Åpne hovedmenyen

De norske studenters hilsen med fakkeltog til professor Welhaven

Lyt nu, du lutende sanger,
tonerne strømmer tilbage!
 Varmt om dit sinn
ungdommens glade falanger
under dit vindu dem jage
 jublende in.
Hjærternes gjænlyd sig gynger
 højt i det blå,
i det solsittrende blå,
hvori din sølverne tone den slynger.

Smiler du ikke ved målet,
du, som i vintren har vugget
 forårets tekst?
Alt hvad dit mot har bestrålet,
alt hvad dit mismot har dugget,
 nu har det vækst,
ranker sig op om din skulder,
 fyller din favn, —
fanger i roser dit navn,
fanger din digtnings den koglende hulder.

Videre livstoget drager,
tankerne suser som faner
 over dets vej.
En blant de højeste rager,
finnes på forreste baner,
 den kom fra dig!

Oldtidens manende rune
 højt på dens skaft,
tyder, hvor du tok din kraft,
løftende land i din ildhu, dit lune!


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.