige skrifter og synes at bero paa en misforstaaelse. Derimod siger han selv, at faderen kaldtes „Frendesonius“, hvilket maaske kan opfattes som et familienavn. Foruden Jens havde dette ægtepar mindst to andre børn, Povel og Margrete, af hvilke Povel (senest i 1575) blev sogneprest til Sande ved Drammen,[2] medens Margrete ægtede

havde adgang, kan det ikke regnes for en overflødig gjerning at skrive en ny levnetsbeskrivelse, der som en indledning kan ledsage nærværende udgave af den gamle biskops visitatsbøger. Men dette lader sig ikke gjøre uden tillige at rette en udtalelse af erkjendtlighed til min forgjænger, der ved sit arbeide paa mange maader har lettet mit. sognepresten til Trykstad, hr. Sivord Pederssøn og døde 27 Marts 1584.[3] Om de dertil endnu have havt flere andre børn, vides ikke.

Faderen, Nils Jørgenssøn, døde allerede 28 Februar 1549, da Jens Nilssøn endnu kun var 11 aar gammel. I det følgende aar, 1550, reiste moderen med ham tilsøs til Danmark, hvor hun først satte ham i Kjøbenhavns, senere i Roskilde skole. Den første af disse skoler styredes dengang af magister Jens Kristjernssøn, der rimeligvis umiddelbart havde efterfulgt magister

forholdsvis længe paa Sande prestegaard, f. ex. 1576 fra 12–15 Marts, og at han, efter hvad der oplyses i fortalen til Elegidion, i August 1581 havde sat flere andre stevne der, Rasmus Hjort, Halvard Gunnarssøn og Claus Berg. – Bent Anderssøn Haard, hr. Povel Nilssøns svigerfader, var ifølge Diplomatarium Norvegicum, III, no. 1165 og I, no. 1111, allerede 3 Juli og 27 November 1548 lagmand paa Oplandene, i hvilken stilling han ved begge leiligheder tillige med flere andre var nærværende i Oslo og deltog i udstedelsen af Vidnesbyrd og domme. Han fik imidlertid først 11 Juli (?) 1549 kongens udnævnelse. Norske rigsregistranter, I, s. 117. 10 November 1550 har han paa Hamar raadstue udfærdiget en dom. Dipl. Norv., III, no. 1169. 16 Januar 1651 og 22 (23 ?) Januar 1554 var han tilstede i Oslo ved afsigelsen af domme. Dipl. Norv., IX, no. 770 og 774. 5 Marts 1553 var han paa Hof i Thoten og udstedte der et vidnesbyrd. Dipl. Norv. X, no. 742. – Jens Müller (Forsøg til en beskrivelse over Jarlsbergs provsti, s. 77) kalder hr. Povel Nilssøn magister og siger, at han var provst over Bragernæs provsti: „Hans mange Latinske Provste-Breve fandtes paa Sande Præstegaard længe, men nu ere de forlorne. Han blev en ældgammel Mand, og var blind nogle Aar, førend han døde, dog prædikede han selv.“ Efter denne kilde var Povel Nilssøn gift med sin formands enke og havde i 24 aar sin søn, hr. Nils Povelssøn, til kapellan. Da denne døde, kom hr. Mogens Larssøn til ham som kapellan. Han blev gift med hr. Povels datterdatter og blev hans eftermand, da hr. Povel døde i 1623. I 1630 døde hr. Mogens og alle hans syv børn i pesten. Jon Anderssøn, da denne i 1549 fra at være skolemester i Kjøbenhavn blev forflyttet til Oslo skole som læsemester eller lector theologiæ[4]. I Roskilde skole, der fra en noget tidligere tid omtales som vera eruditionis officina, var maaske fremdeles meget anseet; i begyndelsen af det 17de aarhundrede omtales den saaledes fremdeles med stor berømmelse.