Utgitt av Selskabet for Folkeoplysningens Fremme,  (s. 6-10).
Den norske Hær. Slotsloven og dens uenige Medlemmer.

Den norske Hær, som skulde gjøre de seiervante Svenske Modstand og forsvare Norge, bestod den Tid af 7 Infanteriregimenter, 3 Dragonregimenter og 7 Kompagnier Artilleri, der tilsammen udgjorde 12000 Mand. Insanteriregimenterne benævntes 1) det akershusiske, 2) det smaalenske, 3) det vesterlenske, 4) det oplandske, 5) det bergenhusiske, 6) det 1ste throndhjemske og 7) det 2det throndhjemske. Hvert Infanteriregiment bestod sandsynlig af 12 Kompagnier, hvert paa 100–120 Mand.

Det paa den Tid i Norge værende Rytteri bestod af det nordenfjeldske Regiment, Oberst Kruses Dragonregiment, der udgjorde 6 Kompagnier, og Oberst Oetkens, som bestod af 4 beredne og 3 uberedne Kompagnier, hvert som det synes paa 80–100 Mand.

Da imidlertid en Del af disse Folk laa som Garnison i Landets Fæstninger, saa var den hele Styrke, hvormed man kunde modsætte sig Fienden i aaben Mark, kun henved 7000 Mand, hvortil dog kom en ligesaa talrig Reserve, der deltog med de udskrevne Soldater i de paabudne Vaabenøvelser; men den synes at have savnet brugbare Vaaben og Klæder, skjønt den fra sine Lægder skulde. forsynes med Mundering, Gevær, Lod og Krudt og Proviant for 14 Dage[1].

Hvad der imidlertid var værre end Hærens ringe Styrke, var, at den næsten var blottet for Alt og hovedsagelig bestod af uøvede nationale Tropper; thi Landets bedst øvede og bedst udrustede Krigsfolk vare førte til Danmark, hvor de først dækkede Jylland og siden deltoge i Krigen i Pommern og paa Rygen[2].

De, som skulde forsvare Landet, vare som sagt uøvede og slet udrustede nationale Tropper. Oberst Kruse androg saaledes nogle Dage førend de Svenske brøde ind i Landet

Til Landets Forsvar maa man ogsaa regne de bevæbnede Bønder, Mandhusingerne (Norske Lov 6–4–5. 3–7–1). Ved Reskr. af 26 Apr. 1710 blev befalet, at disse skulde inddeles i Roder, øves og kommanderes af egne Officierer og Underofficierer og ved Res. af 7 Oktbr. 1710 befaledes, at af de bevæbnede Bønder skulde 700 af Smaalenene og 752 af det akershusiske Regiments Distrikt ligge ved Basmo, samt 143 af Major Hirsshs Kompagni og 1129 af det oplandske Regim.Dtstr. ligge paa Kongsvinger tilligemed deres Officierer med behørig Mundering, Gevær, Lod og Krudt og fornødent Kosthold af Lægden paa deres Marsch og desuden 14 Dages Kost. paa det indstændigste om at forsynes med forsvarlige Vaaben, men forgjeves. Kommissariatet, som skulde sørge for Hæren, savnede Penge. I de kongelige Kasser fandtes kun nogle 100 Daler[3]. Ja saa ubegribelig en Ligegyldighed havde den danske Regjering udvist, at den norske Hær savnede Magasiner, Læger og Lægemidler, ja Føde baade for Folk og Heste og tildels Krudt og Klæder. Selv i Fæstningerne var man kun forsynet med gammelt og tildels bedærvet Brød[4].

Overanførslen over den norske Hær var betroet General Erhard von Wedel, men han var, mærkelig nok, fraværende, hvorfor Befalingen midlertidig førtes af Generallieutenant Barthold Henrik von Lützow, en Tydsker, som ved Giftermaal var bleven Eier af Tom Herregaard, en gammel og som det synes lidet dygtig Mand. Som Generalkvartermester forrettede Oberst Caspar Schøller og som Chef for Artilleriet Oberst Peder Jacob Wilster, der begge vare dygtige Mænd.

Commandoen nordenfjelds var betroet Brigadeer P. C. Halche, Chef for det throndhjemske Dragonregiment, „en gammel og velerfaren Krigsmand, som udi sin Ungdom havde tjent under Kavalleriet i Spanien og gjorde sig der saa fortjent, at han kom i dansk Tjeneste.“ Han døde midt i Januar 1717[5].

