Åpne hovedmenyen

Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse/15

Den Beretning, som Mendez førte til Regjeringen, var ikke skikket til at vinde ny Sympathi for Columbus, og dette blev ham heller ikke tildel, da han med sine Ulykkesfæller landede i Spanien. Regjeringen saa kortsynet ikke paa andet end paa de øieblikkelige Resultater, og disse var kun — Udgifter og Tab: de til Reisen udrustede Skibe var efterladte underveis, og de Guldprøver, som Colmbus havde reddet fra Skibbruddet, og som indlemmedes i det kongelige Skatkammer (man har Regnskaber derover bevarede), kunde ikke dække Tabet; Opdagelserne var fremdeles kun — Udsigter, og Opfyldelsen af disse vilde kræve nye og uoverskuelige Udgifter. Den spanske Regjering var ved denne Tid helt optagen af politiske Planer og Interesser i Europa, navnlig i Syditalien. Dertil kom, at den, som hidtil havde holdt sin beskyttende Haand over Columbus, Dronning Isabella, laa for Døden og døde 26de November 1504, neppe 3 Uger efter hans Hjemkomst; hendes Mand, Kong Ferdinand i Aragonien, som aldrig havde interesseret sig for de castiliske Opdagelser, havde fuldt op at gjøre med at sikre sig og sine Børn Arven og var endnu mere uvillig end før til at lade Columbus faa Stillingen som Vicekonge tilbage. Columbus blev liggende, syg og nedslaaet, i Sevilla Vinteren over; alt hvad man ved om hans senere Liv, stammer fra hans Breve til Sønnen Diego, som var Page ved Hoffet, og som han derfor brugte som

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Mellemmand. Man ser, at Columbus endnu ikke havde faaet udleveret sine Eiendele, som i 1502 var førte hjem fra Haiti, og at hans trofaste Ledsagere paa den sidste ulykkelige Reise trods hans Anbefalinger maatte gaa og vente paa Sold. Alle hans Klager var forgjæves; saa langt fra at give Columbus hans Eiendomme tilbage lod Kong Ferdinand endog beslaglægge de 10 Procent af alle Indtægter fra Haiti, som tilkom Columbus, for at dække Udgifterne ved hans Hjemsendelse! Syg som han var, drog Columbus til Hoffet, og i en personlig Audiens hos Kongen søgte han ialfald at faa sine Retigheder i Haiti anerkjendte. Kongen modtog han naadigt, men undgi altid at binde sig og henviste Spørgsmaalet til sine Raadgivere. Columbus skjønte tilslut, at der intet mere var at haabe for ham selv, og bad da kun om, at ialfald hans Søns Rettigheder vilde blive bekræftede; heller ikke dette vilde Kongen love og forsægte at faa Columbus til at afstaa fra alle sine Rettigheder mod at faa Eiendomme og Titler i Spanien. Men her vilde Columbus ikke give efter: han havde fundet og vundet for Castilien de »indiske« Kolonier, og de skuld blive i hans Slægt: »jeg faa overlade Udfaldet til Gud; han har altid opretholdt mig i min Modgang«. Et Haab blussede atter op i ham, da Castiliens Kronarving, Juana, og hendes nederlandske Gemal Filip landede i Spanien for at overtage Castiliens Regjering. Han sendte Breve til dem og ventede atter paa Forbedring i sine Kaar; — men ogsaa det Haab blev skuffet. Syg af Gigt og overvældet af Skuffelser og Sorger døde Columbus i Valladolid den 21de Mai 1506.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Columbus’s Død gik saa upaaagtet hen, at ingen samtidig Krønike har optegnet den; men som han i levende Live havde været et »Modsigelsens Tegn«, opstod der ogsaa strax efter hans Død Tvistigheder om hans Gjerning og om hans Arv.

