Bryllupsvise nr. I
av Bjørnstjerne Bjørnson
Fra Digte og sange i Samlede værker. Mindeutgave (1910).
Indeks over scannede sider
[54]

En myrtekrans er skjøn at se,
når den står frisk i uskylls sne,
med duft av kjærlighed, og våt
av glædens klare gråt;
når moders blik er sol derpå,
og luften let og højtids-blå
 derover går,
 og liflig spår
om lang og kraftig dag.

Hvær den som selv sat rød og varm
med kransen på og gråt i barm,
hun ser på dig med bøn til Gud,
du bly, du vakkre brud.
Du vet det ej, du er så ung,
hvor den kan blive rik og tung;
 ti livets frugt
 med sykt og smukt
skal modnes bak dens blad.

Men bliver den for tung iblant,
så støt dig tro til ham du vant;
ti han går fast, skjønt han går tyst,
og du — du er hans lyst!
Græd ej, skjønt langt fra hjæm du for:
han blir dig både far og mor!
 Husk, i din krans
 hvært blad er hans...
hans tanker for dit vel!


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.