[5] Dog kan det nok være, at en del af den ros, hvormed der saaledes ødsledes ved omtalen af denne skole, ikke maa tages aldeles efter ordene og heller ikke har været ment ganske bogstavelig. Da Jens Nilssøn gik i Roskilde skole, var magister Johannes Blaccius dens rektor, men han var allerede i 1550 reist bort fra Danmark og opholdt sig bl. a. i Paris; han kom neppe nogensinde tilbage og døde i Rom 1555. Maaske er skolen under den egentlige rektors fravær bleven bestyret af mag. Franciscus Andreæ, der senere fik embedet.[6] Det er vel muligt, at det netop er denne mangel af en rektor, der har været aarsag til, at Jens Nilssøn saa hurtig blev tagen ud af skolen og sendt hjem. Thi hele dette ophold i faderens fødeland blev ikke af længere varighed, og allerede i 1551 kom Jens Nilssøn tilbage til Oslo, hvor han nu i nogle aar fortsatte sine studier paa den derværende skole. Dennes rektor var paa den tid Laurits Haraldssøn;[7] men rimeligvis har allerede den gang Rasmus Hjort eller Erasmus Cervinus, som han kaldtes med sit latiniserede navn, været ansat ved skolen.[8] For anden gang blev Jens Nilssøn, som da var 16 aar gammel, i 1554 sendt til Danmark, hvor han derefter i to aar gik paa skolen (schola trivialis) i Kjøbenhavn. Han er altsaa bleven sat ind i denne skole, da den paa ny aabnedes efter i 1553–54 at have været lukket paa grund af den i Kjøbenhavn herskende pest,[9] og er saa bleven student i 1556; derefter har han rimeligvis i nogen tid opholdt sig ved Kjøbenhavns universitet og der drevet sine studier, maaske ligetil 1558.[10] I dette aar var han atter hjemme i Oslo og blev der hører ved stedets skole, hvor nu Rasmus Hjort var rektor. Forholdet mellem ham og den unge hører var, efter hvad derom vides, et aldeles udmærket. Som den ældre og overordnede synes Rasmus Hjort at have taget sig meget af Jens Nilssøn, der paa sin side viste sig erkjendtlig, og der udviklede sig mellem dem et varmt venskabsforhold, der senere stod sin prøve gjennem mange aar. Efter Jens Nilssøns dom skal Rasmus Hjort have været en meget dygtig rektor.[11] Jens Nilssøn blev ikke længe i denne stilling. Allerede 1559 forlod han nemlig Oslo og drog for tredie gang til Kjøbenhavn, hvor han nu fortsatte sine studier ved universitetet.[12] Dette ophold blev af længere varighed, og overhovedet maa disse aar, i hvilke han boede i Kjøbenhavn, betragtes som hans bedste og egentlige studietid, den, hvori han især uddannede sig for sin fremtidige virksomhed og lagde den endelige grundvold for sin lærdom. Ved siden deraf havde han nu tillige leilighed til at stifte bekjendtskab med mange, saavel inden professorernes, som inden studenternes kreds. Netop i det samme aar, da Jens Nilssøn drog til Kjøbenhavn, i 1559, kom ogsaa Tyge Brahe til universitetet, hvor han studerede i nogle aar, indtil sin afreise fra Danmark 14de Februar 1562.[13] Den venskabelige forbindelse, der

frem ved hans besøg i Danmark 1606, da han blev examineret om sit forhold og derunder bl. a. omtalte sin skolegang. Efter hvad der hidtil er offentliggjort, synes der ikke at være meget stærke grunde, som tale for dette slægtskab. senere bestod mellem disse mænd, og som vedvarede, lige til Tyge Brahe for stedse forlod sit fædreland, maa altsaa være grundlagt netop i disse aar, da de begge havde anledning til at blive kjendte med hinanden under sit ophold ved universitetet. Ligesom Jens Nilssøn senere vekslede breve med Tyge Brahe, har han ogsaa staaet i lignende forbindelse med andre anseede mænd i Danmark, Povel Madssøn, Peder Vinstrup og Rasmus Glad, som paa denne tid vare lærere ved Kjøbenhavns universitet, og med hvem han saaledes ogsaa netop nu maa have stiftet bekjendtskab.