Regjeringen havde efter Columbus’s Død ikke større Lyst til at tilfredsstille hans Arvinger. Men da det lykkedes hans Søn Diego Colon, at opnaa et Ægteskab med en Slægtning af det aragoniske Kongehus, Donna Maria de Toledo at det hertugelige Hus Alba, kunde Kongen ikke nægte ham at forsøge at hævde sine Rettigheder ved at anlægge en Proces mod den castiliske Stat. I denne Proces, hvis Akter er bevarede, forstod Diego Colon ved en Række Thingsvidnet at oplyse, hvilke Øer og Kyster Columbus havde opdaget paa de fire Reiser, og at forsvare hans Minde mod alle castiliske Konkurrrenter (bl. a. Familien Pinzon). Han opnaaede ogsaa delvis Restitution, ialfald som Guvernør (siden 1520 som Vicekonge) paa Haiti, men maatte fide sig i, at Faderens øvrige Opdagelser blev overdragne andre. Hans Magt som Vicekonge blev ogsaa efterhaanden indskrænket, og da han ved sin tidlige Død (1526) kun efterlod umyndige Børn, fik den spanske Regjering efterhaanden Privilegierne mere og mere indskrænkede. Sønnesønnen opgav ganske Vicekongemyndigheden, men fik beholde Titel af »Vicekonge i Indien og Storadmiral over Oceanet« og erhvervede tillige Værdigheden som Hertug af Veragua (efter den i 1502 opdagede Kyst) og Markis af Jamaica; disse Titler med de dertil mnyttede Len har blandt Columbus’s senere Efterkommere fremkaldt talrige Arvetvistigheder, alle foranledigede ved Columbus’s Privilegier; men de har dog holdt sig i Familien endnu til den Dag idag.

Ogsaa om Opdagerens Begravels og Lig har der været ført Kampe. Columbusblev begravet i Stilhed i Valladolid; men hans Lig blev i 1509 af hans Søn Diego bisat med større Høitidelighed i Klosterkirken Las Cuevas[1] vestenfor Sevilla. Omkring 1540 lod hans Søns Enke hans Lig føre til San Domingo og bisætte i Kathedralkirken her, hvor ogsaa hans Broder Bartolomeo († 1514), hans Søn Diego og flere andre Efterkommere fik sit Hvilested. Da i 1795 ved Freden i Basel den halve Del af Haiti blev afstaaet til Frankrige, lod de spanske Autoriteter Columbus’s Levninger flytte til Habana paa Cuba; men i nyere Tid (1877) har Geistligheden i San Domingo paastaaet, at Columbus’s Lig endnu hvilede i dens Kathedral, og at man i 1795 ved en Feiltagelse havde bortført Sønnen Diegos Lig istedenfor Faderens. Akademiet i Madrid har vistnok søgt at bevise, at man ved Flytningen til Habana ikke tog Feil; men det ser ikke ud til, at mange har givet Akademiet Ret, skjønt Striden har været fortsat — og med stor Bitterhed — lige til Nutiden.

Columbus’s ydre Personlighed kjendes fra Samtidiges Beskrivelser; ifølge disse var han en Mand af kraftig Legemsbygning, over Middelshøide, velbyggget og imponerende; han havde et langt Ansigt med Ørnenæse og lyseblaa Øine, Ansigtsfarven var rødmusset med Fregner; hans Haar og Skjæg havde været rødt, men blev tidlig hvidt. Der findes en hel Række Portræter af Columbus, men de fleste er rene Fantasiportræter. Flere Portræter fra 16de Aarhundrede er indbyrdes beslægtede og synes at stemme saa vel med de Samtidiges Beskrivelse, at man har antaget dem for noget selvstændige Copier af et tabt samtidigt Portræt. En af disse Copier er her gjengivet (S. 97), den som er det ældste i Spanien bevarede Billede af Columbus; det blev fundet af Yanez i Granada 1763 og tilhører nu Nationalbibliotheket i Madrid. Det synes sikkert, at dette Portræt i Karl den 5tes Tid har havt sin Plads i et offentligt Galleri, maaske det »øverste Raad for Indien«. Dog er det muligt, at det her S. 125 afbildede Portræt har endnu bedre Vidnesbyrd for sig; Originalen, tilhørende Dr. Orchi i Como, blev fremdraget ifjor og synes at have tilhørt Paulus Jovius († 1552), da den er benyttet til et Træsnit i Jovius’s Elogia virorum illustrium i Udgaven af 1575; den angives at være malet af den venezianske Maler Bastiano del Piombo († i Rom 1547).


  1. Klostret Las Cuevas sees paa Billedet S. 70.