Den Gyldne Pest/Kapittel 16

Utgitt av Komanditselskapet Narvesens Kioskkompani, Kirste & Sieberth (s. 90-94).
XVI
EN KNIV I RYGGEN


Det lod ikke til, at de herrer Brooke & Bradley hadde nogen større interesse av de bøker, som var opstillet i store hauger i hylderne. Ved et flygtigt eftersyn viste det sig ogsaa, at de aldrig hadde været brukt. De stod der i rader og rækker og saa paalidelig og kreditvækkende ut.

Det flygtende personale hadde visselig hat hastverk. Man hadde endog ikke git sig tid til at lukke pengeskapet, som stod paa vid gap. Fjeld lod lyktelyset danse henover de tomme hylder og skuffer, men der fandtes intet.

Det saa imidlertid ut til, at der var foretat en større autodafé før flugten. Store mængder krøllet papiraske fyldte kaminen, og en forsigtig haand hadde øiensynlig faret hen over de brændte dokumenter med en ildtang.

Tiltrods for meget systematisk undersøkelse fandt Fjeld ikke en eneste papirstump, hvorpaa der fandtes læselige bokstaver. Saa tok han ildtangen for at kare frem asken.

Han skulde netop til at bøie sig ned, da et litet stykke papir, som var klemt sammen i tangen, flagret ut i rummet. Fjeld tok det op og saa forbauset paa det. Det var den høire kant av et brev, som ellers var brændt op. Men frimerket stod der med forkullede kanter. Og det, som undret Fjeld mest var, at det var et norsk 20 øres frimerke. Han saa nøie paa det. Konvoluten var meget solid. Den saa ut til at ha været lavet av tykt bøttepapir. Poststemplet var utydeligt, og den halve runding var fortæret av ilden.

Fjeld tok sin lupe frem og undersøkte det med en vis spænding. De sidste bokstaver skimtedes tydelig mellem soten . . . . VEDT stod der. Og i midtlinjen: III 17. Efter rundingen at dømme manglet der fire eller fem bokstaver i stedsbetegnelsen. Men at brevet hadde forlatt Norge i løpet av mars 1917 syntes at være noksaa tydelig.

Hvilken forbindelse hadde dette svindlerfirma med Norge?

Fjeld blev sittende i dype tanker.

Saa tok han forsigtig den lille papirstump, la den i det inderste rum i sin tegnebok og grep atter telefonkatalogen.

—Kan jeg faa 10—60—89? . . . . Tak.

—Er mr. Isaac tilstede? . . . Naa. Det er en forespørsel fra Bank of England i anledning av det sidste salg av Fleet street 289. Ved De, om Brooke & Bradley har beholdt eiendommen . . . . Saa firmaet har allerede solgt den — og med avance! . . . . Er det indiskret at spørre paa hvilken maate Brooke & Bradley betalte den store sum . . . Kontant? . . . Det var jo glædelig . . . Og i guld — nu i disse tider! . . . . Der er altsaa al grund til at tro, at det nye firma har gode forbindelser og betydelig kapital i ryggen. Lord Cavendish ønsket gjerne at vite . . . . Diskretion — ja selvfølgelig mr. Isaac . . . . Jo, jeg skal overbringe lorden Deres hilsen. Farvel! . . . .

—Fremgangsmaaten er klar nok, mumlet Fjeld eftertænksomt. De har gaat den eneste vei, som det var mulig at gaa for i løpet av kort tid at omsætte sit guld. Brooke & Bradley har kjøpt store eiendomme og betalt med guld. Derefter har de i stilhet solgt dem igjen med eller uten avance for gode ihændehaverpapirer. Guld har de naturligvis skyet som pesten. De har endvidere kjøpt store skibsladninger av hvete eller kjøt pr. kontant og betalt med guld og solgt den den næste dag kanske med tap, men for værdipapirer, som ikke er avhængig av myntfoten. Fortsætter de slik, vil de snart ha bugten og begge enderne. Jeg vædder paa, at der om en uke aapnes en ny bankierforretning i Paris for at kolportere guldet i Frankrike. Tyskland later til at være oversvømmet allerede. Saa kommer turen til Rusland og de oversjøiske markeder. Indtil en vakker dag det hele sprækker. Opdagelsen offentliggjøres, og gulddyngerne blir til graasten . . . Da kommer mænd som Brooke & Bradley til magten. De sitter med værdierne og kan ta et strupetak paa dem, som baserer sin rikdom paa det guld, som ligger i bankernes kjeldere . . . . Jo, det er en genial plan, hvis den gaar i laas. Det vil bli et helvede paa jorden, hvis der ikke handles og handles hurtig . . .

Der hørtes tunge trin i trappen, Fjeld lyttet og reiste sig beroliget.

—Det er Burns træben, sa han for sig selv, og gik hen til døren, som var forsynet med en almindelig Yalelaas. Han lukket op.

Utenfor stod Burns. De to venner omfavnet hinanden hjertelig.

—Hvad pokker gjør du her? Hadde jeg været i tjenesten, maatte jeg ha arresteret dig for indbrud.

—Jeg har nok snarere brutt mig ut, lo Fjeld. Her findes ikke en morssjæl. Hvor har du lord Cavendish!

—Han var ikke hjemme. Men jeg la besked hos hans tjener, at han maatte skynde sig hit, straks han kom tilbake. Jeg fortalte ham, at det var en sak av den største betydning og sa ham, hvem jeg var. Naa, saa du er atter paa krigsstien, gamle ven. Du ser mig allerede litt ramponert ut, synes jeg. Har du opdaget noget? . . . Og hvad har Brooke & Bradley med saken at gjøre. De har lukket butikken foreløbig, ser jeg.

—Hvorledes?

—Der er slaat op et skilt utenfor.

Fjeld styrtet ut paa gangen. En stor plakat var spikret fast under firmaplaten. Der stod:

Forretningen er lukket nogen dager paa grund av dødsfald.

—Dødsfald? sa Fjeld haanlig. Mit dødsfald kanske. Det var smukt og hensynsfuldt av de herrer . . . Men hvad er det?

Der kom nogen springende opover trappen i vild fart. Fjeld grep efter sin revolver. En likblek mand med aanden ut av halsen kom like imot dem . . . Han blev staaende med haanden paa hjertet, snappende efter luft . . .

—Det er lord Cavendish's tjener, sa Burns. Hvad vil De? Saa tal da mand . . .

—En ulykke, sir . . . en forfærdelig ulykke. Lord Cavendish er død, myrdet . . . Vi fandt ham 10 minutter efter at De hadde forlatt os. Han laa i haven med ansigtet mot jorden. Der sat en lang kniv i hans ryg, like under det venstre skulderblad. Vorherre være med os alle! . . .