Bondesang paa Holtaalens Maalføre.
(Af A. Reitan).

E Bonne e’
Søm Flere te,
Aa takke Gu’ før Mykkjy,
Søm e ha faat
Taa Stort og Smaat;
For Alt e’ godt –
De maa e sej, e tykkjy.

Ker mangen Gaang
A Mor lel saang
Om Mønnan atti Kaavvaa;[1]

Ja e ska tru,
Ho takka Gu?
Før i vor Bu
Se godt me[2] kunn faa laavvaa.

E ha fill[3] set,
At mere fedt
Hell e plaa Are levvi.[4]
Men int mer gla
E tru døm va,
Søm Daaggaan[5] ha
I Overflo førdrevvi.

Me ærbe[6] kvast,
Me æt i Hast,
Me ha int Ti taa slante.
Naar me bli trøt,
Da søv me sødt,
E’ godæmt støt;
D’e Intnaa, søm os vante.[7]

Før vore Følk
Vor Ku gji Mjølk.
Me sørr[8] int hell før Klæe;
Før Varp og Væft[9]
Me utta Hæft
Fæ taa kvar Kjæft
Pi Binga[10] – taa vort Smee.

No Hem aa Hus
E ha, men Guss
E alle slikre Gaavvaa;[11]
Aa naar e kan
Søm flittøgg Mand
Faa Alt taa han,
Da staar d’int paa aa laavvaa.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Om Mønnan atti Kaavvaa, om Morgenerne i Kammerset.
  2. me, vi.
  3. fill (full), vel, nok.
  4. plaa Are levvi, plejer Andre leve.
  5. Daaggaan, Dagene.
  6. ærbe, arbejder.
  7. Intnaa, søm os vante, Intet, som mangler os.
  8. sørr, sørger.
  9. Varp og Bæft, Rending og Indslæt (af Uld).
  10. taa kvar Kjæft pi Binga, af enhver Krop i Saufjøset. (Binge er egentlig en afgjærdet Del af Fjøset, en lukket Baas, og kaldes andensteds Gare eller Stekkje).
  11. Gaavvaa, Gaver.