Til ovennævnte Mangler kom endnu, at Landet saa at sige var hovedløst. Efter at den bekjendte Ulrik Fredrik Gyldenløve havde nedlagt sin Post som Statholder i Norge, hvilken han i en lang Række af Aar havde beklædt, som det synes til Nordmændenes Tilfredshed, overdrog den mistænkelige Kong Fredrik IV Landets Styrelse til et eget Regjeringskollegium, der traadte i Virksomhed 11 Juni 1704. Det skulde have sit Sæde paa Akershus og blev kaldet Slotsloven[6]. Ved de Svenskes Indfald 1716 bestod Slotsloven af 1) Baron Fredrik Kragh til Steensballegaard i Jylland, der fra at have været Stiftamtmand i Viborg med Instrux af 19 Sept 1713 blev Vicestatholder i Norge. 2) Geheimeraad og Generallieutenant. Caspar Herman v. Hausmann. Halvbroder til Statholder U. F. Gyldenløve, der dog udtraadte ved Aarets Begyndelse. 3) Etatsraad Wilhelm de Tonsberg, der fra 1710 var Stiftamtmand og Amtmand over det da vidtløftige Akershus Amt. 4) Etatsraad Hans Blixencrone, Justitiarius i Overhofretten i Christiania. 5) Etatsraad Hannibal de Stockfleth, Lagmand og Assistentsraad i Overhofretten og 6) Hans Nobel, Amtmand i Romsdalen, der allerede 3 Nov. 1713 blev Medlem af Slotsloven, men først nu blev indkaldt til virkelig Tjeneste, da Hausmann udtraadte. Ingen af disse Mænd besad den overlegne Aand eller den Dygtighed, Kraft og Myndighed, der udfordres til at styre Land og Rige under farefulde Omstændigheder. Dertil kom, at Slotsloven delte Kollegiernes almindelige Vanskjebne: Uenighed. Vicestatholder Kragh, som skulde være Regjeringens Hoved, savnede selv Hoved og Kraft og lod sig styre af Biskop Bartholomæus Deichmann, der vel var en Mand af overlegen Aand, men ilde anskreven i Norge. Dertil kom, at Kragh ved sin Heftighed og Taktløshed ofte forløb sig mod Nobel, der synes at have været ham og hans fortrolige Ven Stiftamtmand Tonsberg en Torn i Øiet, dels fordi han ei sjelden satte sig op mod Kragh og Venner, og dels fordi han var et Slags Spion, der havde Adgang til umiddelbart at meddele Kongen Beretning om, hvad der foregik i og udenfor Slotsloven.

Denne Uenighed bidrog ikke Lidet til at hæmme alle kraftfulde Forholdsregler, saa meget mere som den kommanderende General tildels var uafhængig af Slotsloven, skjønt han skulde handle i Overensstemmelse med den.

Under saadanne Omstændigheder synes der at have været al Grund for Carl, der var vant til at erobre Riger og slaa talrige Hære, at haabe et lykkeligt Udfald af dette Felttog.

Da man i Slotsloven mod Slutningen af Februar fik sikkre Efterretninger om, at en svensk Hær samledes paa Grændsen, blev Brigadeer Ove Wind beordret at tage Stilling ved Vinger med 1800 Mand Oberst Arent Kragh ved Fredrikstad med en lignende Styrke, og Oberst Ulrik Christian Kruse fik 3 Marts Overkommandoen over de 1330 Mand som laa i Strækningen fra Urskog til Rødenes.

  1. Allerede 1711 var det nysoprettede 2det throndhjemske Regiment paa 1440 Mand under Vincents Budde og senere 360 Mand af 1ste throndhjemske Regiment samt det bergenhusiske Regiment under Oberst Cicignon og det søndenfjeldske gevorbne Regiment under Oberst Huitfeldt tilligemed 500 Skiløbere og Fyrrørere (Artilierister) overførte til Jylland, hvor deres Nærværelse skal have bidraget til, at den svenske General M. Stenbock opgav sin Plan at rykke ind i Jylland.
  2. De 360 Thrøndere blev kommanderede af Capt. Frants Bruun og Lieutenant Anders Tønder og bleve tilligemed de af de søndenfjeldske Regimenter dels fordelte blandt de danske dels lagte til Buddes Regiment. De deltoge dels i Stralsunds Beleiring og den heftige Kamp naa Rygen, dels brugtes de paa Flaaden, hvor nogle af dem vare med i Tordenskjolds Kamp i Dynekilen. (Klüver 20. 23).
  3. „Eftersom alle Ting vare nedbragte og det udi rede Penge til Troppernes Underholdning i Danmark.“ (Deichmann).
  4. Biskop Deichmanns Forsvarsskrift for de Norske i Saga II 220.
  5. Han blev ved Generalmajor Heinens Død 1712 Høistkommanderende nordenfjelds og efterfulgtes 1 Februar 1717 af Generalmajor Ove Wind.
  6. Fredrik IVdes Instruktion for samme af 16 Febr. 1704 findes i Nye danske Mag. III 146. Det varede kun til 1722, da Instr. af 17 April 1722 udstedtes for Geheimeraad Ditlev Vibe som Norges Statholder (smesteds S. 155). Slotsloven bestod ved sin Oprettelse af Vicestatholder Fredrik v. Gabel, Etatsraad Stiftamtmand Christian Stockfleth, Generalmajor Hans Tritzschler, Etatsraad og Stiftamtmand i Bergen Mathias de Tonsberg og Justitsraad Amtmand Henrik Adelaer.