Bondevennenes program av 1869

Uten tittel

av [[Forfatter:|ukjent]]

Til Norges Bondevenner!.

Hvad skal Bondevennerne især arbejde for i den nærmeste Fremtid, det vil sige iaar og i 1870?

Vi tror især at bør gjøre opmærksom paa Følgende:

1. Det maa arbejdes af al Magt paa at vise Nødvendigheden af, at faa Statsbudgettet til at dreje sig omkring 4000 000 Spd., det er omtrent 1000 000 Spd's Nedsættelse. Foran er paapeget, hvad der især kan udgaa eller nedsættes.

2. Man udtaler sig utilfreds med sidste Storthing hvad Bevilgningerne betræffer, som er større end paa noget foregaaende Thing, derimod erkjender man sig tilfreds med Storthingets Lovgivningsvirksomhed, som en Begyndelse betragtet, og med Nedsættelsen af flere Skatter eller Udgifter.

3. Med den nuværende norske Regjering er man misfornøjet. Vi tror ikke at den besidder politisk Vilje til at styre saaledes, at det store Folkeflertal kan være tjent dermed; Embedspartiet kan derimod visselig i høj Mon være tilfreds med Regjeringen. Frihedsvennerne maa arbejde paa at faa en Systemforandring istad, hvilket formentlig ikke vil kunne ske saalænge Stang er Førstestatsråd. Der bør komme ind i Styrelsen mere frihedssinnede Mænd. Dersom aarlige Storthing blir som Storthing bør være, da blir det udentvivl til Gavn for Landet, at aarlige Storthing blev bestemt, og dette maa komme Stang til meget Ros og Ære; men hermed burde ikke hans folkefrie Gjøremaal være udtømt. Dette synes de at være ved de Lovnægtelser, som skete paa sidste Thing. Man lærte heraf at kjende hvad man i Fremtiden kan vente af den nuværende Styrelsen.

4. En ny Rentelov saasom tidligere paatænkt og omskrevet, er en uundgaaelig Nødvendighed.

5. Den kostbare Maade, hvorpaa Hypothekbankfordringene inddrives ved de dyre Kommisjonærer, bør der gjøres noget ved. I den Anledning bør der Med det samme burde Sverdrup opfordres til at slutte sig til de Mange, der vil have Nedsættelse i Renten. Intet Spørgsmaal er saa viktigt som dette, og den Mand, der i saa høj Mon har vist sig som Folkets Mand i saa mange Ting, kan ikke være udenfor netop i det Spørgsmaal, hvor hans Bistand stærkest tiltrænges. Vi foreslaar altsaa saadant Tilkjendegivende: idet man erkjender og takker J. Sverdrup for hans store folkelige Indflydelse paa sidste Thing, forventer man tillige, at han for Fremtiden virker for en grundig Forandring i Rentelovgivningen til Rentens Nedsættelse, samt til Nedsættelse i Vederlaget for Indkravet af Hypothekbankens Fordringer. Gaar Hr. Sverdrup ikke med her, da vil Bondevennerne ikke systematisk under-støtte ham. Dette bør være paa det Rene førende Valgene næste Aar. En Hov-maal. Embedspartiet, Grossererne og Sagførerne bør ikke længer beherske Stillinger med Hensyn til Renten og Hypothekbankfordringerne. For sig selv kunne de have med sine Vexsler som de ville; men de alene bør ikke skrive Loven for faste Laan, Sparebanklaan og andre kortsigtige Laan.

6. For Stemmerettens Udvidelse bør trofast arbejdes.

7. For ophævelse af Skoledirektørembederne ligeledes.

8. For Ophævelse af Strafferne I Kvaksalverlovgivningen bør arbejdes, eller for sidste Storthingsbeslutning utforandret, forat tvinge Loven frem trods Lægelaugets Og Regjeringens Modstand. Det sidste vil være det sikreste saalænge det nuværende Styresæt raader der. Den utforsvarlige Modstand maa fordrives ved en alvorlig Kraft.

9. Latin- og Græskdyrkelsen bør som Tvangsfag søges indskrænket saameget ske kan. Kan ikke mere opnaaes maa sidste Storthings Beslutning om Forandring i Universitetsloven gjentages utforandret.

10. En fornuftig Skydslov om Embedsmænds og andre offentlige Tjenstemænds Venderlag i lighed med den, som som blev henlagt i sidste Storthing, bør arbejdes alvorlig for. Deri bør ogsaa indtages Forøgelse for Skydsbetaling-en fra Tilsigelsesstederne m.m. Et nyt Forslag er allerede herom udarbejdet.

12. De Tillæg, der oprindelig kaldtes Dyrtidstillæg, bør i væsentlig Grad eller det Hele bortfalde. Ligesaa andre ikke rimelige Tillæg.