Medens Jens Nilssøn opholdt sig ved universitetet, fik han, til understøttelse ved sine studier, i April 1561 et vikariat ved Oslo Mariakirke, paa den betingelse, at naar han ikke studerede ved noget universitet, saa skulde han bo ved domkirken i Oslo og have alle de samme forpligtelser, som andre residerende vikarier.[14] Inden endnu et aar var hengaaet, efter at han havde faaet denne understøttelse, havde han taget graden som baccalaureus. Den 12te Februar 1562 underkastede han sig i Kjøbenhavn den dertil hørende private examen, og den 17de den offentlige; den 20de disputerede han privat og den 21de offentlig, hvorefter han den 26de promoveredes til baccalaureus. Universitetets rektor var den gang den paa sin tid meget bekjendte forfatter Erasmus Lætus (Rasmus Glad),[15] som imidlertid kort efter maatte træde tilbage, inden endnu tiden for hans rektorat var udløben.

  1. ↑ I Krafts og Nyerups literaturlexikon, I. s. 215 opføres Jens Nilssøn under familienavnet Hack, der ogsaa findes omtalt i Giessings jubellærere, II, 1, B. 89 og II, 2, s. 320. Om navnet Sass kan henvises til Kgl. norske videnskabers selskabs skr. i det 19de aarh., IV, s. 183, note 1. – Giessing har i sit ovenfor anførte skrift søgt at knytte Jens Nilssøn til familien Hack, idet han paaberaaber sig Wielands Nye tidender om lærde og curieuse sager, samlede udi aaret 1726, s. 681 flg. og 689–700, hvor der meddeles forskjellige opgaver om denne slægt. Men der foreligger intet, som kan berettige til at opstille nogen saadan tilknytning, og denne er, ligesom den hele paastand om Jens Nilssøns forbindelse med familien Hack, aldeles greben ud af luften. Smlgn. Illustreret Nyhedsblad for 1860, no. 4, hvor Coucheron beskrivelse af Jens Nilssøns levnet er anmeldt af h. h. (H. J. Huitfeldt). I denne anmeldelse er det navnlig fremholdt, at kilden til den hele beretning om Jens Nilssøns forbindelse med familien Hack er den ukritiske justitsraad Hammer, der ikke har havt nogen hjemmel for den paastand, han saaledes har set ud i verden, men som alligevel i nogen tid havde en vis kurs og først i det 19de aarhundrede er henvist der, hvor den hører hjemme.
  2. ↑ Hr. Povel Nilssøn var allerede 1575 (smlgn. nedenfor, s. 83, note 3) sogneprest til Sande. I Elegidion in obitum filiolæ suæ Catharinæ (1581) omtaler Jens Nilssøn ham paa en maade, der viser, at de have været brødre; smlgn. de i det følgende meddelte uddrag af det nævnte digt. Hr. Povel var, efter hvad der meddeles nedenfor, s. 96, gift med en Kirstin, og det maa altsaa være denne broder, til hvem der sigtes s. 56, hvor Jens Nilssøn nævner sin broders hustru Kirstine, Bent Haards datter, om hvem han fortæller, at hun eiede den ene af de to gaarde Bønsnæs i Hole paa Ringerike. Naar man ved, at Jens Nilssøn og Povel Nilssøn vare brødre, bliver det forklarligt, at den førstnævnte en enkelt gang paa sine visitatsreiser har opboldt sig forholdsvis længe paa Sande prestegaard, f. ex. 1576 fra 12–15 Marts, og at han, efter hvad der oplyses i fortalen til Elegidion, i August 1581 havde sat flere andre stevne der, Rasmus Hjort, Halvard Gunnarssøn og Claus Berg. – Bent Anderssøn Haard, hr. Povel Nilssøns svigerfader, var ifølge Diplomatarium Norvegicum, III, no. 1165 og I, no. 1111, allerede 3 Juli og 27 November 1548 lagmand paa Oplandene, i hvilken stilling han ved begge leiligheder tillige med flere andre var nærværende i Oslo og deltog i udstedelsen af Vidnesbyrd og domme. Han fik imidlertid først 11 Juli (?) 1549 kongens udnævnelse. Norske rigsregistranter, I, s. 117. 10 November 1550 har han paa Hamar raadstue udfærdiget en dom. Dipl. Norv., III, no. 1169. 16 Januar 1651 og 22 (23 ?) Januar 1554 var han tilstede i Oslo ved afsigelsen af domme. Dipl. Norv., IX, no. 770 og 774. 5 Marts 1553 var han paa Hof i Thoten og udstedte der et vidnesbyrd. Dipl. Norv. X, no. 742. – Jens Müller (Forsøg til en beskrivelse over Jarlsbergs provsti, s. 77) kalder hr. Povel Nilssøn magister og siger, at han var provst over Bragernæs provsti: „Hans mange Latinske Provste-Breve fandtes paa Sande Præstegaard længe, men nu ere de forlorne. Han blev en ældgammel Mand, og var blind nogle Aar, førend han døde, dog prædikede han selv.“ Efter denne kilde var Povel Nilssøn gift med sin formands enke og havde i 24 aar sin søn, hr. Nils Povelssøn, til kapellan. Da denne døde, kom hr. Mogens Larssøn til ham som kapellan. Han blev gift med hr. Povels datterdatter og blev hans eftermand, da hr. Povel døde i 1623. I 1630 døde hr. Mogens og alle hans syv børn i pesten.