13. Hvis man vil behandle Spørgsmaalet om Storthingsmændenes Dagløn, da bør det helst være det, som lader det nuværende gjælde indtil 350 Spd. Det Bondevennerne sidst stillede mødte alt for stærk Motstand til at kunne ventes at gaa igjennom.

14. Nordenfjelds maa der gjøres kraftige Forestillinger om Torskefiskeriet i Nordland og ny Lov i den Anledning. For denne Gang især ProvstJensen en uundværlig Mand; han ved at greje den.

16. Forslaget om at stille Brændevins - OL - og Vindgjeld udenfor Loven, saaat samme ikke ved Lovens Tvang kan inddrives, bør gjenopptages. Det var ikke Mange Stemmer Sagen manglede paa Flertal.

Et godt Valg u d e n E m b e d s m æ n d er det allervigtigste foratoppnaa senere Held.

Dette er det amerikanske System, og i allervæsentligste Mon det Engelske. Lad Amerika og England vært vort Mønster. Udelukkelsen ved Valg bør være rettet paa Klasse; Blandt de Øvrige bør den være rettet paa Tanker.

Se p a a A f s t e m n i n g s l i s t e r n e!

17. Storthingets Beslutning om friere Handel og Arbejde bør gjenoptages. Tvang og Ufrihed bør trods Regjeringens Forkjærlighed for dem sørges fjernet fra vor Lovgivning saa meget som muligt.

18. Den tvungne Krigstjeneste i Freden, Formindskelse af Rekrutøvelsestiden osv. bør ske Udtalelser om.

19. At Manden ikke for hele Formuen bør have Ret til at gaa i Borgen for Andre - endossere ubegrændset - bør tages under fornyet Overvejelse.

20. For saavidt muligt at opnaa hvad man ønsker er een Forandring især aldeles nødvending: D e t e r V a l g e t ). Uden godt Valg til valgmænd og Stedfortrædere er al Bestræbelse iden Forfængelighed. Hellere undlad al andel Bestræbelse, bare du vælger godt i e n i g Samdrægtighed med Andre; da kan du endda sejre. Bestræb dig for alt muligt Godt for det almene Folk, men velg i l d e , og Alt vil være spildt for Dig. Den frste Fordring ved Valg er dene: V æ l g i k k e p å Embedsmænd hverken til Valgmænd eller Storthingsmænd; denne Fordring maa ansees som jevngod med Ufravigelighed, og opfylder du den, da er den jevngod, med saa godt Valg, som du formaar at bringe istand. Med det Foranstaaende er ikke i nogen Maade ment personligt Angreb paa Embedsmændene; kun Politikere til Gavn for Landet tror vi dem at være uskikkede, just fordi de e r Embedsmænd. Erfaringen viser dette. Med enkelte Undtagelse vær højst forsigtig.

21 . Dersom Bondevennerne havde nogen Udbredelse i Byerne, saa vilde vi opfordre dem til foreløbig at vælge Storthingsmend umiddelbart. I saadant Møde kunde alle myndige Mand, over 21 Aar deltage, saa er Skikken i selve England ( ..... ) X ) Valgmænd, hvor meget mere nøddvendigt er det da ikke her, hvor Valgmændene er en Hmsko paa Valgfriheden. Naar saa alle Mand I byen har valgt sine Stedfortrædere skrider de til Valgmandsvalg, hvoriblandt en udseede Stedfortræder i k k e maa være. Naar Valgmændene er valgt siges til disse: Stem nu paa den udseede Stedfortræder! Denne skulde ikke være Valgmand for ikke at miste nogen stemme.

22. For Amternes Vedkommende kunde muligens 20, 30 eller 40 kaarede Mænd fra alle Herreder foreløbig træde sammen forat enes om hvem der bør velges til Stedfortræder. De senere valgte Valgmænd maatte dernæst paalægges at stemme paa de 4 eller 5 anseede Stedfortrædere. Paa saadan Maade vilde det umiddelbare Valgvæsen ogsaa paa Landet kunne gives et Grundstød. Men i Byerne kan det gaa saa ganske greit for sig; der kommer det bare an paa at overvinde de naturlige Hindringer.

Foranstaaende er de fornemste Poster vi tænker os taget under Overvejelse. Vi anbefaler heller at behandle Sagerne grundigt, om en faa, end overfladisk og Mange; men vi mener ikke, at man nettop bare bør behandle de Spørgsmaal vi her har opstillet. "Tid, Sted og Omstændigheder bestemmer Alt" - dette maa ogsaa gjelde her. Sluttelig lægger vi endnu vore Landsmænd paa Hjerte:

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.