  3. ↑ Smlgn. nedenfor, s. 43. Ifølge B. Svendsens haandskrevne efterretninger om geistligheden i Kristiania stift, II, 1, s. 586 skal hr. Sivord Pederssøn være kommen til Trykstad i 1578 og have været sogneprest der lige til 1619, da han afstod kaldet til sin kapellan, Peder Povelssøn. Et vidnesbyrd fra ham, dat. Trykstad 7 April 1580, er trykt i Kgl. norske vidensk. selsk.s skr. i 19 aarh., IV, s. 204 flg. Ægteparret havde en datter, Rønnoug Sivordsdatter, som 14 Januar 1588 blev gift med sognepresten i Nannestad, hr. Laurits Frantssøn. Smlgn. nedenfor, s. 53. Et af deres børn, en pige, der var født 26 August 1594 og blev opkaldt efter biskopens moder, sin egen mormoders moder, Hilleborg, blev døbt 23 September s. a., hvorved Jens Nilssøn selv stod fadder til den lille. Smlgn. nedenfor, s. 68 og 328. Om den formodning, der er opstillet, om at Jens Nilssøn endnu skulde havt en anden broder, Laurits, kan henvises til s. XVI, note 1.
  4. ↑ Dr. Holger Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, I, s. 675 flg.
  5. ↑ Ny kirkehistoriske samlinger, IV, 318, og tredie række, III, 266 og 285.
  6. ↑ Dr. S. N. I. Bloch, Bidrag til Roskilde domskoles historie, I, s. 37.
  7. ↑ Norske rigsregistranter, I, s. 173.
  8. ↑ I fortalen til sit latinske digt Elegidion in obitum filiolæ suæ Catharinæ (1581) dedicerer Jens Nilssøn dette til Dn. Erasmo Cervino … suo præceptori, amico ac affini, summa semper observantia colendo. Der er ingen anden tid, paa hvilken Rasmus Hjort kan have været Jens Nilssøns præceptor end netop i aarene 1551–1554.
  9. ↑ Dr. Holger Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, I, s. 675 flg.
  10. ↑ Efterat Jens Kristjernssøn formodentlig allerede i 1557 havde forladt Kjøbenhavns skole, fik denne 1558 en ny rektor i magister Anders Pederssøn Kjøge (Andreas Petrejus Coagius), som derefter forestod den indtil 1564. Dr. Holger Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, II, s. 708. I hans tid var der en anden bekjendt Nordmand, der besøgte Kjøbenhavns schola trivialis, nemlig den senere Jesuit Laurits Nilssøn (Laurentius Nicolai), som almindelig gaar under navnet Klosterlasse (Closterlassius). Efter en i 1606 nedskreven beretning (Ny kirkehistoriske samlinger, V, s. 222) skulde han ante annos 5O have gaaet i denne skole sub præceptore Andrea Petrejo. Er dette at tage efter ordene, kan Klosterlasse først være kommen ind paa skolen, efterat Jens Nilssøn havde forladt den; men det er dog ogsaa i dette tilfælde muligt, at de til samme tid kunne have opholdt sig i Kjøbenhavn. Klosterlasse var født 1538 – altsaa samme aar som Jens Nilssøn – ikke, som det almindelig heder efter den gjængse beretning, i Tønsberg, men i Oslo. 1562 skal han være bleven viet til prest, hvad der dog kan være noget tvivlsomt, og i det følgende aar i Löwen optagen i Jesuiterordenen. Efter at have flakket om i forskjellige af Europas lande, kom han 1576 til Sverige som katholsk missionær og blev der til 1580; derpaa fulgte nye omflakninger med længere ophold i Olmütz, Prag og Braunsberg, indtil han i 1606 dukkede op i Danmark, hvorfra han, som det hed sig, i private anliggender søgte om at maatte komme til Norge. Men dette negtedes, og han blev sendt over til Tyskland. Han døde i Vilna 5 Mai 1622. Dr. H. Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, III, s. 170 flg. E. Pontoppidan, Annales ecclesiæ Danicæ, III, s. 557 flg. Augustin Theiner, Schweden und seine stellung zum heiligen stuhl, paa flere steder. Jens Worm, Lexicon over danske, norske og isl. lærde mænd, II, s. 118 flg. Smlgn. en afhandling, Norske apostater (af Fr. Bætzmann) i Illustreret Nyhedsblad for 1865, no. 43, 45 og 46, og den lille „Kort beskrivelse over Tønsberg“ (et uden forfatterens samtykke foranstaltet optryk af L. Daaes artikler i „Morgenbladet“ til Tønsbergs tusindaarsfest 23 Juni 1871), hvor det s. 31 i en note oplyses, at nuværende rektor ved Tromsø skole A. B. Eriksen „er af flere grunde kommen til den ret interessante slutning, at Klosterlasse maa have været en broder af den bekjendte Oslobisp, mag. Jens Nilssøn.“ Saavidt bekjendt, støttes den omtalte slutning bl. a. paa den omstændighed, at Klosterlasse fører navnet Frende, der minder om tilnavnet Frendesonius, hvormed Jens Nilssøn benævner sin fader, og derpaa, at Jens Nilssøn selv havde en søn, der hed Laurits; men denne kan være opkaldt efter mange andre. Det er i sig selv neppe rimeligt, at en saa nidkjær protestant som Jens Nilssøn, om han har havt en broder, der ikke alene var frafalden, men endog Jesuit, netop skulde have valgt hans navn for en af sine sønner, medens han ikke opkaldte hr. Povel paa Sande, med hvem han jævnlig omgikkes, og hvem han synes at have gjort meget af. Det var neppe heller brug at opkalde levende mennesker, og Jens Nilssøn synes selv kun at have opkaldt sine børn efter afdøde slægtninge. Havde Klosterlasse været en broder af biskopen i Oslo, var dette rimeligvis ogsaa paa en eller anden maade kommenfrem ved hans besøg i Danmark 1606, da han blev examineret om sit forhold og derunder bl. a. omtalte sin skolegang. Efter hvad der hidtil er offentliggjort, synes der ikke at være meget stærke grunde, som tale for dette slægtskab.
  11. ↑ I fortalen til Elegidion (1581) siger Jens Nilssøn, at han har ønsket at dedicere dette digt til sin tidligere rektor studio declarandi mei erga te ofiicii pro multis beneficiis tuis in me collatis, tuaque singulari beneuolentia, qua me semper indeusque ab eo tempore, quo in hac schola Asloensi (cui annis aliquot magna cum laude et iuuentutis fructu præfuisti) tuum collaboratorem agere cæpi, humanissime complexus es atque etiamnum complecteris.
  12. ↑ Der har for at forklare grunden til Jens Nilssøns hyppige reiser frem og tilbage mellem Oslo og Kjøbenhavn været opstillet den formodning, at han efter sine forældres (ɔ: sin faders) død befandt sig i smaa kaar, og at han havde faaet understøttelse af nogle paarørende i Danmark. Pontoppidans annales, III, s. 191. Smlgn. Kgl. norske vidensk selsk skr. i 19 aarh. IV, 182 flg. Men der er i kilderne intet, som kan give nogen støtte for en saadan forklaring. Snarere kunde det formodes, at han af mangel paa midler har været nødsaget til at afbryde sine studier og i mellemtiden at opholde sig hjemme i Oslo, indtil han fik samlet det nødvendige for et nyt ophold ved universitetet.
  13. ↑ F. R. Friis, Tyge Brahe, s. 6–12.
  14. ↑ Norske rigsregistranter, II, s. 312. Smlgn. s. XXVI.
  15. ↑ Smlgn. nedenfor, s. 569.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Biskop_Jens_Nilssøns_liv_og_virksomhed_1538–1600/2&oldid=48970»